Vi har de seneste mange uger haft et stort ønske om at opdatere bloggen, men vi har ikke haft tid eller energi til skriverier.

Vi har rejst, oplevet og igen igen igen været i den situation, hvor vi intet ved………..ikke ved hvor vi vil være, hvor vi hører til nu og her, hvor/hvad vores næste træk skal være - nord, syd, øst, vest.

Det er fortvivlende, når vi havner i de situationer, og befriende når vi finder vejen og stedet hvor vi skal være.

Samtidig har det været stort for os at lande i Europa, en omvæltning på mange måder, efter alle månederne på det amerikanske kontinent. Lad os slå fast med det samme at det har været koooooldt. Men det er langt fra det primære. Mest af alt handler det om, hvad vi oplever, ser, mærker hér, i modsætning til dér, hvordan liv leves, forskelligheder, kontraster og værdier.

Det fører naturligvis til at vi på ny, gør os tanker om og snakker om hvordan vi ønsker at leve vores liv. Hvad der er vigtigt for os i det liv vi skal starte op, når vores rejse slutter.

Nye ønsker og drømme for vores liv er i gang.

Kære venner, ja stilhed på bloggen, men vi er her stadig, midt i vores rejse, eller rettere i den sidste del af vores rejse. Det har været så dejligt at mærke Jeres interesse og læse Jeres nysgerrige kommentarer og spørgsmål til os og vores rejse, hvor vi er, hvordan vi har det, hvilken bil Lasse kom til Spanien i, hvordan Ota har det og klarede køreturen og de sidste par dages forvirring over at se Frida i CPH lufthavn på facebook.

Nu er tiden inde til op - og afklaring.

Lad os få det på plads med det samme - vi er nu de lykkelige ejere af en koksgrå Toyota Corolla Verso 2.2 diesel 2008. Vores gode gamle Carina har vi med vemod sagt farvel til, den er "byttet" ud med en ny sort metallic Aygo 1.0 . Så er vi kørerklar.

2100 km kørte Lasse og Ota, en lang tur, men det forløb fint. Lasse fik "prøvekørt" bilen, er glad og håber det er en lige så god og trofast bil som Carinaen. Ota er også glad for vores nye bil, hun ligger dejligt bagi og der lå hun og sov i stor stil under de mange km.

Frida fløj lørdag hjem til Danmark for at være med til Simone og Sofies konfirmation d.17. maj. Hun glædede sig for vildt, både til at flyve hjem on her own, til gensynet med alle, til konfirmationen og alting. Og det har hun vel egentlig gjort siden vi rejste i november og der snakkede om, at hun kunne flyve hjem til konfirmationen!! Hun fik en overvældende velkomst i lufthavnen, det var fantastisk og hun nyder i stor stil at være hjemme. Om en uge flyver hun tilbage til os, i Italien.

Vi bor i Pigazzano i Italien, hvor vi har lejet en lille gammel fin borg, som vi alle holder meget af. Vi har lejet "borgen" for 1 mdr. Området er fantastisk. Pigazzano er en lille bitte by, her er vel 10-12 huse incl en velbesøgt bar og bette købmandsbutik, og en kirke, som er vores nabo, med det fineste klokkespil hver halve time. Tæt på ligger Rivergaro, en hyggelig mindre by, med supermarkeder, en stor piazza med caféer, restauranter, butikker, der er altid liv, marked hver fredag på P-pladsen med masser af boder med frugt og grønt, oste, tøj, sko, duge o.a. Floden/River bugter sig gennem landskabet, den er bred, fyldt med sten og der løber krystalklart vand fra bjergene, der er dejligt at være, og samle sten. Der er SÅ mange fine sten, det er godt vi har fået vores egen bil herned, så jeg kan fylde den med de fine sten vi samler. Jeg er lidt i tvivl om hvad Lasse synes om det!

Mere om huset, byen, naturen, maden, oplevelserne her, og i de forgangne uger, i næste afsnit.