Endnu engang blev det til en tur på scooter gennem storbyens gader. Jeg følte mig helt som et lille bar igen da jeg gik ind til en veksler og for 150 dollars fik jeg over 2.000.000 desværre bare i VND. Så lavede jeg lige den klassiske med at aftale en 1 dollar for at komme et sted hen også ville han vente på mig og kører mig videre og så fik vi ikke aftalt pris, hvor han så sagde 50 dollars for 4 timer. Jeg sagde jeg ville gå, men jeg havde glemt han
havde min lonely planet bog også måtte jeg jo bruge endnu tid på forhandling. Jeg endte rive bogen op af hans lomme og handle ham ned i 12 dollars fordi jeg skulle nå en bus til Mui Ne og det var bare sådan en dårlig oplevelse, især når jeg allerede ligger langt over budget. Men men, lærepenge koster. Jeg er videre og bearbejder situationen. Jeg nåede lige at få en gang Vietnamisisk suppe og en Saigon øl, gør de altså ikke dårligt, den var rigtig god meget som Angkor øllen fra Cambodia. Jeg blev prikket på skulderen og fra bookingskontoret kom og sagde at bussen var klar 15 min. før tid, også kom jeg ind i en enorm lækker luksus liggebus, må jeg virkelig sige. Folk blev samlet. Det var en helt anden oplevelse en især Cambodia, men nok også meget afhængig af firmaet. Dog er servicen så helt i vejret, jeg kan ikke tale med dem om hvor jeg bliver sat af også griner de bare, og ryster på hovedet og vinker mig væk. Sikkert fordi de ikke forstår engelsk. Men man kan da godt få lyst til at daske folk om at vågne lidt op især når jeg kommer med et telefonnummer som de kan ringe op til for at vi kan kommunikere gennem bureauet.
Men jeg har lige 4 timer inden jeg kommer til? Mærkelig at være alene igen, men det går for nu, sådan føler jeg det i hvertfald, især i sådan en træls situation som nu ville det have været super nice at være to. Mit førstehåndsindtryk af det Vietnamesiske folk er ikke umiddelbart godt.

Nårh, men jeg ankom da til Mui Ne og det var spændende at ankomme helt uden nogen plan, det koster lidt tid i at diskutere og blive snydt lidt af moto-dudes.