Profile
Blog
Photos
Videos
(Bjarne - med forbehold for stavefejl og smuttere ;-) )
Ja, nu må vi hellere komme i gang...
Landede i Changi Int. Airport ca. kl. 22 onsdag d. 9. februar efter godt 21 timers rejse, der startede med en forsinket afgang fra CPH. På trods af 45 min mindre i Bruxelles nåede vi at skifte fly og fortsatte til Abu Dhabi inden vi efter 3,5 timers ventetid endelig kunne fortsætte til Singapore.
Efter landing, hurtig check-out (vi skulle dog lige tjekkes for kastestjerne, knive og andet legetøj inden vi forlod lufthavnen) fik vi fat i en taxi og 25 min. efter stod vi foran Fragrance Hotel - Pearl i Geylang. Efter første øjekast kunne man se, at billederne fra hjemmeside ikke helt levede op til virkeligheden. I hvert fald ikke på vores værelse. Men gode senge, dejligt fjernsyn (i skrivende stund med Premier League fodbold - GO MAN UTD), fint badeværelse og til tider aircondition! Vi nåede lige en smule mad på en lokal Food Court - den mindst snuskede vi kunne finde - men det var ingen succes. Bo's mave brokkede sig lidt, og maden måtte retur til toilettet, hvor den helt sikkert hørte hjemme!
Første dag (torsdag d. 10) gik til Orchard Road - "hovedgaden" med det ene STOR/shoppingcenter efter det andet. Gik man et par gader væk, fandt man ud af, at de rige VIRKELIG lever fedt! Der er kæmpe villaer og hoteller i massevis! I vores kvarter, Geylang har vi heldigvis dejlige frugtboder, så dem lever vi højt på :) Vi nåede også lige at kigge på Fort Channing - i sin tid anlagt af englænderne, men nu er det vist bare endnu et Hotel.
Anden dag (fre. d. 11) gik med MRT (Mass Rapid Transit) - et yderst effektivt metro/subwaysystem - til Marina Bay. Nede ved marinaen ser man om muligt endnu flere storslåede bygninger - og flere undervejs!!! I flæng nævnes Marina Bay Sands - et shoppingcenter/luksushotel m. tilhørende "Skypark" på vist nok 57. etage - vi har desværre ikke nået derop endnu, men måske senere. Der blev dog shoppet lidt med stor succes :)
Mødte Morten Askjær i centret og vi hørte lidt mere omkring Chingay Parade - en fejring af det kinesiske nytår med ca. 8000 performere heriblandt NDPT - der blev afholdt om aftenen på F1-banen på havnefronten. Der var dog udsolgt til siddepladser, men vi kom i god tid, og fik en perfekt ståplads og udsigt til hele paraden fra første række langs afskærmningen. Vi havde også fornøjelsen af at se NDPT fra 10 meters afstand lave deres lille show i paraden! Fedt at kunne overraske nogle af dem med DANMAAAARK!!-råb fra sidelinjen ;-) Vi missede dem bagefter, men aftalt at møde dem senere på ugen.
I dag (lør. d. 12) gik turen til Singapore National Botanic Garden & Orchid Garden. Vi brugte ca. 5 timer på at kigge på træer og blomster!! Det gør man sgu kun, hvis det er rimelig pænt...! Derefter forbi en skadestue for at skaffe min sølle lilletå lidt hjælp - lidt betændelse, men antibiotika skulle kunne klare ærterne :) Heftig regn "tvang" os ind på en amerikansk inspireret Burger/chillirestaurant - det kunne vi lige holde til.. Sidste stop inden hotellet blev Nikestore, men uden held - Bo's ønsker til skostørrelser og asiaters normale størrelser er ikke det bedste match.
Hjemvendt til hotellet to glædelige overraskelser: Airconditionen virker rigtig godt i dag og Live-fodbold i fjerneren !!
Det var egentlig meget på sølle 3 dage, men som I kan se, så hygger vi - måske lidt for meget.. Singapore er i hvert fald en spændende by, og vi føler selv vi har været her meget længere tid, men forhåbentlig når vi lige så meget indtil onsdag, hvor turen går til Kuala Lumpur, Malaysia.
Vi ses!
- comments