Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet til en af de to ting stortset ALLE goer paa Australiens oestkyst - et par dage paa en baad i vandene omkring Whitsunday Islands. De 74 oeer i forskellige former og stoerrelser ligger perfekt omkring den sydlige del af Great Barrier Reef, ikke engang et par timers sejlads ud fra Airlie Beach - en lille by, som stortset kun bebos af backpackere og turister, hvilket goer den til lidt af et feststed om aftenen! Der var dog ikke saa mange mennesker lige da vi var der, men vores baad var stadig fyldt med de 28 passagerer + 3 crewmembers, der er plads til. 'Boomerang' er en sejlbaad, som tidligere har sejlet konkurrencer, og det foerste Skipper Caine forklarede var da ogsaa, at man altid skal holde fast i noget, naar man bevaeger sig rundt paa daekket - og derefter, hvordan man tager sig af en mand overbord-situation, hvis nu folk glemmer det foerste han havde sagt. Efter den lille safety-briefing sejlede vi afsted med alle mand siddende paa raekke med foedderne ud over baadens 'high side' og noed livet og udsigten (til dem der, ligesom mig, ikke ved saa meget om sejlbaade, saa haelder saadan en baad en del, naar man sejler, og man vil helst sidde paa den side, der er langt vaek fra vandet). Baaden sejlede foerst afsted kl 2 om eftermiddagen, hvilket var meget rart, da vi var kommet en lille smule sent i seng aftenen foer, men det betoed ogsaa, at vi blot sejlede i et par timer og derefter lagde anker i Nara Inlet, en hyggelig lille bugt med stille og rolige vand (skal, igen, forsoege at faa lagt et kort op). Her fik vi lov at springe i det dejlige, azurblaa vand - men foerst efter vi havde ifoert os stingersuits for at beskytte os mod de gopler, jeg naevnte i sidste indlaeg. Omkring Whitsundays kan man kun risikere at moede de smaa Irukandji, men de ligner kontaktlinser i vandet, saa de er umulige at se og beskytte sig mod, medmindre man har stingersuit paa. Marie og jeg foelte os faktisk lidt laekre i saadan nogle gymnastikagtige gummidragter og med god grund, som I kan se paa billederne ;)
Efter at have set solnedgang med et glas 'goon' - daarlig, men meget billig papvin, som alle backpackere drikker - i haanden, fik vi serveret en laekker, laekker aftensmad med barbecue-kylling og hele molevitten, altsammen forberedt af crewet som udover Skipper bestod af Ash, som hjalp med sejladsen og den unge new zealaender Gryff, der primaert stod for maden, men ogsaa var den, der skulle hive sejlet op - og det saa altsaa haardt ud, selvom han fik hjaelp af 8 passagerer (oftest drengene), som 'grindede' paa nogle hjul, hvilket paa en eller anden maade hev sejlet opad - er det meget tydeligt, hvor lille min viden om sejlads er? Resten af aftenen gik med at sidde paa daekket, hoere musik og drikke goon med nogle af de skoenneste og sjoveste mennesker, vi har moedt paa vores tur. Det er nemlig ikke tilfaeldigt, at det her indlaeg bliver lagt sammen med Funny People in OZ part 2! Inden vi overhovedet havde sat en fod paa daekket, var vi faldet i snak med to fyre med maerkelige hatte paa hovedet - den ene sportede en golf-kasket med Australien flag, mens den anden bar en moerkeblaa straahat, som bestemt ikke var saerlig maskulin. Det traekker jo lidt opmaerksomhed, og vi fandt hurtigt ud af, at de var i gruppe med fyren med den lidt for lille Skipper-kasket, ham med den orangeternede Oliver Twist-agtige hat samt fire andre lige saa sjove og soede fyre.
Kieran, Dean, Ben, Bobby, Barry (ja, de var broedre), Matt, Tom og Dan var alle omkring de 30, oprindeligt fra England, men seks af dem var flyttet til Sydney sammen for at bo og arbejde for to aar siden. Nu fulgte Ben efter til maj, for som han sagde 'Mine venner kommer jo ikke hjem, saa jeg maa flytte til dem'! Og vi skal hilse og sige, at de i den grad virkede naermere 20 end 30 - livsnydere hele bundtet, drak oel hele dagen, men uden nogen af dem blev for fulde, lavede sjov med hinanden hele tiden, men var enormt aabne og sociale. De havde kendt hinanden siden de var 15 aar gamle og Marie og jeg var enige om, at vi ville oenske vi havde den slags venner. Med hver deres 'roller' var Barry den fjollede, som smed toejet mindst et par gange om dagen - bare fordi det er sjovt at vise sine aedlere dele, ligemeget hvor gammel man er aabenbart! - storerbror Bobby beholdt toejet paa, men ellers var der ligesaa meget sjov og ballade over ham, Ben var den store, hoejroestede bamse, mens Dean og Kieran var sjove paa en mere toer maade (englaendere synes jeg har en humor taet paa den danske - i modsaetning til fx tyskere, som jo ingen humor har overhovedet?), og Matt, Tom og Dan var lidt mere stille og tilbageholdende - men det skyldtes vist ogsaa noget soesyge den foerste dage, de blev ihvertfald mere livlige. Alt i alt var de 8 drenge bare nogle utrolig sjove og dejlige mennesker, som gjorde min og Maries tur saa meget sjovere!
Vi lavede selvfoelgelig ogsaa andet end at sidde paa daekket og drikke goon! Naeste morgen blev vi vaekket kl 7 til morgenmad, og selvom vi ikke var kommet saa sent i seng, saa er saadan en baad ikke det optimale sted for soevn. Soevnen blev nu hurtigt gnedet ud af oejnene, da vi kom op paa daekket og kiggede ud paa det smukke natur vi var omgivet af. Igen skulle alle paa daek, mens vi sejlede, og nogle af drengene maatte igen laane deres muskelkraft, saa vi kunne faa sejlet op og skaere igennem boelgerne. Jeg har aldrig sejlet meget, saa det var en virkelig fed ting ved vores tur, at man fik hele sejleoplevelsen saa meget med! Foerste stop var Tongue Bay, hvor vi blev sejlet i en lille gummibaad indtil Whitsunday Island, den stoerste oee i gruppen, for at se den beroemte Whitehaven Beach. Sandet er det fineste i verden, 99.9 % et eller andet som jeg selvfoelgelig ikke kan huske, og sceneriet er indbegrebet af perfekt strand med hvidt sand og det smukkeste vand i forskellige blaa og groenne nuancer. Det var lidt overskyet og lidt for mange mennesker, men stadig et utrolig smukt sted. Der havde vi god tid, inden vi blev samlet op af baaden igen og sejlet tilbage til en tiltraengt frokost. Vejret var som sagt overskyet, men jeg skal da lige love for, at himlen aabnede for sluserne et par timer efter, da vi skulle ud at snorkle - vi naaede at faa de flotte stingersuits paa og hoppe i vandet, mens det kun dryppede, men stille og roligt blev de smaa prik paa hovedet voldsommere, og tilsidst styrtede det ned! Det var sjovt at opleve, for man kunne slet ikke se, det naar man floed rundt og kiggede paa de fine fisk, men naar man saa stak hovedet op, kunne man knap kende forskel paa himmel og hav. Igen var snorklingen hyggelig, men ikke saa imponerende som jeg tidligere har oplevet - der var dog nogle, der saa en skildpadde, men saa heldig var jeg desvaerre ikke. Til aften sejlede vi hen til endnu et stille sted, der er ingen, der har lyst til at sove, mens baaden gynger forfaerdeligt (jeg havde koebt soesygepiller, for jeg kan godt maerke, at jeg hverken er god til baad eller bus hernede). Igen fik vi laekker, veltilberedt mad og aftenen gik med goon og godt selskab paa daekket :)
Det var blevet ved med at regne hele aftenen og natten, og naeste morgen skulle da ikke vaere anderledes. Forskellen var nu, at vi skulle paa daek, da vi jo skulle sejle tilbage - saa ifoert fantastisk flotte gule regnfrakker kom vi drivvaade tilbage til havnen med godt humoer og en masse fede, sjove oplevelser i bagagen!
- comments