Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 10. december 2008
Vi skulle stå parat til morgenbuffet kl. 7.10 guidetid. Vi skulle mødes udenfor 7.30 i vores nye guideuniformer. Udenfor fik vi bind for øjnene og dannede en lang larve, herefter gik turen ellers over stok og sten ned mod stranden. Med et fantastisk samarbejde kom vi helskindet ned på strandet og op i klitterne.
Her stod vi med bind for øjnene og hinanden i hænderne, imens Thomas Boesdal gav os en peptalk. Han fortalte at vi skulle stå sammen og vi altid kunne gå til hinanden hvis vi havde brug for hjælp, fordi vi havde et fantastisk sammenhold. Imens gik Daniel rundt og hviskede til os, hvad han synes om vores præstation, imens blev spillet musik i baggrunden. Alt dette bragte rigtig mange følelser frem i os alle. Mange fældede en lille tåre, eller rigtig mange tåre - der skulle i hvert fald rettes lidt mascara, inden vi kunne tage fællesbillede til brochuren.
Senere på dagen havde vi besøg af flere personer som kom og fortalte om deres produkter. Frank kom og fortalte om Spyder, det mærke vi får vores flotte uniformer i. Samt Jan, som fortalte om Gouda, som gæster bliver forsikret igennem, hvis de vælger dette. Så generelt en masse brugbar information.
Johanne og Michael kom og fortalte en masse om de lister vi får, og om vores destinationer. Vi fik afklaret en masse ubesvaret spørgsmål, som hvor skal vi bo, hvordan kan vi vaske tøj, osv. Midt i det hele blev vi afbrudt. Sara var faldet ude i fællesrummet og skulle med en helikopter til det nærmeste hospital. Det var selvfølgelig en fiktiv ulykke, da vi bare skulle have prøvet en krisesituation. Vi fik udleveret en masse opgaver, såsom at komme i vores uniform. Samt finde en masse ting, som vi kunne afspærre og guide helikopteren ned med. Herefter styrtede vi ned til landingstedet, og satte alt dette op. Det hele skulle holdes inden for 12 minutter, hvilket vi gjorde J Vi stod alle side om side imens vi stod og holdte minestrimmelen, hvor helikopteren skulle lande. Thomas Boesdal sagde vi skulle lukke øjnene, og lige tænke over det vi havde lavet. Han bedte os om at åbne øjnene, og han begyndte at sige "da I er Danmarks bedste gui…" hvorefter der er en der råber "SE" og peger op på himlen. En helikopter dukker op på himlen og flyver hen mod os.. 3, eller 5, eller 10 minutter går(Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid der går), hvor vi står og er mundlamme. Da helikopteren lander, får 3 personer, Christian, Ida og Sebastian en tur, da de dagen forinden havde været helt fantastiske til at gennemskue en opgave, og havde indset at vi alle er lige stærke i vores team. Dette viser bare, hvor langt Team Benns vil gå for at få de bedste guider J
Vi fik et fantastisk måltid til aften, og vi piger i vores hytte have fået lidt mod til at bytte vores senge og værelse ud med drengene. For da vi ankom søndag eftermiddag havde drengene taget de bedste senge og de største værelser, vi fik køjesengene og det mindste værelse (hallo, piger har mere bagage drenge). Derfor smed vi dem ud af deres værelse og flyttede ind, REVANCE!!
-Jeanette og Stine
- comments


