Profile
Blog
Photos
Videos
Last call from Berchtesgaden !!
Så er det det sidste hold gæster vi har i denne uge. Vi blev lidt overraskede over, hvor hurtigt tiden egentlig er gået. Vi har nu haft 11 hold rigtig dejlige gæster, en masse børn har charmet sig lige ind i vores hjerter. Alt i alt har vi haft nogle rigtig gode stunder med vores gæster, og vi håber at vi har været med til at gøre jeres ferie en smule bedre.
Men vores sidste dage her I Berchtesgaden bliver hårde, for nu skal vi til at tage afsked med alle dem vi har snakket og arbejdet med hele vinteren. Vi vender sikkert tilbage, men ingen af os er guider i Berchtesgaden næste sæson. Vi skal ud og opleve noget mere af den store verden, men vi er sikkert at finde som skiguider på en anden destination.
Denne uge er foløbet super godt. Vi havde ikke helt nok tilmeldinger til lysløjpe i tirsdags. Som regel skal vi være 10 personer for at det kan betale sig for os. Dog valgte vi at tage afsted med 6 personer, hvilket var rigtig sjovt. Børnene formåede i hvert fald at underholde guiderne.
Nu håber vi bare på nogenlunde vejr i morgen når vi har vores sidste arrangementer. Vi skal ud og køre lidt på ski med nogle af børnene, hvilket nok skal blive rigtig sjovt.
På lørdag er vi ikke længere at finde i Berchtesgaden, og vi vil savne det rigtig meget. Men sæsonen slutter snart, der bliver varmere og varmere hernede. Men vi takker for en forrygende sæson. Vi håber at I har nydt at tilbrige tid sammen med os, vi har i hvert fald nydt at tilbringe tid med jer.
MVH
Jeanette og Stine
- comments


