Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa nu vil jeg da lige skrive et nyt indlaeg til glaede for jer derhjemme.
Vi har un vaeret i Cusco lidt for laenge og glaeder os fandens meget til at komme til Bolivia. Vi har vaeret I Amazonas 8 dage som voluntoerer, og det var rigtig spaendende. Foerst arbejdede vi med planter sammen med en masser andre gringos, det var fint nok, men organisationen var elendig, fordi der ingen reel ledelse var paa stedet. Vi fik snakket en del med de andre, og man indser hurtig, at der er stor forskel paa hvordan folk rejser. Mange af personerne paa stedet var floejet direkte til Lima, for derefter at tage et fly til cusco arbejde der som volunteer og derefter blive koert ud I junglen. Jeg har svaert ved at forestille mig at disse personer kender Peru. Cusco er den mest elendige repraesentant for peru. Der er flere trendy vestlige restauranter end I mange europaeiske storbyer. Der er fyldt med hoteller til 1000 dollars I doegnet, og selvfoelgelig flere gringoer end peruvianere. Generelt er Cusco en temmelig uinteressant by, tilt rods for at den er blandt de flotteste arkitektorisk set.
Efter to naetter I jungle med planter, saa tog vi til Salvacíon, some r en aegte jungleby. Her boede vi paa et slags boernehjem, hvor vi hjalp boernene med lektier eller legede. Det var super skoent, og jeg noed den varme temperatur til trods for myggene. Parret som ejede stedet var virkelig soede, og vi fik en god kultural forstaelse af amazonas. Flere af boernen snakkede ikke saa godt spansk, fordi deres foraeldre boede langt inde I jungle, hvor de snakker indianske sprog. Hvis vi havde haft mere tid, saa ville vi have soegt om tilladelse til at besoeg en rigtig stamme. Der er nemlig flere stammer, som stadig lever som jaeger samlere uden toej eller elektrisitet osv. Man skal spoerge stamme lederen, og det er svaert at faa lov. Nogle faa af boernene var vokset op I saadanne stammer, og det var tydeligt. De opfoerte sig temmelig dyrisk f.eks. var der en aften, hvor vi fandt en doedelig slange under vores trappe, og den ene piges foerste reaktion var at sihe matalo! (draeb den). Nogle af dem legede ogsaa med kaempe myrer, som kan give feber hvis de bider dig.
En af dagene besoegte vi den naermeste landsby, hvor vi faldt I snak med en fornuftig skolelaerer. Vi laeste lidt hoejt af en engelsk bog for boernene, og bagefter fortalte han os om det forestaaende valg her I peru (om en uges tid). De kan vaelge mellem en fyr, some er kommunist og temmelig agressiv eller en liberal kvinde, hvis far var en frygtelig diktator for 11 aar siden. De aner ikke hvad de skal stemme…. Det var dejligt at faa lidt indblik I den politiske situation.
Da vi kom tilbage til cusco stod den paa fraaderen mad efter 8 dages virkelig elendig suppe.
Efterfoelgende var det tid til at genoverveje, om vi virkelig skulle bruge 100 dollars og to dage paa at se den beroemte ruin machu Pichu. Efter mange overvejelser blev jeg og Ronja enige om at tage afsted. Amanda ville ikke give sig, hun skulle ikke nyde noget af at betale den pris for at se paa gamle sten. Vi fandt den billigeste loesning, som var en bil tur alt inklusiv til 105 dollars. Vi koerte afsted 7 syv timer Indtil vi kom til santa Teresa. Paa vejen var vi blevet forsinket bl.a. fordi de paastod, at bilen var brudt sammen. I virkeligheden fandt vi ud af, at vi alle havde koebt rejsen hos forskellige selvskaber til forskellige priser, og derfor havde de bare samlet os I en bil. Vi var ogsaa blevet lovet en guide, men han kom forest til sidst.. det endte med at vi maatte gaa 3 timer I moerke foer vi ankom til Aguas Calientes, som ogsaa bliver kaldt Machu Pichu pueblo. Der blev vi indlogeret paa et hotel og fik os noget mad. Det var en helt gal by, som kun var lavet til turister. Jeg havde det so mom jeg befandt mig ved et af de der kunstige skisports byer, som ikke ville eksistere uden turisme. Naeste morgen stod vi op klokken 4 og vandrede op til indgangen. Der stod vi I koe og fik billet til at bestige bjerget Wayna pichu. Derefter stod den paa guidet tur, hvor vi intet kunne se paa grund af regn og skyer. Det var super aergeligt. Klokken 8 besluttede vi os for at bestige bjerget tilt rods for at man intet kunne se. Da vi kom til toppen var situationen ikke forbedret, men efter lidt tid begyndte det at klare op, og pludselig saa vi vidunderet under os. Det var helt magisk, og man forstaar godt hvordo det er verdens mest beroemte ruin. Beliggenheden er fabelagtig.
Alt I alt var vi ovenud lykkelig for at vi havde valgt at tage afsted.
I aften skal vi som sagt forsoege at komme til Bolivia, men problemet er at der er vej blokader op til valget, saa lige nu ser det sort ud. Vejen til byen Puno er blevet aabnet, og vi kan maaske sejle derfra til Cobacabana I Bolivia, men det koster mindst 50 dollars hver… nu maa vi se. Jeg haaber I moed opdateringen jeg kommer hjem om under en maaned!
- comments