Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen her kommer lige et hurtigt indlaeg til de nysgerrige.
Vi har den sidste uges tid for alvor vaeret langt fra gringo sporet, og indtil vi kom til denne by havde vi ikke set andre turister i 7 dage. istedet har vi vaeret i omraader, der hovedsageligt er beboet af indianere.
For at tage den fra starten, saa tog vi en natbus fra stranden til Lima, hvor vi ankom 10 timer efter og derefter gik vi direkte ind i en bus mod huancayo, som er den stoerste by i de centrale andesbjerge i Peru. det var spektakulaert at koere i bus fra 0 m i Lima til et bjergpas i 4818 m paa blot 7 timer. Vi gik simpelthen fra oerken til sneklaedte bjerge. Ved ankomsten i huancayo (3300m) var vi smadrede og kulden virkede gennemborende naar man kom fra kysten.
Vi sov paa et hyggeligt hostel efter at have forteret burgerking og Pizza hut i byens mall. Det var generelt maerkeligt, at byen var vildt moderne, men samtidig ogsaa bebeoet af mange indianere. det skyldes dog ogsaa, at byen er en stor universitetsby, saa der er mange studerende.
ved middagstid moedtes vi med vores couchsurfer marco, som var en herlig fyr. Vi fik to vaerekser og privat bad stillet til raadighed, saa standarden var meget hoejere end hos den forrige couchsurfer. Han tog os med ud til en park og snakkede laenge om, hvordan han elskede naturen og bjergene og hadede de onde kapitalister. Han var turistguide og derfor temmelig vestlig. man kunne godt maekre at al hans snak virkede lidt for helligt til at vaere sandt...
Vi tog bagefter ud til nogle landsbyer og saa hvordan de vaevede og lavede soelvsmykker. Dagen efter stod den paa markedsdag i byen, og vi fik shoppet lidt paa det gigantiske marked. bagefter tog vi over paa koed markedet og kiggede paa dyr. Vi havde planer om at koebe to store marsvin, som vi kunne slagte og spise, men istedet endte vi med et lille soedt marsvin og en nuttet kanin. Hva faen lidt selvskab for 30kr tilsammen var vel okay.
Om aftenen fik vi set en anden side af marco naar fuldskaben tog til. vi var sammen med ham og nogle af hans venner, og man kunne ikke faa et ord indfoert, fordi marco naermest foerte en monolog hele aftenen. tilgengaeld var det rart at hoere paa hans veninde fra madrid, som talte rigtig spansk! det kan man savne herovre...
dagen efter stod den paa bustur mod Huancavelivca, og det var ogsaa utroligt smukt, men til tider uhyggeligt. her fraadede vi et dejligt maaltid til 3 kr og moedtes bagefter med en ny couchsurfer, der hed Omar. han viste sig at vaere det soedeste menneske i verden. Vi fik eget vaerelse og allerede foerste aften koebte han en laekker flaske peruviansk vin, som var overraskende god. han havde boet tre aar i Frankrig og var derfor selvfoelgelig en stor vinelsker.
Denne by vidste sig at vaere helt fanstastisk. Den var fuld af smukke bygninger, og stoertedelen af befolkningen var indianere i flotte klaeder. Vi tog ogsaa ud til en landsby, hvor man virkelig kunne foele hvor faa hvide de havde set. da vi ankom blev vi omringet af boern og voksne, som stod 1 m fra os og grinede. Man foelte sig fuldkommen som et dyr i en zoo. Vi forstod ikke hvad de sagde, fordi det var paa Quechua. Endelig spurgte de lidt ind til os, og da de spurgte hvad vores vandrestoevler kostede foelte jeg mig noedsaget til at lyve og sagde derfor 50 dollars. de blev helt chokerede over beloebet til trods for at jeg havde sagt en femtedel prisen. Lidt efter fulgte de os hjem til en dame, som strikkede sokker og vanter. paa vejen ville de alle roere ronjas lyse haar, og de gloede da de saa Amandas hoejde. da vi havde kigget og shoppet lidt hos de forskellige familier, saa ville vi videre til en anden landsby, men vi fik af vide, at det var for sent, og at vi ville faa brug for en guide, fordi meget faa i landsbyen snakkede spansk. Vi maatte droppe det.
Da vi kom hjem lavede vi mad til Omar, og han kom selvfoelgelig med en flaske vin. bagefter tog vi i byen med ham, og han gav alt. begge morgener havde han ogsaa koebt frisk broed og ost!
opholdet i disse tog byer havde vaeret helt fantastisk, specielt fordi folk var uhyre soede, og det var aergeligt, at vi ikke kunne blive laengere, men her ved slutningen af ferien har vi lidt travlt. vi tog med bus til lirkay en lille bjerby, hvor vi sov om natten til 2.5 dollars hver... privat vaerelse med privat bad.. det er sygt billigt i denne del af Peru. igaar tog vi saa videre en 7 timer, og nu er vi saa her. imorgen staar den paa 24 timers bjergkoersel til Cusco.... jeg har regnet ud, at jeg snart har rundet 14 doegns transport paa denne ferie... der kommer billeder senere paa ugen haaber jeg.
- comments