Profile
Blog
Photos
Videos
Hi alle derhjemme :D
Efter friugen var det, Home Sweet Home - Byron Bay. Ind på de nye værelser, jeg beholdt dog mit gamle til stor glæde, bare med nye roommates :) næste formiddag mødte vi vores nye underviser, Kim som straks gik i gang med teambuildingsøvelser og projekter, for at se hvordan vi arbejdede sammen osv. '
Da tiden i Byron er stille og roligt, vil jeg bare fortælle lidt om de ting vi laver, udeover undervisning og afslapning :) Vi startede til yoga sammen med Ann (vores leder) som instruktør. Er der en som er smidig er det Ann, hun har dyrket det i 10 år og de sidste 3-4 år som fast rutine. Så til samligning med hende var der ingen af som var specielt smidige. Men det var rigtig hårdt, jeg brugte muskler jeg ikke anede jeg havde. Vi prøvede (og mener prøvede) at lave head stand, men mange af os havde simpelthen ikke de kræfter i vores skuldre om det krævede, så vi kiggede bare på de 5-6 stykker der kunne. I et yoga head stand står man fakisk ikke på hovedet, det rør kun gulvet, man bruger arme og skuldre til at holde kroppen. Vi prøvede forskellige slags figurer, og mange af dem kræver at du har meget kontrol over din krop. Så efter en 2 timers yoga i 25-30 graders varme, var vi pænt trætte, men på den gode måde. Jeg ku' mærke at min krop havde det rigtig godt efter sådan et par timer. Det gjorde vi 2 x 2 timer, så havde vi ikke mere tid desværre. Det er en lidt dyr sport, når der skal lejes lokale osv. men nu har jeg da prøvet rigtig yoga :).
en aften var vi lige en flok piger som besluttede af lave en barbeque på stranden. Ud og købe ind til kylling, grillede majskolber, pastasalat og hvidløgsbrød. Så hjem på hostlet og gøre det hele klar, og s gik vi alle ned til de offentlige grille. Der blev heldigis en grill og et bord ledigt da vi skulle til. Så skiftedes vi ellers til at grille og tage billeder af solnedgangen. Mega hyggelig aften, bare os tøser med lækker mad og godt selskab :) senere kom andre fra gruppen ogå ned med deres mad og hyggede. Vi blev hurtigt enige om at de skulle vi gøre igen.
En morgen var vi 4 der stod op kl 4, for at gå op til Lighthouse, for at se solopgangen over Byron Bay. En tur der startede på stranden i mørke kun med pandelygter, vi skulle have haft vores underviser Kim med, men han dukkede ikke lige op til det aftalte tidspunkt, så vi blev lidt bagud i vores tidsplan. Pyt vi nåede det med 10 min før solen stod op, Yeah. Den var så smuk. Forestil jer lidt billedet af Olympen, hvor solstrålerne vælter igennem skyerne. Har aldrig set noget lign. efter vi har nydt den i et godt stykke tid, begyndte nedstigningen ellers igen. Det gik forholdsvis hurtigt, så inden vi for set os om er vi på YHA igen, og klar til en lille morfar ;) under turen havde jeg sindssygt ondt fordi støvlerne gnavede mig, så da jeg endelig fik støvlen af var det ikke en kønt syn. Stort kødsår lige hvor jeg anklen, av av!!
Så var det ellers op igen ved en ni-tiden og afsted til Ballina Shoppingcenter. Eller det er så meget sagt. Butikkerne var mest til ældre damer, så vi gik på McD i stedet ;) Og så lige et smut forbi en KÆMPE Bottleshop - har jeg nævnt at man ikke kan købe nogle former spiritus, heller ikke øl, vin og cider, i supermarkeder, derfor bottleshop med overspriser - hvor vi fandt vores yndlings Goon, Fruity Lexia, i 5 liters kasser! Yeah Heaven, vi købte kun en til Kjems og jeg, og så ellers købte de andre også et par stykker. Kassedamen kiggede noget, især fordi tidligere havde Kjems købt en ny kuffert, hvor vi så lagde Goon'en ind i. Haha det var komisk :D Så efter en hyggelig dag, var det ellers hjem igen og blære os med vores 5 liters Goon, i Byron er det ulovligt at sælge mere end 2 liters. Plus vi gav det samme for en 5 liters som de andre betalte for en 2 liters, 15 dollar. Dvs. 90 kr for det billigste vin du kan få i Australien. Goon'en blev hermed gemt til vores Fraser tur!
Så har vi ellers fået vores lækre DSC t-shirts og trøjer :D Malene, vores meget dygtige designer, tegnede hvad vi havde oplevet, og så fik vi ellers trykt det til t-shirts og nogle købte også en Hoodie, som mig! (hættetrøje)
SÅ snakkede jeg ellers med Søren fra holdet en dag, hvor han fortalte han skulle hjælpe Kim (vores underviser) med noget teambuilding. Næste dag bankede det så på døren kl 4 om NATTEN, hvor Søren kommer ind iført sportstøj, og fortæller at vi har 10 min til at få tøj på, tisset af osv. inden vi skulle stå til mønstring udenfor. Der blev han meget upopulær! Efter 10 min fik vi så mere af vide. I dag skulle blive en af højdepunkterne på vores tur. Vi fik yderligere 10 min til at børste tænder og tage ordentligt fodtøj på, også ville vi nok være færdige om 10-12 timer. Og mig som havde kæmpe gnavesår, skulle have faste sko på. Han var meget, meget upopulær. Fik jeg nævnt, at Søren er sergent i militæret og har været i Afghanistan 5 gange??!!
Snakkede hurtigt med Kim om mit gnavesår og han fortalte at turen sagtens kan tages i klipklapper. Han var så sød at holde mine støvler :) Hele dagen blev så et orienteringsløb rundt i og udenfor Byron, hvor vores grænser og samarbejdssøvelser blev testet konstant. Vi fik et lidt brød ved en halv 7 tiden, efter vi havde gået hele vejen op til lighthouse. Gruppen inden os - Rikke - havde taget vejbeskrivelsen med, så vi måtte gætte os til hvor vi skulle hen. Heldigvis gættede vi rigtigt med hensyn til Lighthouse. Dagen igennem fik vi tildelt point efter hvordan vi klarede det, personlige point hvor der ville være en rigtig god præmie til slut. Der var forskellige opgaver dagen igennem og det gav virkelig selvtillidsboost når vi klarede det godt. På et tidspunkt var vi 4 piger som klarede det fantastisk!! det kørte virkelig for os, så vi havde det skide sjovt. Vi skiftede automatisk til at tage styringen, hvor vi ellers passede ind. Det var også Marias fødselsdag, så kl 12 fik vi lækker kage. Det eneste vi fik siden morgenmaden. Dernæst skulle vi igennem et kampløb mod hinanden, uden energi, andet end et sukkerboost fra chokoladekagen. Ku' virkelig mærke hvordan min krop hungrede efter ordentlig energi, under og efter løbet. Det var MEGA hårdt. Efter fik vi flere opgaver, og nye grupper. Man sku' ikke sige noget forkert til mig på det tidspunkt. Er du sindssyg mit glas var flydt.. Dagen endte kl 4, så 12 timer i et stræk uden pauser eller ordentligt mad. Søren kommentar lød bare: "så skal du prøve at være på militærøvelse i 50 timer, og kun få en bamsebolle!". Der havde en lyst til at stikke ham en flad!!
Om aftenen fejrede vi Marias fødselsdag og vinderen blev udnævnt. Det blev Mark og han vandt et faldskærmsudspring. Fedt for ham :D
En anden aften var vi ude og spille Bowls. En blanding mellem petanque og bowling. Du får en kugle som minder om en bowlingkugle, så er der en hvid kugle som trilles ind på midten og så gælder det om at komme tættes på den hvide. Kuglerne er vægtet sådan at de triller til en bestemt side, så det er lidt svært i starten. Det var så hyggeligt, vi blev sat sammen to og to, og havde så en turnering. Jake og jeg var okay gode, halvdelen af vores kampe blev afgjort og vundet på centimeter ved at måle, da det ikke ku' ses med det blotte øje. Mener vi kom i top 5, så vi klarede det rigtig godt ud af 12 hold ;) en dejlig hyggelig aften i godt selskab, hvad mere ku vi ønske os :)
Så en fredag vi mødte vi så et andet DSC hold fra New Zeland (NZ). Vi tog på Cheeky Monkey til Full Moon Party og fik meget lidt mad, så Kjems og jeg løb ud og spiste en kebab også. Så ellers tilbage og få gratis drinks og BodyPaint :D Haha så sjovt, som i måske har set på billederne. Men da det er for dyrt at drikke i byen, var det hjem til vores dyrebare 5 liters goon :D vi blev vist en smule tipsy, men havde det pragtfuldt. Vi tog nogle af pigerne fra NZ holdet med os, og straks var Frederik på og spillede drukspil med dem.. efter nogle hyggelige timer, var det tilbage og feste igennem til langt ud på natten. Eller kan faktisk ikke huske hvad tid vi tog hjem ;)
Næste dag var det op om formiddagen og så ud og lege lege og spille spil med Nz holdet. Vi havde planlagt forskellige lege og havde det rigtig sjovt.indtil trætheden overmandede os vi gik hjem og slappede af. Og så afsted i byen om aftenen igen ;)
Næste weekend blev det tid til FRASER ISLAND i Jeep :D afsted om torsdagen efter skole, op til Rainbow Beach til et hostel der hed Dingo og på tur med Dingo's ;D Vi havde de mest sindssyge guider, de laver det her 2 gange hver uge, og de er afsted 3 dage af gangen, og de drikker hver aften. I vores jeep var vi Kim, Laura, Liva, Kjems, Mie, mig og to tyskere Nico og David ;) Rigtig hyggeligt selskab. Tyskerne skulle lige varmes op før de hyggede sig lige så meget, længe leve musik. Kim startede med at køre, da det var inde i byen og i venstre side, hehe. Vi andre var lidt nervøse. Da vi ventede på færgen over til Fraser, var der pludselig to delfiner tæt på stranden. Så smukke, men det var en kort fornøjelse da de hurtigt var væk igen. Op på færgen, over vandet og ud på sandøen :D Og så var susede vi ellers med 80 i timen langs vandet, så fedt! Det gik over stok og sten, mens vi skrålede til musikken og tog lidt billeder hist og her. Hen ad eftermiddagen kom vi til et stykke med klipper, tidevandet havde indhentet os! Så vores guider troede at det snart ville trække tilbage, hvilket det ikke gjorde. Så efter et par timer blev de enige om at køre rundt om klippen og ud i saltvandet. Alle ud af bilerne, og så tog det ellers godt med tid inden alle bilerne kom udenom. Jeg var så fræk at spørge om jeg måtte blive i bilen, hvilket jeg og Kim godt måtte. Uhh det gav et sug i maven, der da kom en bølgen og slog ind i bilen. Haha rigtig sjovt. Alle ind i bilerne igen, den her gang kørte Liva. Hun fik turen henover klipper og ned i flodudløb. Pludselig blev de mørkt og vi skulle igen forbi klipper. Den her gang tog Kim den, efter guiden spurgte Liva hvor selvsikker hun var, og hun pænt skiftede plads. Det skulle hun ikke nøde noget af. Ud i vandet og afsted det gik det sidste styk hen til lejren, Camp Gary' med Dingo hegn, da der er ret mange dingoer på Fraser. Vi fik udleveret liggeunderlag, soveposer og telte, og så var det ellers i gang med at lave aftensmad, som vi havde fået med. Kylling med ris og grøntsager, smagte udmærket. Så gik folk ellers i gang med at drikke. Jeg valgte ikke at drikke, fordi jeg ville køre næste morgen. Så gik i seng ved en midnatstid, efter en hyggelig aften rundt om bålet. Man sover virkelig af helvede til på et liggeunderlag, plus at min taske var blevet våd i bilen, så næsten alt mit tøj var vådt. Ikke den fedeste start. Næste morgen startede jeg med at køre, der blev fyret op for Bryan Adams med Summer of 69, og så var det ellers derudaf :D Haha det var meget underligt at sidde i højre side af bilen, når jeg skulle skifte gear slep jeg automatisk med højre hånd, men der var et vindue, så sku jeg lige huske, at jeg skifter gear med venstre hånd i den her bil. Det blev til et par gode grin ;) det samme med blinklyset, pludselig starter vinduesviskerne fordi jeg brugte den forkerte hånd. Haha det grinede vi meget af, fordi alle lavede den samme fejl! Jeg kom til at køre i meget blødt sand, så det var første gear, og så ellers "Drive like you stole it!" :D (speederen i bund) lige inden jeg skulle parkere sad jeg selvfølgelig fast, rigtig fast. Så guiden måtte tage firhjulstrækket fra og så ellers 2 gear. Vi kom fri, men motoren kom virkelig på overarbejde, hvilket den gjorde rigtig meget. Vi stoppede ved nogle Rock Pools ud til havet, som vi kunne bade i. Der var en pool helt ud til kysten, hvor bølgerne slog ind over. Det skulle jeg selvfølgelig lige prøve sammen med nogle andre. Bølgerne var ret kraftige og vi blev kastet en smule rundt, indtil der kom en kæmpe bølge og slog ind over os, så vi blev revet væk fra poolen og ind i midten. Vi fløj ind i hinanden og det galt virkelig om at holde fast i bikinien, medmindre vi tøser ville vise alt Haha!! Det var rigtig sjovt, selvom jeg fik et par rifter på fødder og hænder og et par blå mærker.
Efter lidt lækker badning, gik turen videre til Indian Head. Her ku' jeg desværre ikke køre mere, da de to tyskere også skulle have deres tur. Det var lidt ærgerligt, synes virkelig det var skægt.
Indian Head er en meget høj klippe ud til kysten, som man kan gå op ad, og se en fantastisk udsigt. Der var meget smukt. Senere tog vi en køretur ud til Hangover Creek, det reneste kildevand på øen. Vi fyldte endda vores vanddunk med det. Der var bygget en bro om ledte op til enden, hvor vi hoppede i 16 graders koldt vand, og så ellers bare flød med strømmen ud til stranden, hvor det sidste flød ud i havet. Dejligt forfriskende når vi ikke er det reneste sted i Australien. Efter et par timer i dette lille paradis, kørte vi igen, så vi var hjemme til aftensmad tid. Da vi havde mistet vores opskrift og krydderier, var det tid til improvision. Det blev til steak, med sennepssovs og råstegte kartofler, meget lækkert. Kjemse og jeg blev enige om at vi nok burde tage et bad, men lyset var ikke tændt. Så vi gik sammen og holdte lommelygter for hinanden, ret morsomt. Pludselig kom lyset tilbage og vi fik kigget på det vand i badet i, det var brunt. Så meget for rent bad ;) Alt vandet i lejren var brunt, ikke særlig lækkert. Og så var det Goon-time :D 4 liter Goon til to piger, det endte i en meget festlig aften, lad os bare sige det sådan ;) Den sidste del, husker jeg dog ikke så godt. Næste morgen da jeg vågnede snorede hele telte og jeg ku' i hvert fald ikke køre bil. Vi pakkede lejren sammen og begav os mod Lake McKenzie. En smuk søg, hvor sandet er så specielt, at vi skrubbede hele kroppen. Dejlig wellness dag. Det var vores sidste stop på turen, så nu gik det over stol og sten tilbage til færgen som tager os tilbage til fastlandet. Da Lake Mckenzie lå inde midt på øen, var turen derind ret bumpet, men sjov. God musik og dejligt selskab blev til en super weekendtur til Fraser Island.
I de sidste tre uger i Byron, skulle vi udføre nogle projekter af eget valg. Jeg valgte, sammen med andre, at lave en guidebog til Byron Bay by, til de kommende DSC hold. Et andet hold lavede Projekt Galla - en af de sidste aftener i Byron inden vi tog til Fiji.
Gallaaftenen var perfekt. Alle drengene fik til opgave af invitere os piger ud, på den mest kreative måde de ku' tænke på. Min date blev Sune. Om aftenen kom Kjemse og gav mig bind for øjenene og førte mig rundt på hostlet, for at forvirre mig. Efter vi har vandret rundt i 10 min eller deromkring, står jeg udenfor og kan pludselig høre sangen My Heart Will Go On, bindet bliver fjernet fra mine øjne. Så ser jeg, Sune stå iblandt stjernekastere, med en rose i hånden. Så går han ned på et knæ og spørger om jeg vil være hans galladate. Det ku' ikke være mere perfekt.
Jeg købte en ny kjole til galla, nu hvor hele aftenen blev gjort til noget specielt. Vi skulle mødes lidt over fire, klar til en fantastisk aften. Vi gik i par ned til BuddhaBar, hvor der var lejet lokale specielt til os. På vejen derhen, fik vi velkomstdrinks af Ann, vores "mor", og lige inden baren fik vi taget parbilleder. Så var aftenen startet! Der var pyntet fint op i lokalet og i hvert bordkort stod der nogle opgaver som vi skulle udføre i løbet af aftenen. Så gik festen i gang, vi fik lækker mad og himmelsk dessert. I løbet af aftenen var der forskellige slags underholdning og lege. Vi havde den sjoveste fest nogensinde, alle havde virkelig gjort noget ud af det. Fantastisk aften, med alt hvad det indebærer :D
Så gik turen ellers til Fiji, men det kommer der en ny blog om ;)
Savner jer, Elsker jer!!
Cheers for denne gang :)
Cibbe
- comments