Profile
Blog
Photos
Videos
Hold nu fest, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde med det her indlaeg! Vi har simpelthen oplevet saa mange ting paa den sidste uge, men det der fylder allerallermest er Tirrabella Cattle Station. Tirrabella ligger ca. 4 timer fra Cairns i naerheden af byen Mt Garnet og drives af de to real-life cowboys Norm og Graham. Soede Charlotte, som jeg har rejst i Afrika med, har arbejdet der i ca. 3 maaneder af to omgange, og hun sagde med det samme 'DER skal I hen!'. Saa det kom vi, omend kun i 4 dage, da vi jo kun har 2 maaneder i OZ. Men men men, de 4 dage! Lad os starte fra begyndelsen.
Mandag: Vi tog bussen 6.25 om morgenen - meget tidligt, men det skulle vise sig at blive hverdag at staa op samtidig med solen. Efter en meget kold tur til Mt Garnet (de er tossede med air-con, og det er ligemeget hvor koldt/varmt vejret er) steg vi af bussen for at blive moedt af en hoej, brun og vejrbidt mand med cowboyhat. Norm. Turen indtil Tirrabella blev primaert brugt paa at hoere virkelig sjove historier om Charlotte, som er total yndlings hjaelper de nogensinde har haft derude! Forstaar man godt, naar man kender Charlotte og hendes vaesen. Fra indgangsskiltet til huset er der 8 km og paa den anden side straekker farmen sig endnu 15 km - hvilket aabenbart ikke er en stor farm i Australien! Naar man kommer fra en by, hvor der bor jeg ved ikke hvor mange mennesker i en radius af 15 km omkring en, er det lidt svaert at forestille sig at bo saa isoleret. (Generelt er det bare svaert at fatte hvor stort Australien egentlig er. Det er jo KAEMPE). De foerste dyr vi rigtig havde kontakt med, var alle de skoenne, velopdragne hunde Norm og Graham har samt fire smaa kalve som render rundt ved Norms hus - de har enten mistet deres mor eller ogsaa har hun saa store patter (jamen det hedder det) at den lille kalv simpelthen ikke kan faa munden rundt om den. Saa de faar erstatningsmaelk som vi blandede op og haeldte i nogle sutteflasker. At en af dem saa hellere ville sutte paa sin vens smaa nosser er en anden sag... Det er dog ikke altid, at de her smaa udsultede kalve staar til at redde - det fik vi set med egne oejne, da Graham kom tilbage fra bushen med en helt tynd og svag lille hvid kalv. Den fik lidt maelk, men doede alligevel et par timer efter. Lidt trist. Men saadan gaar det jo nogle gange.
Det skete, mens vi var ude at lave noget helt andet, nemlig drive koeer! Vi havde koert et par runder omkring huset paa en motorcykel og saa kunne vi sagtens klare at drive koeer paa den sagde Graham - og det kunne vi ogsaa! (naesten) Det var skidesjovt og lidt nervepirrende, da der var mange smaa vaeltede traestammer og hoejt graes omkring os, men det meste af tiden skulle vi bare holde koeerne samlet og i oevrigt koere 10-20 km i timen. Vi blev dog en lille smule bange, da Graham troede han saa en slange og stille og roligt forklarede os, at vi skulle soerge for at kigge ned, for de her brune slanger, de slog altsaa en ihjel paa 10-15 min, hvis man ikke var heldig. Og vi havde bare ben. Gulp. Det var dog ikke slangerne, der endte med at give os nogle skrammer - det var mig. Lidt overmodig, det gik jo saa godt paa den motorcykel med Marie bagpaa, ville jeg koere igennem to vaeltede traeer. Det kunne maaske havde lykkedes, hvis vi var kommet fra en anden vinkel - men det gjorde vi ikke, saa det ene trae med alle dets splinter fik fat lige over mit venstre knae og den forskraekkelse fik mig til at gasse op (fordi man laener sig lidt bagover og saa ryger haanden opad), saa vi fyrede frem og vaeltede. Det hele tog nok 3 sekunder, men resulterede i nogle dybe skrammer over venstre knae, et brandsaar fra motoren paa hoejre laeg og hoejere oppe paa samme ben et gigantisk blaat maerke (lige da faldet var sket, havde jeg et helt rundt indhak i mit laar, maaske en halv-hel cm dybt, uden nogle huller paa huden. Saa ret vildt ud, men er vaek nu.). Min foerste var bare 'f*** (det er et grimt ord, men det var altsaa det jeg taenkte), er Marie okay'. Det var jo min skyld, vi var vaeltet, saa hvordan skulle jeg lige leve med, hvis hun var haardt ramt? Heldigvis havde hun kun et saar paa knaeet, som tilgengaeld var rigtig rigtig dybt (og blev betaendt fordi hun ikke havde faeet en ordentlig traesplint ud af det. Der skal nok komme billeder). Men det er helet paent nu, hvorimod mine saar er lidt lang tid om det. Vi passede nu heller ikke helt ordentligt paa dem derude i bushen, selvom Norm og Graham var soede og det blev renset derhjemme, saa er den slags skrammer ingenting i forhold til hvad de har vaeret udefor (aabent benbrud, trafikulykker, kastet af hest, you name it). Graham foerte selv koeerne ind i folden, mens vi lige sundede os, men motorcyklen maatte jo hjem, saa den koerte jeg - synes selv jeg var ret sej. Men det skal man sgu ogsaa vaere derude, ellers klarer man sig jo ikke. Og til alle: Det er helt fint! Mine saar skal nok hele, jeg kommer til at faa nogle serioese ar, mens jeg er afsted, men haaber de gaar vaek med tiden. Jeg har vaeret paa apoteket og Marie og jeg er enige om, at vi har nogle virkelig seje ar at fortaelle historier om nu.
Tirsdag: Let haltende stod vi ud af sengen kl lidt i 6 - det viste sig at vaere nogle timer for tidligt, da der ikke rigtig var noget at lave for os om formiddagen. Vi spurgte selvfoelgelig Norm, og jeg fik da ogsaa fejet og spulet verandaen, men da Norm arbejder med maskinerne og Graham lavede et eller andet ude i bushen, saa vi mest fjernsyn den morgen (musikvideoer, de koerer hele tiden). Naa ja, og fik en lille lur. Det var lidt aergerligt, men efter frokost koerte vi alle fire ud til folden fra dagen foer og saa gik dagen ellers med at foere koeer igennem maskinen af frygt! En blanding af unge koeer og 'cleanskins', som er koeer der ikke er braendemaerkede, skulle have klippet hornene, sat chip i oererne, af-ormes og selvfoelgelig braendemaerkes. Det foregaar praecis ligesom man ser paa tv (haha, jeg ved godt, at jeg lyder som en rigtig bypige, men det er jeg jo ogsaa!). Paa de billeder som nok skal komme op meget snart kan man se, hvordan Marie og jeg koerer skydedoerene frem og tilbage i den lille 'gang' koeerne skal igennem (jeg siger koeer, men det var baade hunner og hanner. Burde nok sige kvaeg). Det tog flere timer, og jeg har aldrig i mit liv vaeret saa svedig og stoevet. Det laa i lag over hele kroppen, saadan noget kvaeg fyrer virkelig rundt i jorden, naar de er bange. Marie syntes det var lidt voldsomt med lugten af grillet koed, og jeg kiggede soerme heller ikke naar hornene blev klippet af og man kunne se lige indtil hjernen, men det var ret morsomt, da der pludselig gik ild i en en koeerne! Der kommer jo lidt flammer, naar man braendemaerker, og de fangede saa noget haar paa koens ryg - at Norm og Grahams ansigt var virkelig priceless! Heldigvis blev det slukket hurtigt med en spand vand, og saa skete der ikke mere med den ko. Det kan vaere svaert at forstaa, at det ikke er dyremishandling, naar dyrene er saa bange, men de kommer jo over det lige med det samme. Saadan fungerer tingene bare. Om aftenen lavede vi det samme som alle aftener derude - spiste laekkert koed (det var simpelthen luksus, Marie og jeg faar ikke saerlig meget koed, da vi laver mad selv og er paa budget), fik en oel eller andet (selvfoelgelig uden at blive fulde paa nogen maade) og saa den sidste halvdel af en eller anden film inden vi gik i seng 21.30. Hygge.
Onsdag: Stod op kl 5.30 og gav de sultne, braegende (goer kalve det?) kalve maelk. Allerede syv-halv otte tog vi ud med Norm og Graham - der skulle drives koeer igen. Det var rart at vaere afsted saa tidligt, da det ikke var saa varmt endnu. Tirrabella er langtfra saa fugtigt som Cairns, men midt paa dagen braender solen virkelig (hvorfor Graham hele tiden sagde til Marie 'where's your hat, you crazy Danish girl?'. Jeg synes vi var flotte med cowboyhat og kasket). Vi fik lov at koere paa en ATV - tror maaske Norm var bange for vi ville oedelaegge flere motorcykler, de har nemlig ikke saa godt af at vaelte... Det passede os fint og Marie koerte ATV'en med klatten. Hvor jeg havde koert mest paa motorcyklen, var Marie glad for at koere ATV (til dem som ligesom mig ikke ved hvad en ATV er, saa er det saadan en slags firhjulstrukket motorcykel-havetraktor agtig maskine). Det var rigtig sjovt, og da vi lige havde faaet ordentlig fat i arbejdsgangen og maskinen, kunne vi sagtens hjaelpe med at fange en vildfaren ko eller to. Efter frokost koerte vi med Graham ud for at ordne en pumpe og give nogle molasse (en blanding med noget sukkermasse som koeerne spiser, hvis graesset er lidt for toert), men pludselig ser vi en stor gruppe af vildsvin styrte lige forbi bilen - alle 5 hunde bagi hopper ud og halser efter dem, mens Graham raaber 'Let's chase 'em' (man har selvfoelgelig altid en riffel med), saa det gjorde vi og en af grisene havde de gode hunde faaet fanget. Den skoed Graham og saa skulle vi have taget billeder! Der findes nemlig et blad om vildsvin i OZ og de har en feature der hedder 'Babes and Boars' (ja, vi var ogsaa flade af grin, da vi saa det). Det havde vi meget sjov med, men videre skulle vi jo, indtil Graham saa nogle spor fra vildsvin ved siden af bilen. Saa skulle vi ud at snige os paa 'pig-hunt', og soerme om hundene ikke fik traengt TO grise op i en krog nede i et lillebitte vandloeb. Graham skoed den foerste, og saa skoed Marie fandme nummer to! Det var SAA SEJT! Vi havde fortalt Graham at Marie har vaeret i mili, saa han var fyr og flamme paa at hun skulle skyde en. Jeg var en kylling paa det omraade - det har jeg ikke guts til, og var simpelthen saa bange for jeg ville ramme hundene. Men hold kaeft, hvor var det sejt af Marie! Saa skar vi lige hovedet og benene af og bar dem tilbage til bilen - benene til hundene og hovedet, saa Marie kunne faa taenderne med hjem! Nu synes hun de lugter (og det goer de ogsaa), men jeg proever at faa hende til at beholde dem alligevel - det ville da vaere for vildt at have derhjemme. Paa vejen hjem stoedte vi saa paa endnu en grisefamilie, og Graham skoed endnu en (de skyder dem bare, men de er vist ogsaa en slags skadedyr). Der var ogsaa smaa griseunger, men dem kunne jeg ikke faa mig selv til at loebe efter. Jeg kunne maaske havde mandet mig op til at skyde den sidste gris, men den rendte rundt og rundt, saa turde simpelthen ikke.
Torsdag: Op igen 5.30 - det blev nemmere og nemmere, men jeg er godt nok stadig et stort B-menneske. Lidt spildtid indtil Graham kommer friskt ind og siger hvad vi dog laver? Vi skal jo ud paa pig-hunt igen! Saa ud koerer vi, denne gang ogsaa med Norms datter Renee, som var kommet tilbage fra Cairns aftenen foer. Vi koerer rundt i halvanden time, men finder ingen - dagen foer havde vi set roeg laengere sydpaa, saa vi blev enige om, at en skovbrand maatte havde tvunget alle grisene op paa vores grund. Graham var ogsaa helt oppe og koere onsdag, han sagde, han aldrig havde faaet saa mange paa en dag! Inden frokost gik Marie og jeg ned til floden, jeg badede lidt, Marie soppede og vi hyggede inden vi koerte efter frokosten. Det var maerkeligt svaert at sige farvel til Tirrabella, selvom vi kun var der i 4 dage, men vi har bare haft det saa godt og oplevet saa meget. Alle derude er virkelig soede og Norm tog sig saa godt af os (vi boede i hans hus) - kan godt forstaa hvorfor folk bliver der i flere maaneder!
Vi har ihvertfald haft en fantastisk og vild tur i outbacken! Jeg vil proeve at laegge nogle billeder op saa hurtigt som muligt, og naeste gang jeg skriver vil det vaere om Cape Tribulation og rafting paa Tully River! Selvom det er sagt foer, kan det taale at blive sagt igen: Tak Charlotte, Norm og Graham for at vaere med til at give os en AWESOME EXPERIENCE.
Hav det godt :)
PS. Igen, da jeg ikke har lagt billeder ind, maatte jeg finde et paa nettet - men vi saa faktisk vilde kaenguruer derude, saa det gaelder lidt.
- comments
RK Cool beretning
Charlotte Hvor er det bare SÅ fantastisk at læse om jeres oplevelser... Hvor ville jeg ønske det var mig der var på Tirrabella LIGE NU. Elsker det sted og de mennesker! Take care piger, nyd det helt vildt!!! KNUS fra Charlotte
Charlotte ....Og hvor er I SEJE! ;-) haha
sis Kære Birka. Hvor er det dejligt at høre om jeres oplevelse.Jeg vil glæde mig til at høre fra dig igen. Vi havde er god fødselsdag hos olde, men vi savnede dig. Knus Sis
Birka RK: Tak! Charlotte: Jaa, vi havde det SAA fedt derude!! Men de elsker dig virkelig, du er helt sikkert den alle andre bliver maalt efter! Vi saa ogsaa din rodeo-video, rimeligt vildt ;) Det turde vi sgu ikke, haha. Sis: Tak soede Sis, jeg ville ogsaa oenske jeg kunne vaere to steder paa en gang! Haaber I snart er paa vej til Danmark og hyggelig jul.