Profile
Blog
Photos
Videos
Well Hello..
Endnu engang er det blevet tid til en opdatering på vores studietur til Canada, et studie i Powder, hockey, udenlandske pilsnere, konceptet drikkepenge og moderne dans.
Der er siden sidst sket det utænkelige at vi rent faktisk løb ind i tøvejr, hvilket er ret unormalt her på denne tid af året, heldigvis gik det mest ud over selve Banff og knap så meget i selve områderne. Vi har hovedsageligt udfoldet vores kæmpe talenter i området Sunshine Village, mens det er blevet til en enkelt dag i Lake Louise og en tømmermændstur til Mount Norquay. Norquay er relativt lille, Sunshine noget større og Lake Louise størst, dog ret langt væk. En vigtig detalje er at turens boarder, Rasmus, under tømmermændsturen til Norquay forsøgte sig på et par ski og nu citerer jeg ham ordret: "Det der ski er da egentlig meget sjovt!" Skæbnen ville at vi skulle have en omgang nysne i Sunshine hvor der faldt en 25 cm. pow i løbet af en nat, hvilket resulterede i en super powderdag, som billederne i albummet også bevidner. Vi fandt dog ud af at det kræver ofrelse at få de gode billeder i hus, en kravletur i halvanden meter dybsne i skistøvler er god motion. Alt i alt har vi haft en masse fedt skiløb med tilhørende styrt, som billederne også bevidner.
Onsdag d. 13. januar gik turen til Calgary for at udforske de lokale gourmetrestaurenter. Valget faldt på Hooters, en fin lille grillbar med top servering. Efter spisningen tog vi til Flames Central for at se de lokale ishockey-helte på udebane på storskærm. Kampen endte i et nederlag til Flames, men førte dog en god ting med sig; Pauseunderholdningen i kampen bestod af konkurrencer hvor turens gymnaster, Asger og Thomas, brillerede med håndstand og en omgang backflips, som fejede alt konkurrence af scenen og sikrede de to billetter til fredagens hjemmekamp mod Nashville Predators. Af ren medlidenhed købte resten af flokken også billetter til kampen. Den fine betjening på Hooters og Flames Central havde imidlertid resulteret i en vis mængde ølkander, så aftenen rykkede videre ind på nabobaren til klogere med nordmænd og tjenerne fra Central. Har vi hørt?
Fredag måtte vi så på den igen, denne gang skulle Calgary Flames opleves live i Pengrowth Saddledome. Der opstod dog et problem inden afgang, da bilen begyndte at lugte mystisk og ryge fra motoren, da vi kom hjem fra skiområdet. Hvad gør man så? På bedste vestjyske manér måtte vi ty til lidt sparken til dæk for derefter at finde ud af at det der motorolie måske er et meget godt koncept. Turen gik til Calgary. Efter et måltid mad, og et par kander, på Flames Central, tog vi en bus til stadion, noget på størrelse med Herning skøjtehal gange 25. En god oplevelse, dog med den undtagelse at det var en kedelig kamp som Flames tabte 1-0.
Weekenden er gået med stille og rolig afslapning med te og hjemmebagte boller. eller.. ja, det lokale natteliv er blevet udforsket og kan bestemt anbefales. Uddybende kommentarer til dette kan evt. rekvireres ved henvendelse til 23 64 90 02 eller via. www.thisisnotwhereiparkedmycar.com.
Men vi er i live, nyder vores hotpools, skiløbet, kulden, øllene, bjergene og den canadiske venlighed. Vi håber alt er vel i Danmark og ser frem til at komme hjem.. eller.. vi kommer jo i hvert fald hjem engang. :)
Hang loose, hilsen os alle sammen
- comments


