Profile
Blog
Photos
Videos
Hvor søren skal man starte, når man gerne vil beskrive og fortælle om en tur, som har budt på så mange forskellige og fantastiske indtryk. Uanset hvad kan ordene alligevel ikke helt beskrive den følelse, som det giver at sidde bag på en motorcykel, mens man kører gennem Vietnams fantastiske bjerglandskab og vinker til lokalbefolkningen, der ikke er vant til turister på samme måde som i storbyerne. Det er specielt!
Men først til begyndelsen. Vi tog nemlig fra Ho Chi Minh City til Dalat. Det var som at komme til en by i Europa. Både pga. dens udseende med sø og blomster, men også den koldere temperatur. Vi udnyttede den lavere temperatur til at vandre op til en gondol, som herefter tog os på en smuk tur op over byen og bjerglandskabet og op til et fint tempel.
Om aftenen var der en mindecermoni for ofre i trafikuheld. En større menneskemængde med små stearinlys stod foran en scene . Snart fik vi også stukket et par lys i hånden til meget morskab for de unge studerende i mængden. Da menneskemængden begyndte at gå op på scenen for at sætte deres lys der, var vi ret tøvende. Kunne vi tillade os at gå derop uden helt at vide, hvad man skulle og hvorfor? Inden vi fik set os om, var vi de eneste tilbage med lys. De studerende omringede os og prøvede grinende at få os op på scenen. Da vi stadig tøvede, tog en ung pige fast i armene på os og førte os op på scenen til glæde for alle de studerende.
Dagen efter tog vi på motorcykeltur rundt i Dalat omregnen med tre esayriders. Vi fik set blomster farme, stenhuggere, vandret på bjergtoppe, set et vandfald og smagt væselkaffe - åbenbart noget af verdens dyreste kaffe. Princippet bag væselkaffe er, at en væsel spise kaffebønnerne for derefter at skide dem ud. Nu kan man så riste bønnerne og bruge dem til kaffebrygning. Mums!
Det viste sig dog at hoppe op på en motorcykel kan være ret vanedannede. I hvert fald blev Jose og Chris så bidt af motorbike livet, at vi valgte at hyre vores chauførrere til en to dags tur til Buon Ma Thuot. Zara valgte på grund af sin forkølelse at hoppe på en mindre vindblæst tur, nemlig en bustur. På den måde ville vi mødes igen i Hoi An to dage senere.
Så Chris og Jose hoppede op bag på Mr. Hung og Mr. Tam's motorcykeler og drønede ud i Vietnams bjerglandskab. Vi kørte både af større mainroads med en del trafik, men også på små lokale grusestier, hvor vi måtte zigzagge uden om kvæg, vandbøffeler og familier på vej hjem fra marken. Overalt hvor vi kørte vendte folk hovederne efter os og vinkede vildt, mens de råbte "Hallo". Lige fra små børn og unge fyre til kvinder og ældre mennesker. Det var fantastisk.Efter første dag nåede vi til Lake Lak hvor vi overnattede i er longhouse.
På dag to skulle vi ud og se vandfald. Ved det første var vi de eneste turister og vi fik lov til at bade i det blågrønne vand, mens vores drivere tog et velfortjent hvil.
Ved det næste vandfald ventede der os noget af en oplevelse. Selv vandfaldet var flot, men den helt store oplevelse var den store gruppe af unge menneske som holdte picnic ved vandfaldet. Omkring 30 unge mennesker med øl, frugt og fisk vinkede energisk til os og kaldte os hen til dem så vi kunne deltage i deres festligheder. Vi takkede ja til en øl og lidt frugt og fandt endnu engang os selv i centrum af en flok glade og venlige vietnamesere. Med en guitar der spillede for, sang og optrådte de for os. Det viste sig at være en flok unge politimænd, som havde en fridag og derfor var taget på tur. Vi kunne næsten ikke løsrive os fra festlighederne, men Mr. Hung og Mr. Tam ventede jo på os.
Vi sluttede vores tur af i Buon Ma Thuot, hvor vi hoppede på natbussen mod Hoi An. Vi kunne tydeligt mærke at ruten vi har kørt, samt Buon Ma Thout er mindre besøgt af turister, og derfor endte det nogle gange med, at vi selv blev en attraktion for de lokale.
Nu er vi så lykkelig genforenet alle tre i Hoi An. Og hvordan fejre man det bedre end med en cooking class. Mad er bare sagen og vi kokkererede hele dagen. ;) Nu er vores maver propfyldte, men rygsækken er også blevet et par opskrifter tungere. Så glæd jer til vi kommer hjem og svinger grydeskeen, eller måske nærmere spisepinden. Det bliver med garenti lækkert. Nu vil vi smutte i seng. I morgen ventet byen Hue på os.
Kyskys
- comments
Heidi Hej - send da bare indkøbsliste i forvejen hjem, så skal gryder og ingredienser nok være klar til hjemkomsten. Vi glæder os til at movse i nye retter. Og hvor ser I bare så skønne ud på alle billederne. Ikke uden grund at I drager de lokale med de smukke smil. KNUS og KRAM ❤️❤️
Mette Allersødeste rejseveninder - hvor ville det være dejligt med nye billeder og en blog om Hue og Halong Bay. Knus til jer alle herfra - Mette