Hej igen, her kommer lige en lille hurtig opdatering. Nu er der jo kun ca. en uge til jeg forlader Thailand. Bliver sku lidt underligt....
Forleden havde vi vores social dinner, og det var smadder hyggeligt. Da vi efter middagen ville ud og drikke nogle øl, fandt vi ud af at alle bare var lukkede indtil midnat, fordi det var en eller anden munkedag... Så i stedet fandt vi et sted der stadig var villig til at sælge os noget thaiwisky (sangsom) og cola og så holdt vi bare vores egen lille beach party. Så det var sku okay...
I forgårs lejede mig og Ben en nice motorsykel og cruisede rundt. Vi fandt en totalt nice mangrove skov, hvor vi badede, selvom man ikke rigtig måtte. Vandet var mega koldt men det var vildt lækkert for det var krystal klart! Det var lidt ligesom at vinterbade I Danmark, eller måske ikke helt men næsten… Da vi kom hjem senere brød et rigtig tropisk uvejr ud. Det var sku ret facinerende at sidde på en teresse og bare se masiv regn man knap kan se igennem pånær når der kommer nogle mega lyn og tordenskrald. Var ret glad for at jeg var "hjemme" for ellers tror jeg at jeg var blevet ret bange…
I går byggede nogle af os to cementankere og et koralnursery, som vi i dag skulle sætte ud. Det var ret sjovt at bygge for man følte sig som en lille håndværker/opfinder, da der ikke rigtig er nogen manual til hvordan man skal gøre tingene hernede. Det hele er lidt som at støbe noget sammen af en masse små dele, som måske ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Det var rigtig fedt!! Og hvis jeg skal sige det så blev resultatet faktisk også ret godt... Uden at prale, eller måske bare en lille smule pral... Efter vi var færdige med at bygge tog noge af os ned på stranden og drank en øl, så solnedgang og spille med freezebee. Det var en total afslappet dag, hvor man stadig hvade lavet ret meget. Lige mig...
I dag stod den på dykning igen, yahoo!!! Vi havde den lille båd for os selv for vi skulle bare lokalt da nogle af os jo skulle prøve at sætte koralnursery'et ud. Ankeret vi havde lavet vejede 43 kg så det skulle jo være okay for at holde den ca. 2*1,5 m netplade som de afbrækkede koraler skulle ned i, på plads. På vej der ud fik vi at vide at der var en rigtig stærk strøm, og det skal jeg da lige love for!!!
Mig, 3 andre (Kevin, Korin, Sebastian) og 2 divemaster (Marie and Ben) var det første hold der skulle ned og sætte nursery'et op. Allerede da jeg hoppede i vandet, kunne jeg mærke at det var den stærkeste støm jeg har oplevet hernede, bare perfekt! Vi spændte 4 fulde BCD'er til ankeret så det ville flyde lidt og ikke bare trække en af os direkte til bunden. Korin, Sebastian, Marie og Ben tog ankeret og prøvede at navigere det ned, men det var totalt umuligt i strømmen. Bare for at give en ide, endte vi ca. 300 meter væk fra det sted vi vendte ned og det føltes som vi gik lige ned. Kevin og jeg fulgte efter med netpladen. Den var mildest talt umulig at svømme med da den bare fungerede som en faldskærm. Det var så uhyggeligt hårdt, at prøve at få bare en lille smule kontrol over hele situationen. Alle var bare totalt stressed out, for samtidig var sigtbareden ikke lige frem den bedste... måske 5-6 meter. Da ankeret endelig landede skulle de 4 prøve at flytte det lidt så det kom til at ligge et bedre sted. Jeg holdt fast i ankerrebet og rebet til netpladen, så mig og kevin ikke skulle flyde væk. Samtidig skulle vi svømme alt hvad vi kunne imod strømmen for at ikke blive revet vær, da netpladen jo bare forstærkede strømmen fordi den fungerede som en faldskærm. Jeg har seriøst aldrig i hele mit liv prøvet noget hårdere. Det var langt hårdere end at spille 1 mio. håndboldkampe i træk! Nu vil jeg ikke fortælle det for at skræmme folk, men tror jeg havde en nær død oplevelse via det næste jeg fortæller...
Jeg holdt fast i begge reb i hver sin ende og svømmende alt hvad jeg kunne samtidig med at jeg prøvede at hive mig selv nærmere ankeret så jeg kunne forbinde de to ender. Lige pludselig river stømmen min regulator ud af min mund. Jeg svømmer alt hvad jeg kan samtidig med at jeg prøver at få fat i min regulator. Men fordi at strømmen er så stærk kan jeg slet ikke få fat i den. Jeg husker bare at jeg når at tænke at det er nu jeg dør. Var totalt parat til at give op, fordi jeg var så udmattet. Af reflekt åbner jeg bare munden og vupsi, der kommer den første vejrtrækning med vand. Jeg vil sige at det føles meget meget underligt! Det er ikke ligefrem så ubehageligt som man skulle tro, bare meget meget underligt! På en eller anden måde for jeg fat i regulatoren mens jeg tager den andet vand-vejrtrækning. Jeg purgede regulatoren og luft var der igen, men min vejrtrækning var totlat smadret og jeg var fuldstændig udmattet på grund af strømmen. Heldigvs havde Ben set det, så han tog fat i min hånd, fik øjenkontakt med mig og selvom det tog måske 5 min, før jeg var ude af panik, så gik det. Vi forlod de andre og steg op til overfladen. Da jeg kom op følles det som om man skal kaste op hele tiden. 2 minutter senere kom de andre op og alle var bare helt udmattede.
Derefter havde vi et 2 timers surface intaval hvor vi fik en ordenlig frokost og icetea for at få sukker! Først var jeg ikke sikker på jeg ville ned igen, men vores divemasterer besluttede sig for at os der havde været nede og prøve på at lave nursery'et, hvis vi havde lyst bare kunne komme ned og lave et shalow fun dive (8-12 m, selvfølgelig ikke det samme sted), jeg beluttede at gå ned igen for ikke at opbygge en frygt og jeg vil sige at det gik fint, alt var tilbage til det gamle... Så jeg tror det var en god beslutning. Er bare så mega mega udmattet nu at man skulle tro det var løgn! Troede ikke at jeg skulle opleve noget lignede, men alle var bare på renden af panik dernede. Panik under vandet er den mest mærkelige følelse fordi man føler at lige meget hvor dyb en indånding man tager fra sin regulator, så kan ens tank ikke opfylde ens behov. Trods alle anstrengelserne fik vi kun sat ankeret ud... I morgen, hvor der forhåbentlig ikke er så meget strøm skal vi der ud igen og prøve at få sat netpladen op. Jeg håber virkelig vi kan gøre det!!
Så nu sidder jeg på min teresse, ser tropisk regn, torden og lyn, igen, mens jeg drikker kakao og spiser banankage. Det er sku en okay måde at komme til kræfterne igen efter sådan en oplevelse...
Vil smutte igen, passe på mig selv og nyde min sidste uge i thailand. Savner jer alle derhjemme!! Mange mange kys og kram