Profile
Blog
Photos
Videos
Efter fire hårde dage har vi endelig fundet os en lejlighed i Melbourne, det krævede også en del mislykkede forsøg! Vi begyndte vores lejlighedsjagt allerede imens vi var i Sydney, og fandt et værelse i en rigtig lækker lejlighed på internettet. Vi havde en aftale om at vi skulle ud og se denne fantastiske lejlighed tirsdag (samme dag som vi ankom til Melbourne). Lejligheden er lokaliseret i en gammel renoveret chokoladefabrik, og det i sig selv sælger jo lejligheden ret godt når nu man er en stor fan a denne type slik, og værelset var med eget bad. Lejligheden levede fuldt op til vores forventninger, men der var bare lige den bet at pigen der lejede værelset ud havde misforstået hvornår vi ville have værelset fra og derfor havde lejet det ud til et andet par i hele August måned! Hun havde dog et værelse (uden dør) som vi kunne leje midlertidigt indtil det andet værelse blev ledigt. Vi må sige at vi ikke lige var helt hooked på ideen med at bo i et værelse uden dør, og startede derfor vores søgen efter et andet alternativ….
…..og… vi har set i alt 3 andre steder et kort resume a de steder så forstår i nok vores endelige valg
1. Var en rigtig dejlig og stor lejlighed hvor vi kunne leje et værelse ud pga. høj husleje, problemet var bare at gutten der lejede det var væk helt til slutningen af Januar, så vores rejse planer passede ikke så godt ind i hans (da han i så fald ville gå glip af 2 måneders husleje)… ÆRGELIGT
2. En eller anden inder prøvede at leje en lejlighed ud på et hotel…. Tvivler på at det rent faktisk var hans lejlighed?? Vi var der ca. i 5 minutter og erfarede at der lugtede af noget der var meget svært at definere og det lignede ikke ligefrem at manden havde forberedt sig på at vise sin lejlighed frem (evt. ved en omgang rengøring)
3. Var et værelse i en gammel togstation. Meget hyggelig ide, men igen var lejligheden ikke ligefrem indbydende, og det var kvarteret heller ikke. Det sidste minus var i øvrigt at toget, eftersom det var en gammel togstation, kørte forbi udenfor hvert 5. minut!
Altså er status nu at vi er flyttet ind i vores egen chokoladefabrik (har endnu ikke kunnet opstøve nogle glemte chokoladerester) i vores eget rum, dog uden dør, som en midlertidig løsning indtil vi kan flytte ind i det værelse vi oprindeligt ville leje (med eget bad). Lejligheden og værelset er nyt og fuldt møbleret med alle de nyeste trends fra IKEA. Pigen der lejer værelserne ud er endnu ikke selv flyttet ind, men vi skal blot sige hvad vi mangler og …vups, ankommer der en sending ting og sager fra IKEA. Dejligt at have sit eget sted og ikke mindst et sted hvor man kan lave mad.
Så nu er vi ved at være klar til at starte i vores respektive praktik virksomheder. Bo tager til Moe Mandag morgen og så ses vi ikke før fredag engang, om det er mig eller ham der skal med toget det ene eller det andet sted hen må vi se på, det afhænger vist af kvaliteten af bylivet i Moe. Melbourne skulle eftersigende være kåret som den mest "livable" city i Australien og man må sige at den lever op til sit ry!
De bedste hilsner fra
Bo & Mette
- comments