Profile
Blog
Photos
Videos
Med ét synes vi det er så charmerende at drikkeglassene er gamle oliven eller marmelade glas. Den var aldrig gået i Vega Inn-huset på Caye Caulker!! Det gør den nu, og vi elsker det.
Det lykkedes. Vi sad fast, vi er fri...
Vi fandt huset. Og det giver så meget mening at være her, det er lige præcis her, vi skal være de kommende uger. Men sikke da en vej hertil. Vi var tæt på at give op, men blev ihærdigt ved, vi havde så meget på fornemmelsen, at der lå noget og ventede på os her i Brasilien. Vidste bare ikke hvad og hvor. Nu har vi fundet det.
Og så tilbage til starten.
Sidst vi skrev var fra Morro de Sau Paulo, som vi var på vej væk fra. Vi havde lige skrevet hvor søstærke, vi er blevet - det følte vi os så absolut ikke, da vi sejlede fra øen. Der var hæftig søgang og de få pladser der var ude under åben himmel, var optaget, så vi sad inde. Vind og frisk luft er vist bedre for os. Efter lidt sejllads måtte jeg (Anna) ud, rigtig meget hurtigt ud! Søde mennesker hjalp og gjorde plads ved rællingen. Det hjalp hurtigt med lidt skumsprøjt, luft og vind i håret og jeg fik det bedre. Jeg kom i snak med Dora, brasiliansk kvinde, og sejlturen udviklede sig til at blive en mægtig fin snaksaglig sejltur. Måske ikke så mægtig fin, da jeg spurgte hvad der er typisk basiliansk mad, hun stak mig hendes solbriller og kastede op ud over rælingen!!
Dora fortalte bl.a om Itacaré, der var noget med den by, jeg gjorde mig umage for at huske dens navn. Den skulle tjekkes ud.
Vi sejlede til Salvador, og blev overraskede over, at vi synes det var dejligt at være der igen. Vi gik op til Pousada do Boqueirao. Det var total gensynsglæde, et lettelsens suk lød fra os alle da vi kom indenfor, hjemme igen! 1 overnatning der, blev til 2.
Aften nr.2 ved 20 - 21 tiden var der stadig ikke kommet afklaring på, hvor vi skulle hen dagen efter. Vi havde været ud af mange veje som alle endte blindt. Itacaré var ikke blevet til mere, for vi fik fortalt at der er meget dyrt, dyrere end på øen vi kom fra og der var dyrt. Fernanda anbefalede nogle bjergbyer, så troede vi det var det, vi undersøgte billeje, fandt nogle huse, som så alligevel ikke var sagen. Undersøgte samtlige kystbyer nord og syd for Salvador. Undersøgte Rio områet, hvor vi flyver fra når den tid kommer. Vi tog os selv i at kigge på huse, undersøge områder uden den mindste entusiasme. Dén aften mærkede jeg hvordan fortvivlelse og frustration kom snigende. Jeg slap grebet, og puttede børn, mens Lasse ihærdigt søgte videre. Pludselig lød det fra ham Der er det! Det er huset, det er det! - i Itacaré.
Jeg var ikke helt så sikker, men fint med mig. Lasse skrev på huset og vi gik i seng. Næste morgen var der svar, fra Sandra, det var vildt. Som regel kommer der ikke svar så hurtigt, det er oftest forbundet med ventetid. Huset var ledigt og prisen var fin. Vi mailede lidt frem og tilbage med Sandra, sød, imødekommende og vi blev mere og mere interesseret i det hus. Alting flaskede sig og kl.10.30 sad vi i vores lejede bil. Klar - parat - start - here we come...
Først en lille sejltur, hvor vi kom om bord som den sidste bil, heldigt, og så 4 timers kørsel gennem det brasilianske. Fedt at drøne derudaf, tungen lige i munden når vi kørte gennem byer, hvor det var småt med skiltningen og tungen lige i munden på vejene hvor der pliudselig kan være et stort hul, mangle en del af vejen eller et umarkeret fartbump, der var et par gange hvor vi overså et bump og vi fløj!!. Det var dejligt atter at have luft under vingerne. Og forventningens glæde voksede for hver km. vi kørte.
Nu er vi her i vores hus. Det ér det. Det er husét. Her er SÅ rart. Her er daaajligt at være. Her er ro. Her er en masse vidunderlige strande tæt på, okay alt er relativt, tæt på i bil 10 min, og nogle lidt længere væk, som skulle være underskønne, dem vil vi også prøve. Her vil vi sove, spise, sole, bade på stranden og spise is.....og lave skolesager. Det har ikke været muligt de sidste mange uger og det er det her, og nu.
- comments
Bjørn Det er det mest lykkelige jeg har hørt længe.Jeg er meget glade på jeres vegne, at i virkelig har fundet et sted der passer jer. Det er baresuper.. Vi fik jo desværre en opringning om Mormor og vi var nede og sige farvel i går. Vi regner ikke med vi kan nå at besøge hende igen, inden hun går bort. Vi kunne slet ikke kommje i kontakt med hende. Hun havde fået drop af morfin. Det var lidt hårdt så Jytte er gået lidt ned igen. Jeg holder skype i dag.
Lasse og Anna Sikke da noget, lad os Skype i løbet af mandag.