Profile
Blog
Photos
Videos
Dagene fra 25 feb. til den 14 marts.
Fredag d. 25
Vi kom til Thailand den 25/2 med mini-van fra Penang i Malaysia. En lang tur da man herovre bliver stoppet og vakuumpakket ind i minibussen. Men vi kom frem og bookede os i på New Lanta Beach resort på Koh Lanta for 2 dage. Et rigtig lækkert sted!
Dagen sluttede vi af med en løbetur hen forbi Good Days Resort, som vi hjemmefra havde booket fra den 27 februar til den 14 marts.
lørdag d. 26
Lørdagen startede med at vi fik lækker morgenmad på hotellet med alt hvad der tilhører. Dagen skulle bruges til at se området og finde ud af hvor voresdykkercenter lå, da vi skulle tage Open Water Dive og Advanced Open Waterkurserne fra om tirsdagen. Vi fandt stedet efter megen besvær og fik meldt vores ankomst.
Dagens næste projekt skulle blive at finde et værelse til en veninde som Bjarne fik i Cameron Highlands. Men under søgningen valgte Bjarne at slå sin tå ind i et trin så han gik lidt i stykker, og vi måtte besøge læge med det resultat, at vi ikke kunne dykke før det var helet! FEDT. Endnu en gang fik vi bekræftet hvorfor Bjarnes ynglings butik er Guardian :D Og ja vi fandt ikke et værelse til hende.
Vi besluttede at drikke sorgen over Bjarnes tå væk, og derfor tog vi på den Irske Pub og så fodbold. Efter en god kamp og et par øl tungere, tog vi på Opium baren som var meget hyggelig, men ikke noget at råbe hurra for. Vi fandt frem til at stedet, hvor der ville være den bedste fest den aften var på Ottos bar langt mod syd. Vi tog en Tuk Tuk (Motorcykel med sidevogn) og kørte derned for efterfølgende at finde en meget kedelig fest. Konklusionen er dermed at øen er en familie ø. Godnat og sov godt
Søndag d. 27
Dagen startede som de mange kommende dage meget stille og roligt med en god morgenmad på hotellet. Dernæst fik vi parket vores ting, fordi vi skulle flytte over til Goods Days hotel som vi skulle bo på de næste 15 nætter.
Efter indkvarteringen på Good Days kom tyskeren, og da jeg havde fået det dårligt, blev jeg, mens de andre gik ud for at finde et hotel til hende.
Jeg lå i sengen resten af dage og ja kastede op HELE tiden og med hvad der tilhører!!! Puha en omgang! Det betød at Bjarne skulle underholde tyskeren hele aftenen, så de gik ud og spiste og på Opium baren efterfølgende. En hyggelig aften for de 2 og min var nu heller ikke værst, som om! Bjarne kom tilbage ved 1 tiden og jeg var stadig i gang med at hoste ting og sager op ;) Godnat
Mandag d. 28
Den dag lavede vi ikke noget nævneværdigt! Men skal lige siges at med krystalklart vand og 29 grader varmt vand samt en 4 kilometer lang strand så kan man godt få tiden til at gå med ikke at lave noget!!!
Tirsdag d. 1
Dagen startede som alle de andre med lækkert morgenmad med frisk frugt og ALT mulig andet. LÆKKERT. Vi havde fået lektier for inden vi skulle dykke d. 5 marts, så der ventede os 300 sider i en kedelig dykkerbog. Så KOM I GANG.
Kl. 17 skulle vi lige en tur i poolen, og så kom vi på den gode ide at tage en drink der, mens man alligevel svømmede rundt. En blev til to, to blev til flere og til sidst var vi i Meget godt humør. Fulde tog vi på Ranns restaurant, der siden blev vores stam spisested, og fik lækker mad. Tyskeren kom forbi og og vi gik på opium og fik et spil Pool ! Da nederlagene gang på gang blev for meget for Bjarne, stoppede vi og gik hjem til hotellet og sov, så godnat.
Onsdag d. 2 - Torsdag d. 3 - Fredag d. 4
Disse 3 dage gik med at læse i vores spændende bog, meget spændende dage! NOT. Men hvis man nu kan ligge i solen og hører lidt god musik samtidig så er det nu ikke så slemt ;) man kunne også lige krydre det med en lille dukkert i det dejlige vand, så vi skal ikke brokke os over noget som helst! Hehe.
Lørdag d. 5
Dagen i dag skulle blive den første af 5 dage med dykkerteori, pooldyk og open water dyk. Vi havde set frem til dette, især efter Bjarnes lille stunt med tåen, men den var god igen :D Vi blev hentet kl. 8:45 og kørt hent til Kon Tiki diving center. Her havde vi teori i 4 timer og dernæst skulle vi i suppen og trække vejret for første gang. Det var en meget fed oplevelse at kunne blive under vandet og trække vejret uden at skulle op til overfladen. Vi fik lært udstyret at kende og lærte at samle delene. En masse oplevelser rigere var det nu slut på første kursus dag med dyk. Da vi kom tilbage til hotellet skulle vi selvfølgelig læse en masse til den næste dag hvor vi skulle dykke for anden gang! UHA.
Godnat (og godnat læsning)
Søndag d. 6
Endnu en dag med teori og pooldyk, og der er fremskridt i vandet! Fedt! Det er en spændende oplevelse og udfordring at kunne opholde sig under vandet i så langt tid. Nok om det, for om aftenen stod det på Premier League, Liverpool - Man. Utd. og ja Bjarne var ikke helt tilfreds med udfaldet at kampen! Så kan man selv regne ud hvem der tabte.
Mandag d. 7
De dage vi skulle af sted med dykkerbåden skulle vi med bus til båden 7.10 L Meget tidligt! Men det ville blive rart at komme ud og dykke rigtig og se en masse flotte undervands landskaber.
Båden sejlede kl. 8 og det tog ca. 2 timer ud til Koh Haa Lagoon, hvor vi skulle dykke. Koh Haa Lagoon betyder de 5 øer. Ombord på båden fik vi både morgenmad (groft brød, det første på hele turen), frokost og pandekager på hjemturen. Lækker båd og venlige mennesker om bord. Men vi havde en fed og oplevelsesrig første dykkertur med båden til de 5 øer, og nu ventede 2 timers sejlads hjem til Koh Lanta. Dog fik Bjarne lidt ondt i ørene da han skulle trykudligne under det ene dyk. Så det døjer han stadig med L
Resten af dagen gik med at slappe af og få lidt mere at spise på Rann's. Man er godt nok træt oven på en sådan tur til søs, så man sover bare godt når man så hopper i seng! Godnat.
Tirsdag d. 8
Igen i dag skulle vi med båden ud og dykke! Men i dag havde vi skiftet destination til Bida Nok, Bida Nai, og Hin Bida, som alle er øer syd for Koh Phi Phi. Rigtig flotte steder, jeg vil sige at jeg syntes at det har været det flotteste sted vi var at dykke af alle stederne. Man oplever en masse flotte ting dernede under vand og i kan se det på det slideshow vi ligger ind på vores blog. Det er svært at beskrive hvad man ser og oplever under vandet, så det vil være nemmest at se slideshowet for at få et indblik i det.
Dette var også dagen vi blev Open Water Divers !!! Wuup Wuup! Det var også dagen hvor vi så vores første hajer på en dykkertur. Først var der en! Så var der lige pludselig MANGE, tror vi fik talt det til 12! FED, oplevelse og lidt nervepirrende.
Endnu en god dag på havet overstået og vi fejrede det med god mad og en enkelt kold. Godnat og sov godt
Onsdag d. 9
Om onsdagen havde vi er off-dag fra dykning og i stedet lagde vi os ved poolen for at få lidt sol. Vejret var lækkert og poolen som altid 30 grader.
Men vi nød en dag unden at vi skulle nogen steder for man bliver ret træt at dykke og være på en båd i 10 timer flere dage i træk. Så helt i gennem en stille og rolig dag med en masse sol og sommer. Og ikke nok med det, så blev vi lidt solskoldet. ! Igen. Bjarne mest, han havde fået røde shorts på. AVAV. Vi har dog fundet ud af at aftersun kan tage det værste, så det er vi gode venner med.
Over and out
Torsdag d. 10
Om torsdagen skulle vi igen på tur med båden ud og dykke. Vi glædede os og så frem til at komme ned under vandet igen. Så vi blev hentet kl. 7.10 igen, og kørt over til båden. Turen gik igen til Koh Haa Lagoon. Vi skulle i dag dykke dybt, og vi endte med at komme ned på 28.4 meter. Det er langt nede kan jeg godt sige!! Vi øvede os også i undervandsnavigation og fiske identifikation, meget sjovt og udfordrende at prøve. Da dagen var slut kunne vi kalde os for Advanced open Water Divers. Wuup Wuup!!
Aftenen stod på et glas rødvin som trofæ og efter en lang dag - sov godt derhjemme.
Fredag d. 11
Fredagen startede med at vi sov længe (til 9) og gik over og spiste morgenmad.
Planen var så den dag at vi skulle ligge ved poolen hele dagen og få lidt sol og bade lidt indtil vi om aftenen skulle besøge Rann's restaurant. Det gjorde vi, og som sædvanlig fik vi rigtig god mad, og en øl. Next stop var Funky Monkey bar, som var et stort nybygget sted som tilfældigvis også var vores nabo. En meget larmende nabo skal et lige siges! Men vi tog derover og spillede en masse pool og fik et par enkelte at holde os kolde på. Det ikk så riing endda ;) Vi gik dog videre for at finde et sted at spille dart, og ja stedet var dødt/ vi var de eneste 2 som var der, men der var en dartplade så vi blev der. Efter et par hyggelige spil fortsatte vi først på natten videre for at finde et sted med lidt mere gang i den. Vi tog på Opium baren, hvor der kun sad ejeren, og ja så gik vi sku hjem! Endnu engang blev man overbevist om det er en familie ø!! Godnat
Lørdag d. 12
Med tømmermænd i baggagen fik vi slæbt os op til morgenmaden inden det sluttede kl. 10! PUHA. Det var en hård omgang og vi lagde os ud for at sove på stolene ved poolen.! Lige til at overkomme. Om aftenen skulle vi ned til den gamle bydel som ligger syd for på øen. Stedet hedder Lante Old Town, og der var en form for festival kaldet - Lanta Laanta Festival, det er en stor byfest, med mange (ens) boder og rigtig hyggelig stemning.
Men for lige at kompenserer for den dårlige samvittighed løb undertegnede en tur mens Bjarne gav sig til at lave lidt styrketræning. Så har man det godt bagefter :D
Men vi fik lejet en scooter og kørte ned til den gamle bydel, og i mørke er det ikke så sjovt at køre på deres veje for ind i mellem er der nogle store huller som man ikke kan se så godt!!! Lidt farligt!
Men vi kom godt derned, og fik set det som var der, og gået lidt rundt, købt et par solbriller, og så hjem igen, for undertegnede skulle op meget tidligt næste dag og dykke, alene desværre for Bjarne havde stadig problemer med ørene! L
Godnat og sov godt.
Søndag d. 13
Mens Bjarne kunne sove videre skulle undertegnede op kl. 5.30 for at komme med båden som gik kl. 7 fra bådhavnen. Turen ud til Hin Maung/ Hin Daung tog næste 3 timer!! L Men Det blev til 3 rigtige flotte dyk og med endnu et flot undervandslandskab var det helt i top. Båden lagde til igen ved 6 tiden og blev hentet af Bjarne på scooteren på Kon Tiki.
Bjarne havde rigtig haft en Bjarne dag hjemme på Koh Lanta og han havde sovet længe, hygget sig, spist, løbet og været inde i byen og handle en smugle halløj. Og ja endnu en gang hævet penge L Det er dyrt at have det godt ;)
Da det i dag var vores sidste aften i byen skulle vi også tage afsked med Rann¨s restaurant som vi gennem de sidste 10 dage havde spist på. En gordon bleu ret tungere og en masse drikkepenge fattigere gik vi på bar for lige at se lidt fodbold. En øl efter, var vi hoppet i seng og det nu var Koh Lanta et overstået kapitel!!! Godnat
Mange hilsner fra forfatter, Bo
- comments