Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde fornøjelsen af vores chauffør og guide fra i går på vores fart videre, i dag til Hoi An. En fantastisk tur med kørsel i frodige bjerge og ved Vietnams, ifølge guiden, smukkeste lagune, hvor der blev fanget østers. Vi blev vist en masse "hemmelige" steder, som kun lokalbefolkningen kender. Der var så smukt og en helt fantastisk stilhed, - I skulle opleve det :o)
Fremme ved vores hotel, for første gang på turen med mulighed for at bade, røg børnene fluks i badetøjet. De har klaret de 2 første uger med sightseeing og mange km i benene super godt, men nu er de også modne til et par "fridage". Vores hotel er så fedt, her er virkelig luksus og vi rører ikke en finger. August får rigtig trænet engelsk ved at bestille ALT, det er super fint! Eftermiddagen er tilbragt ved poolen, hvor den største ting på dagsordenen var at beslutte, hvornår vi hver især skal have wellnessbehandlinger... Sidder nu på terrassen og lytter til fiskekutternes tøffen, når dagens fangst skal i land. This is life!!!
- comments
Pernille Hej med jer :-) Hvor bliver jeg bare misundelig når jeg læser om jeres oplevelser (pånær tog tur med mus) Dejligt I ar det godt. Pas godt på hinanden og nyd det. Vi har virkelig kulde, men ingen sne i Solrød pt. Knus til jer alle - Gustav, Sofia og Pernille