Profile
Blog
Photos
Videos
Blog den 18. februar 2009
HOLD DA OP HVOR DET SNEER.. Det er stort set det eneste vi har hørt fra gæsterne i denne uge. Det første gæsterne normalt spørger om når de ankommer er "Er der egentlig noget sne". Det har der hele tiden været, men vi har ikke haft så meget i dalen som vi har nu. Der ligger ca. en halv meters sne i dalen og nok en meter på bjerget. Så vi regner ikke med at få det spørgsmål på lørdag når de nye gæster ankommer
Sidste uge havde vi arrangement på en af pisterne i Obersalzberg, rigtig hyggeligt må man sige. Alle var med, store som små. Vi lægger også billeder ud af selve arrangementet her på siden
Normalt har vi lysløjpe om tirsdagen, men vi blev faktisk sneet inde i går. Der var endnu engang stor opbakning omkring arrangementet, men vi blev nødt til at aflyse. Det sneede simpelthen for meget. Vores lille grønne lyn (vores firmabil) er svær at overtale til at køre op ad bakker, specielt når der ligger sne. Der faldt også en halv meter sne i går til sent ud på aftenen, så af sikkerhedsmæssige årsager blev det aflyst.
Lige nu sidder vi og kigger ud på det flotte solskinsvejr, og det skulle blive ligeså fint i morgen. Vi får igen lidt sne på fredag. I næste uge skulle der komme sne igen, men med opklaring sidst på ugen
Kærligste hilsner fra Berchtesgadne
Jeanette og Stine
- comments