Profile
Blog
Photos
Videos
Savuti Camp. 2,3 grader har det været i vores telt i nat. Kors det er koldt. Mine fødder er følelsesløse, og alverdens gymnastiske øvelser hjælper ikke. Jeg drikker min kaffe, og håber på den når hurtigt ned til mine tæer.
Vi skal køre langt i dag. Det bliver til 9 stive timers 'African massage'. Vejene er ujævne, og vi bliver rusket, nogle gange kastet, rundt i vores truck. For bedre at kunne se dyrelivet er også siderne på trucken rullet op, men da vejene er små og krattet omkring os tæt, flyver grene og blade om ørerne på os. Det ligner en efterårsdag i Dyrehaven inde i trucken. Træt af at blive rusket rundt hele dagen forsøger jeg at lukke øjnene i 2 min. men bliver hurtigt vækket af en lige højre på siden af hovedet fra en stor forbipasserende gren- AV!
Krattet bliver i korte intervaller afløst af mere åbent terræn, og både giraffer og elefanter krydser vores vej.
Dagens endestation er Zwei Zwei camp. Teltene bliver sat op, bålet tændes og vi får os en kold øl, eller for mit vedkommende, en kold Savannah Dry, Sydafrikansk cider.
Vores lejr ligger i udkanten af stor åben plads, og vi er gemt lidt væk af nogle små træer. Vi er langt væk fra civilisationen, men ikke fra dyrelivet. En stor flok elefanter bevæger sig pludseligt forbi. De er måske 200 meter væk, og på trods af deres størrelse godt camoufleret, og næsten lydløse fra hvor vi står. Det er et fantastisk syn, og vi står så længe lyset tillader det og betragter dem. Det er ikke første gang på denne tur, at jeg lige skal knibe mig selv i armen, og være sikker på jeg ikke drømmer:)
- comments
Michael Lyder som en rigtig fed tur!