Foerst og fremmest: Glaedelig jul og rigtig godt nytaar til alle derhjemme! Jeg haaber I har haft et par dejlige uger med god mad, soede mennesker og forhaabentlig lidt afslapning. Vi har haft det saa sjovt hernede med strand og barbecue, men det skal der nok komme et ordentligt indlaeg om!

Nu er vi endelig kommet til en af de oplevelser, jeg havde glaedet mig mest til: Fraser Island, verdens stoerste sand-oe. Sidst sluttede vi i Airlie Beach ved Whitsundays, og busturen derfra til Rainbow Beach, hvorfra vi skulle til Fraser, tager dejlige 15 timer, saa vi besluttede at tage et par overnatninger i den lille surferby Agnes Water (saa koerte vi kun i 10 timer - det er jo ingenting!). Her regnede det uafbrudt i 3 dage, men vi oplevede alligevel baade at faa lagt ansigtsmasker af en gammel hippiefyr, som vroevlede om aliens, UFO'er og konspirationsteorier, vaere flade af grin en hel aften med sjove svenskere og fryse vores r** i laser den foerste aften (der kan faktisk blive koldt i Australien - vi var ogsaa overraskede). Det var skoent med nogle dage i absolut nul-gear, men vi var ikke kede af det, da vi satte os paa bussen til Rainbow Beach - dejligt navn i oevrigt, ikke? Vi havde kun en enkelt overnatning inden Fraser (to efter), saa den foerste dag gik primaert med at koebe ind og vaere til 'security briefing' om vores tur. Her moedtes man i baren paa vores hostel, og saa skulle hele banden se en meeeget paedagogisk video om god opfoersel paa Fraser Island - isaer hvordan man skal stille sig med krydsede arme paa brystet og med alvorsansigt bakke langsomt vaek, hvis nu man stoedte paa en dingo. En meget skaegget fyr fra det firma vi skulle med forklarede os bagefter, i lidt mindre paedagogiske vendinger, at den video overdrev alle farer. Dingoes er ikke som saadan farlige, man skal bare lade vaere med at provokere dem og i stedet skraemme dem vaek ved f.eks. at klappe, og saa er det en rigtig god ide ikke at efterlade mad eller skrald udenfor (en bil i vores gruppe glemte lige at tage deres sandwich-koed ind den sidste aften - det var pist vaek naeste morgen). Vi saa flere dingoer paa oeen, og omend Marie og jeg blev ret forskraekkede, da vi var lige ved at traede paa to, der laa og sov en aften, oplevede vi intet ubehageligt eller truende.

Til denne 'security' briefing blev vi ogsaa introduceret til vores bil, dvs. de seks mennesker vi skulle sidde sammen med det meste af tiden i de naeste tre dage. Vores 'familie' som arrangoererne kunne lide at kalde det bestod af fire oestrigere, to par, og to tyske drenge. Jeg advarer om galde overdosis nu, men jeg kan simpelthen ikke fortaelle resten af turen uden at forklare om de her fire oestrigere - de naegtede at tale engelsk lige fra starten af (nogle af dem kunne vist ikke engang, men det var svaert at finde ud af, om de bare ikke gad), saa de seks andre mennesker i bilen kunne tale sammen uden at Marie og jeg kunne foelge med, og det virker enormt ekskluderende, naar man bruger hele dagen sammen. Derudover gad de overhovedet ikke bruge tid med resten af gruppen - vi var 2 x 3 biler, saa to grupper -, forsvandt hver aften efter maden, hjalp ikke til mere end de blev tvunget til og blev trodsigt siddende i bilen hele anden dag, bare fordi det regnede. NOEJ, hvor var de anstrengende, de skulle bare have lejet deres egen bil. Puha, det var det, saa kan vi komme videre. Vi havde en rigtig fed oplevelse paa trods af vores bil, men man kan ikke undgaa, at det oedelaegger noget af det sjove ved saadan en tur.

Videre skal vi, saa naeste dag, efter at have staaet op kl 6.45 for at faa gratis pandekager (saa kan jeg pludselig godt komme tidligt op!) og pakke vores bil med mad, alkohol og udstyr, kunne vi tage afsted. Vi koerte selvfoelgelig i en stor 4WD (firhjulstraekker), da oeen udelukkende bestaar af sand, og man kan faa lov at koere, saa laenge man har haft koerekort i mindst et aar. Efter en hurtig frokost koerte til den vildt smukke Lake Mckenzie og brugte den foerste eftermiddag der med at sole (selvom det var lidt overskyet), tage en lur og selvfoelgelig bade i det overnaturligt klare, turkise vand, som vistnok kun bestaar af regndraaber, undergrunden er bare indrettet saa utroligt, at det ikke bliver infiltreret i jorden. Efter et par timer skulle vi videre, saa vi havde tid til at saette vores camp op inden det blev moerkt, hvilket sker omkring kl 18 i Queensland, og de smaa telte, sejldug til at overdaekke madlavningsomraadet og "toilettet" til virkelige noedsituationer, kom da ogsaa fint op, saa vi kunne gaa i gang med at koge kartofler til kartoffelsalat og faa gang i panden til boefferne. Al maden havde firmaet vi koerte med soerget for at koebe ind til os med en lille menu og det hele, saa det var mere end nemt at lave mad og - maaske lidt overraskende - ogsaa utroligt velsmagende! Vi faar ikke meget koed hernede, og saa smager saadan en boef altsaa bare endnu bedre. Opvasken foregik i vandkanten, vores camp var kun adskilt fra stranden af et par klitter, og sandet er saa rent paa Fraser, at det fint kunne fungere som opvaskemiddel - det eneste problem var, at vi ikke lige havde kalkuleret* med hvor hoejt boelgerne egentlig kan komme op, saa pludselig var mere end halvdelen af vores knive og gafler skyllet halvt ud i havet! Dem kunne vi nu sagtens undvaere (de ville ogsaa vaere umulige at finde), saa aftenen fortsatte med sjov og ballede med 'goon' i campen. Sjov og ballade som sad i mit hoved naeste morgen, da jeg vaagnede kl 6, efter en tung nats soevn med kun en sovepose mellem mig og teltbunden, og formaaede at gaa lige ind i et kaempe spindelvaev. Godmorgen.

Det dryppede lidt om morgenen, saa vores guide raadede os til at putte alle de smaa telte ind under den store sejldug, saa de ikke sejlede i vand tilsidst paa dagen. Det viste sig at vaere en glimrende ide, for inden laenge piskede det ned med regn, saa foerste stop ved Eli Creek blev en kold fornoejelse! Vi hoppede selvfoelgelig i alligevel - man er vel kun paa Fraser en gang - og da vi lige havde vaennet os til regnen, kunne vi godt rende rundt og hygge os med folk fra de andre biler; spille bold, snakke, blive enormt forskraekkede over den slange i vandet, som saa utrolig virkelig ud, men egentlig blev trukket i guidens ankel, og bagefter grine af at se andre hoppe paa joken. Naeste stop var Waddy Point, hvor det om muligt var begyndt at regne endnu mere, saa den utrolig stejle sandklit blev besteget med et haandklaede over hovedet, som var fuldstaendig gennembloedt, da vi naaede toppen og kunne nyde den fantastiske udsigt. Lige den dag kunne jeg nok godt have brugt en regnjakke (du har sikkert sagt til mig, at jeg skulle have en med mor, saa her kommer det: du havde ret!) Det var en bil med en meget karakteristisk 'duft' af halvvaadt toej, da vi stoppede for at spise frokost, men vi fik da vredet vores haandklaeder og toerret lidt - det holdt endelig op med at regne. Jeg foelte mig nu stadig lidt kold, da vi stoppede ved Champagne Pools, hvilket var grunden til at jeg noejedes med at kigge paa de naturlige svoemmehuller bagved klipperne ved havet, selvom vandet saa utroligt indbydende ud. Omkring Fraser er det ikke kun de farlige stingers man skal passe paa, havet omkring er ogsaa fyldt med de meget aggresive tyrehajer, saa man har IKKE lyst til at bade i det - heldigvis er der masser af smukke soeer, smaa baekke og svoemmehuller som Champagne Pools man kan nyde i stedet.

Inden vi vendte snuden hjemad, skulle vi lige have endnu en vild udsigt med os, saa vi stoppede ved Indian Head, hvor man paa visse tidspunkter af aaret kan se baade hvaler og hajer fra. Vi saa desvaerre ingen af delene, men noed udsigten og fik slappet lidt af - Marie og jeg havde nemlig begge to lige koert! Det var saa vildt sjovt, men ogsaa lidt haardt (vi havde begge ondt i skulderen dagen efter, fordi gearstangen var saa tung). Det gjorde nu ingenting, for det er ikke hver dag, man oplever foerst at skulle navigere bilen i tungt mudder og derefter kunne cruise hen ad stranden langs vandkanten med solen haengende lavt ind ad vinduet. FEDT! Den sidste ting vi saa var skibsvraget Maheno Wreck - en damper, som skulle traekkes fra New Zealand til Japan i 1935, men rev sig loes og har ligget i vandkanten paa Fraser lige siden. Saa var vi ogsaa fyldt med indtryk fra den lange dag, men det skulle vise sig paa ingen maade at vaere slut. Efter maden, som den dag var laekker asiatisk stir-fry med kylling, og opvask uden at miste nogen skeer, var vi godt nok lidt traette, men i Australien virker det som om der altid er en fest eller et naturfaenomen, man ikke kan misse, og saadan var det selvfoelgelig ogsaa denne aften. Festen var lidt mere stille og rolig for vores vedkommende, men vi skulle holde os vaagne til midnat, for der ville fuldmaanen blive fuldstaendig formoerket! Det kunne vi selvfoelgelig ikke gaa glip, og synet af fjerne tordenstorme, stjerneskud og maaneformoerkelse paa en og samme tid tror jeg ikke vi nogensinde vil glemme.

Desvaerre var det nemmere at sove paa den haarde sandjord med lidt mere alkohol i blodet, men vi var da friske nok, da vi vaagnede til vores sidste dag paa Fraser Island. Det var skoent vejr, solen var kommet frem, saa vi skyndte os at pakke campen sammen, saa vi kunne komme afsted til endnu et utroligt naturscenarie. Det kom vi efter en skoen gaatur gennem toer skov, der naesten kunne ligne noget fra Danmark eller, som jeg taenkte med det samme, Mallorca (jeg foretraekker den slags fremfor regnskov, der dufter saa dejligt!). Man traeder fra skoven ud paa en kaempe sandbanke, havet til hoejre, til venstre en stejl klit til Lake Wabby, en stor soe med naesten sort vand, og overalt omkring en er der ogsaa skov. Jeg kan naesten ikke beskrive, hvor vildt og overvaeldende det var - fyldt med kontraster, saa smukt og utroligt. Den slags natur skal opleves! Vi slappede af paa stranden, svoemmede med maller i det koelige vand og noed den sidste tid inden vi skulle tilbage til fastlandet. Det kom vi efter en hurtig frokost, men saa skulle vi lige have ryddet op i bilen ogsaa - der var sand over det hele! Bilen skulle boerstes, mad skulle fordeles eller smides ud og udstyret skulle vaskes og renses. Heldigvis var de ikke saa pertentlige i det her firma, og da vi var otte mennesker om det hele, gik det rimelig hurtigt. Tilgengaeld skulle vi vente i et par timer paa at faa et bad tilbage paa vores hostel (der ville faelles bade altsaa fungere bedre end en-suite, naar man er 7 mennesker i et vaerelse, som alle har vaeret paa Fraser og har sand steder, man ikke engang vidste fandtes). Men det hele lykkedes, og vi fik startet vores nye tradition 'Danish Day' med de soede danske piger Victoria og Ann-Sofie, som vi moedte i Airlie og har brugt tid med baade i Noosa, Byron og Sydney efterfoelgende. Meget hyggeligt! De to piger og drengene vi holdt jul med er de eneste danskere vi har moedt hernede, som vi saadan rigtig har brugt tid med - jeg proever faktisk lidt at undgaa danskere, for dem er der jo masser af derhjemme (stating the obvious, jeg ved det), men nogle mennesker er bare for skoenne til at man kan lade vaere med at se dem! (Viggo og Anso, Ole og Rasmus, jeg haaber I laeser med).

Resten af dagene i Rainbow Beach gik med afslapning og en kort surfing lektion - det er jeg ikke god til, fandt jeg ud af. Alt det der med balance, puha, det er ikke mig. Men Marie var vildt god, hun kom op og staa flere gange! Det er ret godt gaaet foerste gang man proever det (jeg kom f.eks. slet ikke op, kun paa knaeene, derefter var der liiidt for langt til rent faktisk at skulle op paa foedderne). Fra Rainbow gik turen Noosa og Brisbane, men det kommer jeg omkring i naeste blog, som sandsynligvis bliver skrevet fra Asien - paa torsdag flytter vi nemlig kontinent, naar turen gaar til Filippinerne! Det bliver vildt spaendende at opleve noget nyt, og samtidig trist at sige farvel til Australien, men saadan er det jo naar man rejser.

Hav det godt derhjemme! :)