Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle tidligt have været ovre ved Leanne. Karen skulle have kørt os, men hun var forsinket. Ann og Ron kørte os så ud til et galleri ved floden. Vi så det igennem. Derefter skulle vi ud at se det Olympiske rostadion. Nu havde Karen meldt, at hun var på vej, så vi mødtes lige inden, og vi kørte føst alle ud til etn lille aboriginalforretning i nærheden af rostadion. Det var meget interessant at se varerne i forretningen. Det var meget autentiske varer, de havde. En dame, der ekspederede derude var selv af aboriginalafstamning. Hun fortalte lidt om sin baggrund og om aboriginals. Rasmus købte en brummer derude (bullroarer) til Jakob. Herefter kørte vi til rostadionet og så det og derefter til White River rostadion. Her havde de en wild riverbane. Den var tom, så vi kunne se, hvordan den var opbygget under der, hvor der normalt var vand.
Herefter tog vi tilbage til Ron og Ann efter vore kufferter og fik taget afsked med dem. Så kørte vi op til Leanne for at se hendes kaninstald mm. Da vi kom var Karens søn Rhys i gang med at sætte en presenning over kaninstalden ordentlig fast. Leanne havde fået sat en presenning op ca. 25 cm. Over taget på kaninstalden, og på den måde kom der en luftstrøm under presenningen, der var med til at køle stalden. Vi så Leannes to afdelinger af stalden. UdstilIingskaninerne og hopkaninere. Herefter så vi hendes to heste, og Rasmus og jeg gik en tur ned mod nogle vandhuller, der var længere nede på marken. Her havde nogle set næbdyr (Platapus), men vi så desværre ikke nogle. Leanne havde en fantastisk udsigt fra sit hur ud over en dal og Blue Mountains. Leanne serverede frokost for os. Det var en lækker burgfer med sunde ting i. Vi sad oig snakkede et stykke tid, men derefter var det tid til at køre til lufthavnen. Turen tog ca en time, og da vi kom derud, fandt vi en Thairestaurang, hvor vi bestilte mad. Vi insisterede på at betale for os alle 4, og for en gangs skyld fik vi lov til det. Da vi havde spist, fandt vi det bedst, at Rasmus og jeg gik indenfor sicurityområdet, så vi fik givet de sidste knus og fik sagt farvel. Det var lidt sørgmodigt, men det skulle jo overståes.
Herefter gik vi lidt rundt og så på tax free forretninger og fandt lidt helt nødvendige ting, som vi ville have med hjem. Derefter fandt vi gatet og kom ombord på Emiraternes fly til Dubai. Vi var heldige at have fået pladser med god benplads, men det var også lige ved køkkenet, hvor stewardesserne snakkede hele natten. Jeg faldt da i søvn af og til, men indimellem drømte jeg om kaninhop og regler - på ENGELSK. Der var en fin lille toilettaske til hver på flyet. I den var der tandbørste ed en lille tube tandpasta, tynde uldne sokker og sovebriller. Undervejs fik vi først aftensmad, og hen mod slutningen af flyveturen morgenmad.
- comments