Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har næsen presset helt op mod ruden. Er for en gangs skyld blevet seatet væk fra en vinge, og mens kaptajnen annoncerer vores indflyvning til Kathmandu, er jeg dybt optaget af mit gensyn med det nepalesiske landskab under mig.
Det er tørtid. Floden der løber gennem Kathmandu dalen er som en tynd streg med blottede brede, der kæmper for at holde liv i det tørre brune landskab. Kun få sporadiske grønne pletter vidner om dens succes. I horisonten rejser en lang mørk mur sig. Bjergene, Nepals fantastiske og, for mig, helt magiske bjerge. Deres sneklædte bjergtinder rejser sig skarpt op mod den klare blå himmel, og solen får sneen til at skinne næsten neon hvidt.
Det er som en bobbel der springer da jeg lander i Kathmandu. Oppefra står byens dubloklodsagtige bygninger roligt, nogle holdt oppe af bambusstilladser, andre plastret til med hvad der ligner reklameskilte. Store flokke af fugle svæver over farverige bunker af affald, og en gylden sky af støv synes at lette fra byen lige meget hvor jeg ser hen. En stupa dukker op, hvid og rund. Men byen er stille, ligesom sat på mute, og det eneste jeg kan lugte er resterne af min frokost som stewardessen netop har fjernet.
NAMASTE MADAME! NAMASTE, YOU WANT TAXI???????? Udenfor lufthavnen går jeg en mur af mennesker i møde. Der vinkes, råbes og skubbes. Taxichauffører og sælgere forsøger at fange min opmærksomhed, mens ivrige slægtninge masser sig frem for at gå deres families åbne arme i møde. Luften er varm og tyk, og jeg sveder allerede.
Namaste er den nepalesiske hilsen, og betyder 'jeg hilser guden i dig'. Smukt. Der er dog ikke meget guddommelighed at spotte i dette lufthavnskaos, men det er en hilsen jeg kender, og som jeg i månedsvis har glædet mig til at høre igen.
Min veninde og jeg skal bo i Thamel, Kathmandus backpacker kvarter, og det tager godt 45 min. fra lufthavnen at nå dertil. Turen ind til Thamel er et inferno af båthorn, hvinende hjul, pling plong musik der strømmer ud fra butikkerne langs vejen, geder der bræger og chauffører der råber af hinanden. Nogle gange er der 2 vejbaner, andre gange 5 - det kommer helt an på hvor ivrige chaufførerne er for at nå frem. Byens eneste lyskryds er i stykker, og en håndfuld betjente forsøger at holde styr på trafikken. Good luck!
Men vi når sikkert frem. Thamels velkendte gader myldrer med backpackere, gamle hippier, børnefamilier og lokale. De mange krims krams butikker har travlt, og der pruttes erfarent om prisen. Her dufter af en blanding af røgelse, affald og nybagt brød fra et af bydelens mange bagerier. Det er skønt at være tilbage. Namaste, Kathmandu!
- comments