Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod Byron Bay d. 10 januar for at kører til Nimbin, der er Australiens svar på Christiania. Der fik jeg bl.a fingre i noget anti-inflammatorisk the, som måske kan hjælpe lidt på lysken, der egentlig har det rimeligt godt hernede.
Via en lille omvej, der førte forbi World Herritage-reservatet Natural Bridge, endte vi om aftenen i Brisbane, hvor vi skulle sove. Vi var meget sultne og trætte, men det var næsten umuligt at finde en parkeringsplads. Ikke mindst fordi vores høje autocamper ikke kan komme ind i nogen parkeringshuse. Efter en times jagt lykkedes det os at finde en fin plads, og vi gik ned i byen for at spise. Med mad i maven begav vi os på opdagelse i byen, der er præget af moderne arkitektur, cafeer, parker og museer. Nede ved floden faldt vi over en kæmpe kunstig strand, hvor vi tilbragte et par timer, inden vi skulle finde et sted at sove. Da vi kom tilbage til camperen fik vi et chock. Den store skydedør i siden stod åben. I vores besættelse på at finde noget mad, havde vi ladet døren stå åben midt inde i Brisbane i 3-4 timer! Lige inden for døren lå Horups MacBook Air, Dons bærbare computer, to iPhones og alle vores papirer. Mirakuløst nok var intet blevet rørt. Nu var der endnu et problem. Vi manglede et sted at sove(det er ulovligt at campere/sove i bilen i byen). Da vi var for nærrige(og for sent ude) til at finde et hostel, besluttede vi os for at ligge os i en nærliggende park i hjertet af Brisbane. Det var super hyggeligt, men efter 2 timers søvn blev vi desværre vækket af vandingsanlægget, der nåede at gøre vores soveposer og Dons computer drivvåde, inden vi flygtede. Heldigvis overlevede computeren, og vi sov resten resten af natten i autocamperen uden at få nogen anmærkninger. Klokken 7 næste morgen måtte vi ikke holde på p-pladsen længere, så med 4 timers søvn i bagagen tøffede vi videre. Da formiddagen var brugt i Brisbane, kørte vi mod Noosa, hvor vi er nu. Vi nåede dog lige forbi Steve Irwins Australia's Zoo, der er Australiens største. Resten af dagen skal gå med tøjvask, Noosa National Park, Noosa Main Beach og en bytur i aften.
- comments
Helga Bojesen Hej Bjørn. I får jer da én på opleveren, må man sige. Det er godt nok sjovt at læse om jeres kloge og mindre kloge (!) dispositioner. Hvor dum kan man være? Og så viser det sig jo nok en gang, at uanset god eller måske fraværende planlægning, så er der ingenting, der slår svineheld! Her er alt fuldstændig vel. Madbudgettet er blevet mærkbart mindre, og det samme er mængden af vasketøj. Det overlever vi nok :-) Hilsen fra far, Agnete, Oliver og mormor - og fra mor