Hej alle sammen. Så er vi endelig kommet til Queenstown, hvor vi skal være hele december. Så endelig er det lidt tid til at få opdateret mit liv hernede. Queenstown er det andet sted vi skal have undervisning, som starter i morgen, mandag. Det er kommunikation og personlig udvikling, hvilket jeg glæder mig super meget til, især at lære mere om mig selv, og forhåbentlig udvikle nogle sider af mig selv.

Men siden sidst på bloggen er der igen sket en del. Vi afsluttede vores rundrejse i sidste uge, hvor vi efter Wellington tog videre til Nelson. Her gik dagene med ATV-kørsel - skide skægt - vandtaxa-tur og vandretur i Abel Tasman National Park, med nogle andre fra holdet - hvilket var super flot, da vi endnu engang var super heldige med vejret - og ellers bare afslapning og hygge, og nogle små ture rundt i byen.

Herefter gik turen til Punakaiki, hvor vi en enkelt nat havde super god udsigt lige ud til vandet, hvor vi også om eftermiddagen så delfiner. I Punakaiki ligger de berømte pandekageklipper, hvilke vi jo skulle ned og se når vi nu var i byen, og det var da også det eneste der var at lave der. Dog fandt jeg, sammen med tre andre piger fra holdet en grotte, som vi da lige skulle udforske. Det så rigtig kønt ud med fire piger der ikke lige havde regnet ud hvor mørkt det er i en grotte, og da det var en pludselig indskydelse er det jo heldig at der er lygte i nogle telefoner. Jeg endte i hvert fald med at skulle lyse for at alle fire, så ingen trådte i noget, eller faldt over nogle sten. Men det hele gik godt, og vi kom ind i enden af grotten, og ud igen, kun med en enkelt bule i hovedet til undertegnede.

Næste dag gik det igen videre fra pandekageklipperne, efter en velfortjent morgenmad på pandekagehuset, hvor man selvfølgelig skal have pandekager. Her må jeg da så indrømme at jeg savner fars pandekager derhjemme, for tykke amerikanske pandekager hører ikke lige til livretterne hos mig, men de smagte dog udmærket alligevel. Turen gik herfra videre til Fox, hvor vi skulle på gletsjer-vandring samme dag. Fantastisk oplevelse at gå på en gletsjer, og så især når det sker i shorts. Det var utrolig mærkeligt at gå deroppe uden at være pakket helt ind, selvom det var en smule koldt, var det nok overhovedet ikke som I har det i DK lige nu, samt at man ved at man om 30 min er nede i varmen igen. Og lad mig da bare sige at man fik varmen af at gå op til gletsjeren. Vores to guider mente godt lige vi kunne lave Haka'en - det var der vist aldrig nogen der før havde gjort på en gletsjer, så det kunne jo være lidt sjovt, og selvfølgelig gjorde vi da det. Om aftenen stod den på JULEHYGGE, da det var første søndag i advendt.

Dagen efter, om mandagen, havde vi sidste rigtige transportdag, før vi ankom til Queenstown mandag eftermiddag. Her ventede den anden gruppe på os, og bød os velkommen da bussen kørte op til vores hostel - vores hjem de næste fire uger - Pinewood Lodge. Om aftenen stod den på lidt hygge, og en smule alkohol. I den anden gruppe var der en der havde fødselsdag, så om aftenen endte vi i deres huse. På Pinewood Lodge bor vi i tre forskellige huse. Det har været sådan med alle de steder vi har boet at Jimmy har lavet værelser, for at vi ikke kommer til at bo med den/de samme hele tiden, hvilket har været super fedt, så man i hvert fald har en forudsætning for at være sammen med nogle af de andre fra gruppen. Ellers er sammenholdet i vores gruppe super godt, og alle snakker med alle, selvom der selvfølgelig altid er nogen man snakker mere med end andre. Men her i Queenstown er det nu fedt nok at vi bor i huse, da vi så har vores "eget" køkken, som vi ikke skal dele med resten af det hostel vi bor på, og ikke mindst vores eget køleskab, hvilket tit er det største problem når 33 folk skal have plads i et køleskab.

Dagen efter vores ankomst til Queenstown, startede vi ud med at være til et infomøde i byen hos et sted der hedder "Info & Track", som er der hvor DSC har forhandlet priser til mange af de aktiviteter vi kan prøve mens vi er hernede. Alle disse ting kunne vi gå og summe over indtil vi om eftermiddagen skulle melde os til. Vil af hensyn til men kære mor derhjemme ikke fortælle hvad jeg har meldt mig til, men I kan jo altid spørge, hvis I er interesseret… Hun skulle jo gerne overleve til at høre hvilke ting jeg har gjort, og ikke gå og være mere nervøs end højest nødvendigt…

Efter dette møde havde vi snakket om at vi skulle tage ned på et græsareal og spille rundbold - dette var vi faktisk blevet inviteret til at den anden DCS gruppe, men da de skulle skydive måtte vi gøre det selv. Dog blev det igen aflyst for hold 1, og nogle af dem kom og spillede med os. Igen var vejret super godt.. Om aftenen havde hold 1 ligeledes "arrangeret" barbecue for os, men da de ikke rigtig havde kunnet finde nogle steder vi alle 55 kunne være, blev det ikke rigtig til noget. Vores egen gruppe endte med at drikke lidt og gå i byen sammen for at slutte aftenen ordentligt af, og det skal jeg love jer for den blev!

Onsdag, den 1. december, stod i tømmermændenes tegn, og hvad er bedre at lave en dag man har tømmermænd end at tage op på toppen af et bjerg. Så det gjorde Naja og jeg. Vi havde allerede i Rotorua aftalt at vi skulle prøve Luge, og da vi hørte man kunne gøre det her, var det lidt lettere at planlægge, så det havde vi bestilt til denne onsdag, ganske uvidende om hvad der ventede os to tømmermændsramte danskere. Det vi havde sagt når vi snakkede om luge var at vi skulle køre et stykke ned af et bjerg i en go-cart uden hjul. Dette viste sig imidlertid at være ganske forkert, da den vogn vi sad i mindede mere om en slæde med hjul. Vi startede med at køre op af bjerget i en gondol, hvorefter vi kunne nyde udsigten herfra - og folk der sprang bungy - og derefter fortsætte længere op af bjerget i en meget fin skilift. Sad flere gange og undrede mig over hvor sneen og skiene var når vi kørte op af denne lift. Men op kom vi i hvert fald, og 6 ture fik vi ned i alt. Og vil bare sige til folk der nogensinde får mulighed for at prøve det, så gør det. Det er super skægt. Vi nød for en stund bare at være os to, mens vi susede ned af banen med bjerget på den ene side af os og byen på den anden.

Torsdagen stod lidt i julens tegn. I mit hus havde vi arrangeret julehygge om eftermiddagen, hvor vi sad og hyggede med hjemmebagte boller og juleklip til stuen, og vores døre. Resten af dagen var gået med afslapning, lidt shopping, noget langbold-spil, og ikke mindst opladning til fredag.

Her gik turen nemlig til Canyon swing, som er en af de ting jeg har meldt mig til hernede. Hertil gik turen fra hostlet kl. 17.00. Med rystende ben og arme går 8 danske piger gennem byen, for at finde den butik vi skal tjekke os ind i. Vi kommer ind i butikken, og får herefter udleveret et clipboard med en masse tekst, og nogle streger. Her læste og udfyldte vi det hele, inden vi så kunne komme af sted. Da vi kom ud til broen blev vi alle puttet i seler, hvorefter ventetiden begyndte - man kunne jo kun springe en af gangen. Skal måske lige fortælle at Canyon swing er lidt som en stor gynge. Du hopper ud fra en platform, falder 3-4 sek. ned i frit fald, hvorefter du får en lille gyngetur. I alt er springet 109 meter. Hjemmefra havde Naja og jeg aftalt at vi ville springe tandem. Dette gjorde vi med hovedet nedad - Gimp boy goes to Hollywood - hvor vi blev spændt ud over kanten, og fik benene op omkring elastikken, og guiderne derude tæller ned fra fem, og da han siger tre trækker han i snoren, og vi falder mod vandet. Det var super fedt, især også når man havde en at dele oplevelsen med. Vi blev flere gange kaldt "Ms. Blue eyes", fordi de ikke kunne huske vores navne, hvilket selvfølgelig er forståeligt, men hernede går guiderne vi er sammen med faktisk meget op i at høre hvad vi hedder, og fortælle hvad de hedder, hvilket også nogle gange er lidt mærkeligt når man slet ikke er vant til at man kun siger sit navn hvis man sådan rigtig snakker med nogen. Om aftenen stod den igen på lidt fest med gruppen, og en lille bytur.

Lørdag og søndag skulle vi alle tilbringe på en båd i Milford sound. Så igen tog vi lige en bustur derud på 5 timer, inden vi kom ud til der hvor vi skulle på båden. Da vi kommer på båden startede vi med at få suppe, inden der var tid til lidt vandaktiviteter. Jeg var med ud på en lille båd der sejlede rundt omkring i fjorden, mens nogle andre var ude og sejle kajak. Bagefter var der mulighed for at bade, og selvom vandet stadig er rimelig koldt hernede var der faktisk en del fra holdet der var friske, og sprang i vandet. Derefter var det tid til aftensmad, hvilken stod på kartoffelmos og noget alla flæskesteg, og til dessert æblekage med flødeskum og is… Fantastisk lækkert, og meget bedre mad end vi har fået i meget lang tid. Dagen efter ringede vækkeuret i vores lille kahytte kl. 05.15, da vi havde bestemt at vi skulle op og se solnedgang. Dog var det lige netop denne dag vejret havde valgt at være dårligt - overskyet, dis og regn. Typisk. Ellers sejlede vi lidt mere rundt i fjorden, hvor vi så bl.a. vandfald og sæler. Så gik turen igen i havn, og bustur hjem til Queenstown.

I dag er vi begyndt med undervisning igen - kommunikation og personlig udvikling. Super fedt, men puuh hvis det fortsætter som det har været i dag bliver det nogle lange tre uger. Det er ikke lige så let som man tror at snakke om sin personlige udvikling, men håber det bliver bedre med tiden. Det virker i hvert fald til at være super spændende, og Lisbeth vores lærer er super engageret, så må bare give alt hvad jeg kan, og håbe at det kan udvikle mig.

Kan allerede mærke det er rart at være et sted i længere tid - Vi har allerede været i Queenstown i en uge, hvilket betyder jeg har været af sted i ca. 6 uger, og har ligeså meget tilbage i den anden ende. Det er helt utroligt så hurtigt som tiden går.

Gruppen er fantastisk, og over de næste tre uger bliver det sikkert kun bedre. Jeg nyder tiden hernede rigtig meget, og kan slet ikke forstå vi er omkring halvvejs i turen.

Med hensyn til vejret hernede har det faktisk igen været super godt vejr siden sidst, og den første rigtige regnvejrsdag har været i dag, hvor det dog klarede op i løbet af formiddagen, og har været solskin lige siden.

Skal se hvor meget jeg kan få skrevet de næste par uger med undervisning, og en masse aktiviteter der sker nu hvor vi er kommet til Queenstown.