Profile
Blog
Photos
Videos
Okavango Deltaet er udnævnt som World Heritage Site, og ikke uden grund. Her er, i min ydmyge vurdering, helt fantastisk! For at komme til hjertet af Okavango Deltaet kræver det en flyvetur på en lille times tid. Flyene har oftest ikke plads til mere end 4-10 personer, og kan for de luftsyge være lidt af en prøvelse.
Udsigten fra den lille flyver får mig dog hurtigt til at glemme alt om kvalme og trykken for ørerne. Et landskab af små øer med sovende elefanter, flodheste der ligger i vandet og køler af i middagssolen, små laguner og snoede vandløb er blot nogle af de ting vi begejstret får øje på.
Ved ankomst til deltaets flyveplads bydes vi velkommen af James, som skal være vores lokale guide de næste 4 dage.
For rigtigt at opleve Okavango Delaet er det nødvendigt med en 'Mokoro'. En mokoro er en lille kano lavet af en udhulet træstamme. En styrmand, også kaldet en poler, driver kanonen frem ved hjælp af en stor tyk træpind, og alt foregår lydløst og i et roligt tempo.
Vi sidder to og to i vores mokoros. Den første sejltur er desuden med fuld oppakning da vi skal have al proviant med ud til vores lejr, Kadizora. Det er sen eftermiddag og solen hænger lavt på himlen. Det eneste jeg hører er lyden af sivene mod vores mokoro, enkelte fugle, bavianens brøl og ikke mindst flodhestene.
Jeg nærer stor respekt for de kæmpe dyr, og særligt fordi vi her er helt på deres territorium. De små sivstier vi sejler ad kaldes Hippo Highways, hvilket alene skyldes at det er flodhestene der laver dem. Vi ser adskillige flodheste på vores mange sejlture, og der hvor vi ikke kan se dem, kan vi stadig høre dem. Flodhestene lyder som lattermilde gamle tenorer der griner dagen lang - woah ha ha ha ha.... Jeg har svært ved ikke at smile hver gang jeg hører dem. Selv om natten fortsætter deres kommunikative latter, og jeg lulles i søvn til Okavango vuggevisen.
- comments
Connie Hippo Highway er et godt ord; et andet jeg lærte i Botswana var Kalahari Ferrari (kærre trukket af to æsler hehe