Profile
Blog
Photos
Videos
Bula Everybody ;D
Et kæmpe BULA fra Fiji.
Efter vores farvel til Byron, gik turen mod FIJI :D Paradis øerne, med hvide sandstrande, krystalklart vand og palmer med hængekøjer! Fiji består af ca. 350 øer, hvor hovedøen er større end Danmarks areal. Dog er befolkningen her på Fiji kun lidt under en million. Der var stor konstrast mellem resortne som var ren luksus og landsbyerne som var præget af fattigdom. Første stop var lufthavnen, hvor vi skulle igennem immigrationen og en masse maskiner, skriv under på papirer bla bla bla. Vi landede i Nadi (udtales Nandi) og blev modtaget med en halskæde lavet af muslingskaller. Det var en meget autentisk lille oplevelse. Vi kørte til vores første hotel Smugglers Cove, som lå lige ned til stranden, eller rettere sagt vandkanten. Vi skulle bo på dorm, hvilket vi ikke troede ville være så slemt, men igen vi havde aldrig prøvet det før, så vi blev noget overrasket. Der var små grupper af 2 køjesenge stødt op imod hinanden med en 1 cm væg imellem og for fodenden. Imellem køjesenge "rummene" var der 1 m plads til fire personer, plus bagage og et skab. Det var tæt, meget tæt og så lugtede der muggent. Der var omkring 40-50 sovepladser, med 4 bade og 4 toiletter, i kan selv regne køerne ud ;) Nå men vi lærte hurtigt at sådan var Fiji, og at det var en del af oplevelsen. Det var bare ikke sjovt at falde over tasker konstant! Udenfor var det smukt, et kæmpe terrasse med fakler og vandets brusen lige ved siden af. Maden var lækker og priserne en del billigere end Aussie. Så alt var godt på vores første aften på Fiji. Næste morgen pakkede vi sammen igen, for nu gik turen til en lille bitte ø, kaldet Robinson Crusoe Island. Det var nu vores chance for at opleve ø livets goder. Vi kom med båd, og egen personlige guitarist klædt som øboer, hele vejen på en smuk flod. Pludselig dukker den her ø op midt i det hele, den er virkelig lille, men det viser sig at det er Robinson Crusoe Island! Tættere på land kan vi se en gruppe stå og synge en fijiansk velkomstsang. Pludselig kommer der vildmænd løbende ud fra budskabet, og kaster med kokosnødder og med spyd i hånden. I kan forestille jer et chok og skrig der kom fra båden. Men det var hylende morsomt efterfølgende.
Hele øen er opført med hytter, træværk, palmeblade og næsten under åben himmel. Paradis på jord!
Vi kom igen på et dorm (sovesal), men et hyggeligt ét, kun med myggenet som vægge. Vi fandt hængekøjerne hurtigt og bookede de første massagetimer, så der var dømt ren afslapning. Senere stod den på kokosnødder ;D Er i klar over hvor svært det er at skrælle en kokosnød og mener ikke dem fra Netto, men trådende som danner yderskallen. Man skal hamre den ned i et spidst spyd, med en bestemt vinkel, samtidig med at man vrider og presser ned, indtil strimlen af skrællen bliver revet af. Meget komplekst, men rigtigt sjovt at prøve. Jeg har hermed skrællet min først kokosnød :) Resten af tiden på øen, gik med at bade, gå ture rundt om den, ligge i hængekøjer, lege i poolen, have Robinson Crusoe internationalt krabbevæddeløb, spille volley og samle muslingeskaller, hvor jeg fandt to smukke konkylier på størrelse med min hånd; men pga. Fiji's ret strikse regler med at føre konkylier og muslingeskaller ud af landet, måtte jeg efterlade dem på øen, tog dog nogle mindre med hjem, Ups!! ;). Den første aften var der originalt fijiansk danseshow, med knive, fakler svingende hofter og lækre Fiji mænd i bar overkrop ;D Det var vildt hvor dygtige de var, det var et fantastisk show. En ting er sikkert, du har aldrig rigtigt været på Fiji hvis ikke du har set deres ildshows! Efter var der officiel velkomst kava ceremoni, et slags euforisk stof lavet af en rod som blandes op med vand, så det ligner og smager som muddervand. Ad ad, men vi måtte ikke sige nej da det er en fornærmelse. Det er en oplevelse som man siger ;)
Om aftenen hyggede vi med vin og drinks, længe leve "Vodka and lemon with the red stuff in" Haha.. Den ene aften var vi lige friske og spørge den ene kvinde om hun ville lære os at bevæge hofterne i de sindssygeste bevægelser. Det var hun frisk på og fire af os fik lov at prøve med kostume på, og lavede et lille show for resten af øen, det var mega skægt dog lettere pinligt, så vi grinede ret meget! Vi købte dem en omgang kava, som tak for undervisningen. De spillede også guitar om aftenen, og den ene aften fik vi dem overtalt til at lave bål på stranden kl. 1 om natten, med det resultat at de brugte våde brædder og en masse benzin. Tiden gik alt for stærkt på denne skønne lille ø, som jeg aldrig vil glemme..
Men turen gik videre til Pacific Harbour. På vejen dertil stoppede vi for at prøve at sandboarde. Til jer der ikke ved hvad det er, så for du skum board, også kaldet boggieboard, som kun passer til din overkrop, så ligger man ellers på og suser ned af sandklitter. Her er det vigtigt at huske at lukke munden skal det lige siges ;) Det var fandme sjovt så prøvede det 4 gange, selvom gåturen op af sandklitten var ret hård, var det det hele værd. Bortset fra vi var fyldt med sand overalt, virkelig overalt!! Afsted til vores ny resort Uprising, det rene paradis. Det er det mest luksuøse vi har boet på hele turen og igen lå det lige på strande. Vi flyttede ind på vores private dorm og gik ellers på opdagelse. Næste dag stod den for 8 fra gruppen på hajdykning, men da jeg ikke ville udfordre skæbnen, tog jeg på jetski safari med 4 andre. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har prøvet, det er virkelig et kæmpe adrenalin kick når Kjemse og Jeg susede hen over bølgerne med 50-60 km/t. Vi skreg af grin og til vi fik kramper. Vi kørte rundt om en ø, en tur på ca 4 timer, så vi stoppede på et tidspunkt lige over revet, hvor vi snorklede rundt og så en reefshark på 1 m, virkelig fedt. Revet var så smukt og bare udsigten til øen og havet var ubeskriveligt. Kjemse og jeg byttede nu plads på vores frække lige jetski, så nu var det min tur til at sidde bagpå. Virkelig skræmmende følelse. Man har ingen kontro bagpå og kun personen foran at holde fast i. Vi gled simpelthen rundt, men vi havde det virkelig sjovt. Drengene var så vilde, at de havde et kamera med, som de tog billeder med samtidig med de kørte og lavede alt muligt halløj. Det var ret vildt gjort. Videre til en lille isoleret strand, hvor vi fik sandwich til frokost og ellers lå vi i vandkanten og nød dette lille "Heaven on Earth". Så gik turen ellers videre rundt om øen og tilbage til hovedøen igen. Pludselig spotter vi delfiner sådan 100 m foran os, så vi suser derhen og pludselig er vi omgivet af 40-50 delfiner. De svømmer rundet om vores jetski og leger med os. Vi var helt op og køre over denne fantastiske oplevelse, kan slet ikke beskrive hvor fantastisk det var at være så tæt på delfiner, de var så smukke og elegante, drengene filmede det hele. Amazing!! Vores guide sagde at det var meget, meget sjældent man fik set delfiner og hajer samtidig, de ser næsten aldrig delfiner og det er altså en tur de tager hver dag. Følte man sig lige heldig eller hva ;D Smuk og berigende oplevelse, det er ikke sidste gang jeg er på jetski eller ser delfiner..
Mens vi boede på Uprising skulle vi også på trekking jungle tur, på et par timer. Det var trekking som aldrig før, vi gik vitterligt igennem mudder og små floder konstant, så støvlerne var fyldt med mudder og sten. Junglen var virkelig smuk og vi hyggede os, og badede i et vandfald med støvlerne på! Vi var godt nok trætte efter den tur så Kjemse og jeg bookede billig massage til næste morgen, hvilket var himmelsk. En time med en hel kropsmassage. Det bedste var dog ansigtet, hænder og fødder, lige hvad vi trængte til.
Så en anden dag skulle vi på besøg i en landsby, hvor i flyttede in hos familierne for et døgn. Vi havde været ude og købe ris, mel og jeg, en pande til min familie. Jeg valgte at bo alene med familien for ikke at hænge i skørterne af en ven, det var utroligt at se hvor fattigt de levede, men alligevel gjorde de deres bedste for min skyld. Havde det faktisk dårligt over hvor lidt de havde og at de sov på gulvet. Den store pige gav mig hendes seng som jeg sku' sove i alene, men det ku' jeg ikke få mig selv til, så vi sov begge i hendes seng, selvom jeg tror, at der plejede at sove flere end bare hende. Om aftenen var der velkomst kava ceremoni igeeen, så vi fik alle tøj af familierne til at have på. I deres verden er det jo fine fine kjoler/dragter, vi ville bare kalde dem gammel kone tøj, men jeg var virkelig beæret over at få lov, plus de var lykkelige over at låne os det. Som altid smagte kavaen ikke godt, men fordi vi ikke ville fornærme dem, drak vi alle en skål. Nogle drak dog mere og blev småpløret at se på. En flok mænd spillede guitar og vi dansede og hyggede os. Da vi blev trætte gik jeg med pigen hjem, hvor familien så film (ja de havde et fjernsyn utroligt nok), mens de små var faldet i søvn på gulvet.
Næste morgen blev der serveret morgenmad på gulvet i stuen, vi fik hvidt brød, og tror de havde købt ekstra meget fordi jeg var der. Børnene spiste mere end jeg gjorde, hvilket bedstefaren var meget oprørt over. Han irettesatte børnene over hvor meget de spiste i forhold til mig, når jeg var 4 gange større end de var. Ku' bar ikke få mig selv til at spise mere end to skiver, selvom jeg nok ku' spise lidt mere. Men takkede for maden og teen, vi fik taget billeder, hvilket de var stolte over. Bedstefaren gav mig et bælte som de havde lavet til mig, af kokosnødskal fibre og muslingeskal lås. Han synes det var for lidt at give mig, men takkede ham rigtig mange gange for min gave, jeg følte mig virkelig beæret over gaven og deres velkomst og fordi vi ville have mig i deres hjem. Det er et besøg jeg vil huske for altid.
Så gik turen til Bethams Cottage, som lå på en ø, lidt uden for øen Volly Volly.. Her blev det tid til afslapning, dykning og snorkling. Men men men, efter aftenmaden blev Liva og jeg mega syge. Laura legede sygeplejerske for os om natten, holdte hår tændte lys, hentede vand og mad, hvilket bare kom op igen. Vi havde skide/bræk syge!!! hvor uheldige ku' vi være. Næste morgen skulle vi ha' været ude og snorkle, men vi fandt Ann om morgenen og meldte pas. Så mens de andre var i vandet, sov vi og løb skiftevis til toilettet. Mit blev heldigvis bedre om aftenen, hvor jeg endelig ku' spise igen, men Liva forblev syg. Vi så en smuk solnedgang og hyggede ellers i dette lille paradis. Næste morgen blev det tid til at dykke, heldigvis var jeg frisk nok den her gang. Revet var smukt, men overhovedet ikke som jeg havde regnet med. Farverne var ikke så klare, men så dog en blæksprutte, da den gemte sig i revet. Instruktøren fortalte den nok var halvandenmeter lang.. om eftermiddagen pakkede vi sammen og så gik turen ellers videre til Mantaray Island, mit yndlingssted på Fiji øerne. Vi tog med en Ø-hop færge derud, og blev sejlet ind med små både. Vi fik vores senge på dormet, med myggenet og åbne vinduer. Her var så smukt, hvis man gik ti meter ud i vandet, var svømmede vi faktisk over et fantastisk smukt rev, så vi lejede finner og maske for begge dage og nød ellers udsigten og de skønne farverige fisk. Grunden til at øen hedder Mantaray island, er fordi at på det her tidspunkt af året kommer til Mantarays (rokker uden spyd på halen) til bugten for at spise. Vi ku' så snorkle med dem om aftenen, men første aften tog Liva, Kjemse, Laura og jeg ud i baderinge for at se solnedgangen over havet. Vi blev smidt i vandet og lå der ellers i en halv times tid, chattede og hyggede mens vi nød udsigten. Vi prøvede at overtale dem til at slæbe os efter både i ringene, men vi blev trukket under vandet, så vi opgav. Haha men vi havde det sjovt. Maden var rigtig lækker, som en lille restaurant med udsigt over bugten. Gudeskønt. Vandet var faktisk havvand, som de havde renset for salt. Jeg synes dog det smagte forfærdeligt, så nød mit flaskevand. Næste dag bookede Kjemse og jeg vores snorkling med Mantarays. Om dagen fik vi lektioner i hvordan man fletter armbånd af bananpalmeblade.. SÅ gik der konkurrence i det. Hvem ku' flette det mest kompliceret armbånd, til sidst var det Mark og Sune som sad tilbage og flettede. Der var hængekøjer overalt, så en flaske vand, en bog og en hængekøje og et par timer senere, har vi det fantastisk. Solbadning var også et hit, lå dog ikke så meget i solen, da min hud ikke liiiige egner sig til det.. Vi fodrede også fisk i vandkanten, hvor vi fik lidt brød og smed det ellers i vandet ved vores fødder, så fiskene nippede/bed i vores ben for at få brødet. Der gik sport i den med at kaste brødet ved hinanden fødder, så vi grinede og skreg virkelig meget. Sjov lille ting. Da det blev tid til at snorkle med Mantarays var vi meget spændte, de andre på holdet havde taget ud dagen før og sagde det var fantastisk. Sejlede ud og efter lidt venten, begyndte de så at komme. Kjemse og jeg holdte fast i hinanden hele tiden, da vi måtte indrømme at vi var lidt bange. Pludselig er vi helt alene i vandet, gruppen var svømmet en anden vej, og under os kommer den her kæmpestore Mantaray cirklende et par meter under os. Vi snakker altså om 5-6 meter store i diameter. Vi fik et kæmpe chok, men på samme tid var det så fantastisk, at den dukkede op lige under os.. Vi så op til flere som dukkede op under os, vi var så heldige, andre så måske kun én, vi så omkring 5-6 stykker. De er så smukke, men virkelig store, så det gør én virkelig virkelig nervøs!! Det var en utrolig oplevelse, en jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve :D Om aftenen blev der leget lege, hygget og drukket mange forskellige eksotiske drinks. Vi blev advaret fra dag eet af, at vi ikke skulle drikke deres rom, fordi vores maver ikke er vand til at det sukker, så vi ville blive syge. Nogle risikerede dog det, og blev alligevel syge. Sådan er det når nogle er bedrevidende. Vi nød vores fantastiske sidste tid på øen, inden turen gik tilbage til Australien. Den sidste dag på Fiji, var der en flok som tog et ekstra faldskærmsudspring, mens vi andre shoppede souvenirs.
Ankomsten til Brisbane, AU, var en kold oplevelse. Vi havde omkring 30 grader hver dag på Fiji, Australien var omkring 20 grader. Vi brugte aftenen på at tage en sidst bytur, om blev fantastisk. Vi mødte Søren igen, som ikke var med på Fiji. Vi var en flok tøser som tog på Down Under Bar, og mødte nogle søde islændere på vejen derhen. Billige drinks, god musik og fantastisk selskab, blev til den bedste næst sidste aften med flokken!! Næste dag tog vi på sightseeing i Brisbane og om aftenen, fik vi lækre steaks på vores sidste fællesspisning.
Næste morgen blev en MEGET tårevædet farvel.. Det var virkelig hårdt at sige farvel, selvfølgelig vil der altid være nogle som betyder mere for en, jeg tog et kig på dem og vi begyndte at stortude.. Det tog lige lidt tid at sige farvel til alle, og ville ikke give slip på Kjemse!! Som afskedsgave fik jeg vores mascot Koalaen Arnold, bedste lille gave <3
Min tid med DSC gruppen, betyder så meget for mig. Havde aldrig troet at jeg skulle møde så utrolige dejlige mennesker, og have en så fantastisk tid sammen med dem. 3 mdr. med DSC som min start for at rejse, har været den bedste beslutning jeg har taget. Jeg har lært meget om mig selv gennem undervisningen af vores skønne lærere, og gennem mine oplevelser og grænsebrydning.
Savner vores tid sammen, og glæder mig til at se alle når jeg igen kommer på dansk jord. Tak for denne fantastiske gave af oplevelser og minder! <3
All My Love
Cibbe
- comments