Det var så den ferie. Hold op hvor har den været god, og hvor har vi oplevet meget! De sidste dage brugte vi i Bangkok og på Koh Phi Phi. Fra Laos tog vi en bus direkte til Bangkok, hvor vi brugte en dag, inden vi tog på badeferie på paradisøen Koh Phi Phi. Dagen i Bangkok blev ikke den store oplevelse. Horup og Don fik stjålet nogle ting, og det meste af dagen brugte vi på at stifte bekendtskab med folk, der ville snyde os på den ene eller den anden måde. Det var faktisk et ret ubehgeligt første indtryk vi fik af Bangkok og Thailand. Det blev dog bedre, da vi efter en 18 timers rejse med bus og båd fandt os selv på Long Beach på Koh Phi Phi. Phi Phi-øerne består af to øer. Den ene hvorpå man kan bo, den anden er et nationalt reservat. Vi bosatte os som sagt på Long Beach, der ligger lidt væk fra den eneste by på øen. Selvom vi betalte ret meget for at bo der, var det det hele værd. Fra vores bongalow var det eneste vi kunne se hvidt sand, mentol blåt klart vand, klipper og blå himmel. Det var simpelthen en rigtig bounty-strand, vi var landet på. Desværre blev vi ramt af dårligt vejr i et par dage, og jeg blev igen ramt af sygdom. Vi fik altså ikke helt så meget ud af turen, som vi kunne have ønsker, men sådan går det jo engang imellem. Vi nåede dog at leje en lokal båd en af dagene, der sejlede os til den anden Phi Phi-ø, hvor vi snorklede og så Maya Bay, der er berømt fra filmen The Beach. En anden dag svømmere vi ud til et par klipper, der gik under navnet Shark Point. Vi så desværre ingen hajer, men en masse farverige fisk blev det trods alt til. Efter 4-5 dage tog vi slutteligt en bus tilbage til Bangkok. Her brugte vi de sidste 2-3 dage inden hjemturen. Vi boede tæt på den berømte Khao San Rd , der er en stor backpacker-ghetto. Det har ikke rigtigt så meget med det egentlige Bangkok at gøre, men der er gang i den, og det er her, man nemmest finder et guest house. I Bangkok gik vi bl.a. på opdagelse i de kæmpe shoppingcentre, der udgør Siam Square. Derudover tog vi til en Muay Thai-kamp. Muay Thai er en slags kick-boxing, der er utroligt populært i hele Thailand. Kampene foregår i en stor indendørs arena, hvor der er plads til flere tusinde tilskuere. Det arrangement vi overværede bestod af i alt 9 kampe. Hver kamp bestod af 5 runder á 3 minutter. Derimellem var der 2 minutters pause til de udmattede kæmpere. Vi var så heldige, at overvære en titelkamp(kamp nr. 7). Vi købte ringside-billetter, så vi sad helt nede ved siden af ringen. Det var fedt at være så tæt på de intense kampe, men det fedeste ved det hele var stemningen. Folk råbte og skreg hver gang en kæmper fik et slag/spark ind, og da vi sneg os op på tredje klasse, fik vi et indblik i hvordan organiserede væddemål foregik under samtlige kampe. Pengesedlerne gik ustandseligt fra hånd til hånd. I Bangkok så vi også Grand Palace, der er det gamle royale palads, samt de kæmpe templer Wat Phra Kaew og Wat Pho. De er et stilstudie i hvor meget guld og pomp og pragt, man kan proppe ned i et tempelkompleks. Det var dybt impornerende! Man kan dog ikke lade være med at tænke over, hvor mange penge Thailand kunne bruge på udviklingsaebejde, hvis bare halvdelen af alt guldet på sådanne templer blev sparet væk. På den anden side tjener det hele sig nok ind igen pga. turisme. Sidst, men ikke mindst, nød vi også en times massage til ingen penge. Det er en service, som tilbydes overalt i Asien. Den sidste dag, hvor Horuo var taget hjem, ville Don og jeg gerne have set byens Chinatown, der er den største kinesiske bydel udenfor Kina, men Don havde fået betændelse i sin fod, så vi brugte dagen på et hospital istedet. Vi kunne dig lige nå at slutte rejsen af med en gang indisk mad, der har været vores farvoritspise på turen. Det var en god afsked med Don, der havde ti dage ekstra i Bangkok, inden han skulle hjem.
Flyveturen gik næsten problemfrit, og nu er jeg kommet hjem til min dejlige familie, leverpostej og mors hjemmelavede lasagne. Det er en fornøjelse!