Profile
Blog
Photos
Videos
2 dage, 48 timer, 2880 minutter eller 172800 sekunder - det var så lang tid jeg og Rasmus fik lov at kæmpe en brag kamp i Calgary for at erhverve os en 7 personers Dogde Caravan fra 1993. I Calgary Airport mødtes vi med Jilaine, som skulle sælge os bilen. Morten, Kenneth og Armin tog bussen til Banff, mens Rasmus og jeg fulgte med Jilaine op i parkeringshuset for at prøve vidunderet. Her mødtes vi med Jilaines mand, Alan, som fortalte os lidt om bilens tilstand, selv fik jeg æren af en kort tur rundt i parkeringshuset. Det hele kørte for os og en lille time efter at vi mødte det venlige canadiske ægtepar, sad vi på vores hostel og underskrev en "bill of sale" - bilen var nu vores. Vi takkede Alan og Jilaine og de kørte hjemad. Inden vi ville til køjs, godt trætte efter at have krydset en del tidszoner, spurgte vi receptionisten til nogle mulige forsikringsfirmaer og registeringssteder - hun kom med en mulighed og fortalte at vi ved underskrivelse af forsikring skulle kunne fremvise en "bill of sale" og en safety report. Vi stod nu i Calgary, meget alene, som ejere af en bil, vi ikke kunne få registreret og forsikret, fordi vi ikke havde en safety report. Kort fortalt er en safety report et eftersyn alle biler, der er over 10 år gamle, skal have inden de sælges videre. Vi ringede straks til Alan og klargjorde situationen - heldigvis rækker den canadiske venlighed meget langt og han sagde han ville sørge for at bilen fik et eftersyn. Så Rasmus og jeg kunne nyde Calgarys skyline og lidt aftensmad med ro i sindet, inden vi meget trætte gik i seng.
Jet-laget resulterede i at vi vågende tidligt næste morgen, brugte flere timer på at vende og dreje os, inden vi stod op. Morgenmaden bestilte vi på en Subway downtown Calgary, og efter en stor sandwish, var vi godt rystede til at gå på forsikringsjagt. Vi havde forhørt os hos et par forsikringsfirmaer, da Jilaine ringede og fortalte at bilen skulle repareres for 800 $ og tidligst ville være klar samme dag kl. 5 om eftermiddagen. Aftalen blev at vi delte regningen og at de ville kører bilen ned til et forsikringsfirma, når den var klar - derudover nåede hun også lige at tilbyde os en overnatning hos dem. Igen en overvældende venlighed, som Rasmus og jeg igen og igen blev forundrede over. Vi afslog dog tilbudet om overnatning, da vi ville se ishockey på Calgary Flames hovedcentral - på aftenens program stod VM-finalen mellem det canadiske og amerikanske ungdomslandshold. Kampen var helt kanon og stemningen var i top på det kæmpemæssige spisested/biograf - dog endte det hele ikke som håbet, da canada tabte i overtiden, efter at have kæmpet sig tilbage i 3 periode. Jet-laget kunne dog stadig mærkes og da kl var 9 om aftenen, var vi helt smadrede og søgte tilbage på vores hostel, for at få en god nats søvn.
Morgenen efter indtog vi os en kanon kombinations-morgenmad bestående af både engelsk scramble eggs, toast og pølser, efterfulgt af en amerikansk pandekage med sirup. Ovenpå sådan en omgang engelsk-sproget morgenmad, var vi godt rystet til at få underskrevet papirerne på bilen, så den kunne blive forsikret og registeret. Jilaine afleverede bilen lige foran det valgte forsikringsselskab ved en 11 tiden og ca. 100 underskrifter senere, ved en 1 tiden, skruede vi den gamle nummerplade af bilen, for at påmontere vores nyerhvervede Alberta plade. Vi kørte ud til Jilaine og Alan med deres gamle nummerplade, de var dog desværre ikke hjemme og vi skylder dem vist stadig et stort tak - det håber vi at kunne give dem senere. Resten af eftermiddagen brugte vi på at hente vores bagage på hostellet, og kigge samtlige af Calgarys ski/board-butikker igennem. Dette resulterede i at Rasmus købte sig et lækkert snowboard. Turen gik nu mod Banff, så med Rocky mountains i horisonten, begav vi os ud på et kort roadtrip. I Banff mødtes vi med drengene nede i byen, Asger og Thomas havde tilsluttet sig flokken dagen før. At det den dag bare havde været problemfri indtil videre, kunne ikke fortsætte, så efter at vi alle var samlet, valgte Rasmus og jeg lige at låse bilnøglerne inde i bilen - ups. Det resulterede lige i en smule utilfredshed, heldigvis kunne vores forsikringsselskab sørge for gratis hjælp og 40 min kørte vi op til hytten.
Lige nu sidder vi alle samlet i stuen og ser Remember the Titans, da vi vist er for trætte i vores ben til at lave andet. I dag er, som de forgående dage, gået med at nyde de canadiske pister, for selvom vi endnu ikke har fået noget af den berømte canadiske powder, så nyder vi skiområderne. Indtil videre har vi brugt 2 dage i Sunshine Village, et fantastisk område, og de andre har også lige været en smut i Mount Norquau, mens jeg selv fik købt mig noget udstyr. For os alle har det været lidt et paradis at gå rundt i de mange skibutikker og drømme sig væk i lækkert udstyr og tale med de mange seje sælgere, det selv lever for bjergene - flere af os har også haft mulighed for at opvarme dankortet og bruge en masse, masse penge. Derudover har vi også mærket en smule til at mor ikke er i nærheden, for lige meget hvor længe vi venter, er der ingen der laver mad til os. Så det har vi også skulle finde ud af, det er dog gået rigtig godt - og madhold numero uno har disket op med et par lækre aftensmåltider, hvilket vi håber de fortsætter med, indtil jeg selv og mit madhold, overtager fra onsdag.
I må alle sammen have det fantastisk hyggeligt i Danmark og nyde frostvejret og sneen - der gør vi i hvert fald herovre..
Hang loose, chill out og en masse love, de danske drenge fra Banff :D
- comments
Flames sucks jeg gider ikke se mere om Flames. Period. Det er et lortehold ..........