Profile
Blog
Photos
Videos
Første dag med lejet bil stod på en tur mod Cafayate og Ruinas de Quilmes i den sydlige del af Salta-provinsen og nordlige del af Tucumán. En specielt lang og flot tur var vi blevet fortalt, hvilket betød at vi skulle tidligt af sted. Vi stod derfor op kl. 5:30 så vi var klar til at køre klokken 7. At klokken så blev 8:00, fordi Andreas havde glemt at slukke for lyset så vi skulle have fat i en booster, er en anden ting, men af sted kom vi da i sådan rimelig tid. Vi kørte altså ud af byen og sydpå af en meget lidt trafikeret landevej, der først bragte os forbi Posta de Las Cabras, der er et godt sted til et pitstop, hvor der serveres hjemmelavet gedeost. Dernæst forbi Garganta del Diablo og El Amphiteatro, der er to klippeformationer i en utrolig flot canyon man kører igennem inden man ender i den forholdsvis lille, men hyggelige by Cafayate, der huser landets 2. største vinproduktion. Det var i øvrigt på mellemstykket mellem de to klippeformationer og Cafayate, at Andreas's store indre kærlighed til lamaer blev blottet. Men vi satte os altså i Cafayate en times tid på byens centrale plads og drak en øl af mærket Quilmes, hvilket vi mente var passende, idet næste stop hed Ruinas de Quilmes.
Ved første øjekast havde Ruinas de Quilmes, der blot er ruinerne fra en gammel Inka-by, ikke meget med øl at gøre. Men hvis man graver lidt dybere, er det faktisk ikke tilfældigt at navnene er sammenfaldne. Grunden er, at de inkaer der i sin tid boede i det der nu hedder Ruinas de Quilmes, blev jaget på flugt til Buenos Aires af de spanske conquistadores. Mange inkaer omkom undervejs, og de få der endeligt ankom til Buenos Aires, døde tragisk nok alle på det sted i Buenos Aires, hvor Quilmes-bryggerierne nu ligger.
Se evt. billederne fra turen, der giver en beskrivelse af det flotte landskab, der er langt bredere end den jeg kan give. Lammende flot var det i hvert fald til tider. Billederne bliver lagt ind senere idag
Selvom vi kom en time senere af sted end planlagt, passede det perfekt med, at vi var hjemme kl. 21, lige til spisetid, efter en som sagt flot og spændende tur på godt 500 km - ikke mindst med frie hænder til at stoppe op og nyde landskabet, hvornår vi ville.
Dagen efter var vi igen oppe kl 5:30, og denne gang havde Andreas husket at slukke for lyset! Så af sted var vi kl. 7:00. Vi skulle nordpå mod Jujuy, efterfulgt af en god omgang bjergkørsel til saltsletten Salinas Grandes, der byder på et lag af op til 50 cm salt så langt øjet rækker i godt 4 kilometers højde. Et imponerende syn inden vi kørte videre til en række indianske landsbyer, hvor vi blandt andet spiste en lidt anderledes frokost. I relation til Andreas's før omtalte nære forhold til lamaer overrasker det måske ikke mange, at det var med ondt i hjertet, at han satte tænderne i det ellers utroligt lækre lamakød! Efter at være blevet fyldt med brændstof, tog vi til endnu en lille inkaby, der på mange måder mindede om den fra dagen før, bare i anderledes omgivelser. Landskabet var også på denne tur utroligt. Og selvom det mindede lidt om det fra dagen før, var der alligevel forskel, hvilket er noget af det der kendetegner Argentina. Altså at man kan opleve alle slags former for landskaber og nogen gange varierer landskabet selv over forholdsvis små distancer. Tidsplanen var lidt mere presset på 2. dagen, grundet større afstande - vi kørte godt 650 km, hvilket betød, at vi ikke havde så god tid til at kigge på de små landsbyer, selvom højdepunktet vel nok trods alt var Salinas Grandes.
Fredag og den sidste dag stod den på højdepunktet - Tren a las nubes - toget til skyerne. Vi vidste ikke helt om de 140 dollars var givet godt ud, men når man er i Salta SKAL man tage en tur med Tren a las nubes, så det gjorde vi. "Overraskende nok" var vi tidligt oppe igen, toget gik allerede kl. 7:05! Ifølge tidsplanen ville vi være tilbage igen kl. 23, så umiddelbart virker en pris på 140 dollars mindre pebret, hvis man sætter det i relief til, at man får en togtur "til skyerne", der varer godt 16 timer! Og nu hvor jeg siger, at jeg egentlig ikke mener, at vi fik så forfærdeligt meget mere ud af togturen, andet end, at vi nu kan sige, at vi har været med det berømte "tren a las nubes", så skyldes det at udelukkende, at vi jo allerede havde set meget af det ellers utroligt flotte landskab i kraft af, at vi havde kørte to hele dage i bil i samme omgivelser. 140 dollars er mange penge, men jeg er trods alt glad for at vi gjorde det som vi ikke fik gjort i Buenos Aires med hensyn til den dyre fodboldkamp - El superclásico mellem River Plate og Boca Juniors - Det var specielt og en spændende tur!
De 16 timer føltes dog alligevel til tider lidt lange når man allerede har set omgivelserne i forvejen, men vores guide gjorde dog sit for at gøre rejsen kortere. Undervejs diskede han blandt andet op med en quiz, på mystisk vis et lille diskotek og ellers utroligt energiske indslag. Vi var hjemme på klokkeslettet.
Se mit fotoalbum for et bedre overblik over turen.
Salta var en stor oplevelse, og man forstår efter 4 dage i provinsen netop, hvorfor den bliver kaldt "La linda" - "Den smukke". Alligevel følte jeg, at jeg havde set hvad der var at se, da vi sad i bussen kl. 02:00 på vej mod Tucumán, hvor nu vi skal være til og med d. 14.
Hostelet i Tucumán er fint, og jeg kan da allerede afsløre, at vi mm. selvfølgelig har været inde og støtte det lokale fodboldhold, San Martín de Tucumán, i en kamp mod Racing Club, som vi i øvrigt også så mod River Plate.
Update på Tucumán vil komme når vi kommer til Iguazú i weekenden.
- comments