Profile
Blog
Photos
Videos
Vi landede ved 5-tiden i Dubai. Her gik vi også lidt rundt og så på butikker, men vi købte ikke noget. Derefter tog vi toget over til terminalen, hvor vi skulle flyve fra. Her kiggede vi også på forretninger, inden vi satte os ved området ved vores gate og ventede. Da gatet blev åbned sad vi endnu lige lidt, for køen var lang, men vi kom da igennem. Vi valgte lige at benytte toilettet, inden vi stg ombord. Det viste dig at være et pedaltoilet - et hul i gulvet og to pedaler at stå på. Jeg hader den slags toiletter. Vi kom ombord på Emiraternes fly igen, og destinationen var Copenhagen, Denmark. Vi fløj op over Iraq. Der var en masse bjerge at se, men det så meget goldt ud. Senere kom vi over Tyrkiet, og det blev mere grønt, men så kom der turbulens. Det var ikke så rart. Vi fløj videre over Sortehavet , romænien, Polen og Skåne, inden vi landede i Kastrup. Her kom vi hurtigt ned til bagagebåndet, som startede hurtigt, men derefter gik helt i stå. Vi ventede tålmodigt flere minutter, hvorefter det gik i gang igen. Vi fik efter nogen tid begge vore kufferter og gik lige igennem tolden og gik ned mod toget. Rasmus havde i venttetiden købt både billetter og pladsbiletter over telefonen. Det var dejligt, at vi var sikre på en plads. Toget kom og vi kørte i dejligt vejr mod Horsens. I Horsens stødte Anders til os på vej hjem fra arbejde. Vi havde oplyst vognnummer og sædenumre, så han fandt os hurtigt. Det var jo fint at han kunne hjælpe med kufferten. Jakob var at hente Aase, Rasmus gik hjem til sig selv. En dejlig ferie var brugt.
- comments