Profile
Blog
Photos
Videos
I går formiddags mødte vi igen ind her på Slettestrand i Nordjylland. Søndag eftermiddag kom vi alle trætte hjem fra Kaprun i Østrig efter 10 dages intensiv skilæreruddannelse. Så nu kan vi alle fire kalde os vaskeægte Anwärtere.
Ved ankomsten i går fik vi besked på at pakke og klæde os på til 48 timer udenfor. Vi fik nogle rygsække og soveposer og pakkede ekstra varmt tøj. Herefter begyndte vi en lang vandring rundt omkring i området. Vi fik et par kort, en gps, en trangia og andet grej udleveret til turen. Hele eftermiddagen og aftenen gik vi rundt til forskellige poster, hvor vi skulle igennem nogle samarbejdsopgaver. Kl. 00.30 var vi tilbage i vores senge og fik lov at sove til kl. 05. Herefter var det tilbage i det varme tøj og ud med vandreskoene. Her samlede vi hints, som til sidst førte os til en kasse med morgenmad. Her stod menuen på hjemmekogt havregrød med frugt og rosiner. Den blev lidt tyk, og nogle fik nok lidt for meget salt på.
Da klokken blev ni var vi tilbage på feriecentret, hvor et varmt bad ventede. Hele dagen har siden stået på dejlige måltider her på Slettestrand og forskellig undervisning i konflikthåndtering, teambuilding og ledelse.
Nu går vi trætte i seng, og håber virkelig på en hel nats søvn.
- comments