Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var vel den mest vemodige dag jeg endnu har haft på min tur. Fra morgenstunden tog jeg en tuk tuk sammen med Gab og Chatrine til først Choeung Ek Genocidal og derefter S21. Choeung Ek Genocidal er som tidligere nævnt en drabsplads. Egentlig vil jeg starte med at fortælle lidt om S21 selvom vi var der sidst pga. at undgå andre turister. D. 17 April 1975 marcherede Pol Pot og Khmer Rouge ind i Phnom Penh. De bliver mødt med jubel og glade tilråb fordi folk virkelig tror at en redning oven på Vietnamkrigen kan samle landet og især fordi den nyeligt døde konge talte for at folk skulle tro på Khmer Rouge. Hurtigt går det dog op for folk at det hele nok ikke ser så lyst ud da de selv samme dag for besked på at forlade byen for at tage ud på landet for at arbejde i marken. Det er Pol Pots ide om det ideelle samfund. I løbet af 3 dage er de sidste tvunget ud af byerne og inden for kort tid efter er alle byer tømte og folk arbejder under bevogtet opsyn fra tidlig morgen til sen aften. I Pol Pots verden skal der for at skabe det ideelle samfund ikke være interlektuelle personer i samfundet da disse ikke 'gider' arbejde i marken, man kan sige at de er for oplyste hvis man skal følge en Kant tankegang. For at komme af med disse folk blev de taget til fængsler (et af dem S21) hvor de levede under absurde vilkår hvor de var linket til en celle på 2mx1m og fik serveret en lille skål ris 2 gange om dagen. Ind imellem blev de så lige tortureret 1 - 3 gange om dagen for at få dem til at tilstå at de havde handlet mod landet (regimet) efter 1-3 mdr. blev de så kørt til Killing Fields hvor de blev lovet et nyt hjem. Her blev de så en efter en henrettet. Man brugte ikke skud, men en hammer i baghovedet eller andet som også ses på de over 17.000 kranierne der er samlet her. Mange andre fik skåret halsen over med de kraftige blade fra sukkerpalmen som nærmest fungere som en savn. Dette foregik med bind for øjene og om natten til lyden af rigtig højt propagandamusik så man ikke kunne høre evt. skrig. Det smarte ved at skære halsen over skulle åbenbart været at man ikke kan skrige. Børn op til 3 år fik en særdeles anden behandling. De blev holdt i benene og slynget mod et træ. Så sparede man også patroner. I starten blev der kørt 40 personer i en lastbil pr. døgn, efter 3 år var det blevet til 400. Khmer Rouge havde et princip som hed at hvis man klipper græsset skal der også være nogen til at fjerne rødderne. Det vil altså sige at hvis den veluddannede læge, advokat osv. blev kørt til S21 så gjorde hele familien det. Børn under 3 blev inden for 2-3 døgn fjernet fordi de ikke kunne sige noget og bare var til for meget besvær. Mange døde i S21 pga. udmattelse. Disse er der taget billeder af som skulle dokumentere at ingen var undsluppet fra S21 til Killing Field. Der er taget billeder af hver eneste som er ankommet til S21. Ca. 21.000 mistede livet her. Man anslår at der var over 350 Killing Fields. Jeg må bare sige at jeg aldrig har set noget ligende, meget rørende og bevægede med lokal guide. Faktisk mødte vi en af de 7 som overlevede, faktisk er der kun to der stadig lever. Det er svært at forstå disse ting, men Cambodia har noget med sig. Nogle af toturmetoderne var at blive lagt i en kiste med rotter eller få klippet brystvorterne af eller revet neglene af. Med hvad er endnu svære at forstå er at Pol Pots 12 år efter at Vietnam indtrådte var Cambodias UN repræsentant. Efter at havde været årsag til min. 2 mio. blev han aldrig rigtig dømt. Hvad UNs motiv var skal jeg have undersøgt. Han kaldes også den Cambodianske slagter. Hvorfor det hedder S21 ved jeg ikke. Paradoksalt er det at det sted hvor alle folk fik en uddannelse også blev det sidste sted de skulle være, altså at blive straffet for noget så godt. Det har været et problem for Khmer / Cambodia at genopbygge landet fordi så mange interlektuelle blev drabt. Det er den modsatte verden af Berliner muren og DDR i relation til Brain Rush. Hvis man vil se mere ind i dette så se S21 - The Killing Machine of Khmer Rouge
- comments
Moster Lotte Puha hvor gribende! Kan sagtens forstå det må have været rørende at opleve. Godt at man fik styr på det! Lyder ellers til at du virkelig får en på opleveren. Mange knus fra moster