Profile
Blog
Photos
Videos
I dag tog jeg børnene med til Sydney Aquarium. Vi tog afsted kl. 10 med bussen mod manly, hvor vi tog færgen til Sydney, fra Sydney havn er der ca. 10 min. Gang til aquariumet. Ellie var spændt og snakkede meget om hajerne. Vi ankom til aquariumet men da jeg foreslog at tage dem der hen, havde jeg ikke lige overvejet at det vat skoleferie, så der blev det også lige til en halv times tid i kø, hvilket ikke var så slemt da både Ellie og Dylan opførte sig pænt. Endelig fik vi købt billetter og kom ind, det første man kommer ind til er de helt små fisk, de mere almindelige fisk, derfra bliver fiskene både større og flottere. Vi gik og selvom det var tæt pakket, fik man alligevel noget ud af det og Ellie kunne bare smutte ind mellem dem der stod og kiggede. På dette tidspunkt var det meningen at Dylan skulle til at have sin middagslur, men tro nej kunne jeg, han synes det var meget mere spændende at ligge og kigge på fisk end at sove.
Da vi har gået lidt kommer vi ind i et rum med krabber og andre skaldyr, Ellie får øje på noget og kalder på mig, hun viser mig en kæmpemæssig krabbe, er sikker på at den ville kunne spise Dylan hvis degn havde muligheden, kroppen var på størrelse med Dylan i sig selv.
Vi gik videre og kom ind i en tunnel hvor flotte fisk og, endelig det Ellie havde ventet på, hajer og rokker. Nogle lå og sov oven på tunnelen og andre svømmede i cirkler. Det var super flot og Ellie var ved at falde et par gange fordi hun hele tiden gik og kiggede op. Dylan var nu lysvågen og lå bare i klapvognen og kiggede op på hajerne og fiskene.
Vi kom igennem 4 tunneler og ude på den anden side var det muligt at røre en søpølse, søstjerner osv. Helt ufarlige dyr. Der efter kom vi forbi et sted hvor man kunne få en tur i en båd med glasbund, og vi blev enige om, Ellie og jeg, at det kunne være spændende. Vi skulle vente 15 min så vi kiggede lige i omegnen på de fisk der var der.
Da vi stod på båden have vi været ude af huset i næsten 3 1/2 time, så alle begyndte at blive trætte. Båden var ikke det store men guiden var god, og til sidst fik vi lov til at fodre fiskene. Der efter var der kun kort tilbage af turen og vi kiggede på det sidste, gik tilbage til Sydney, her nåede vi lige færgen og i manly tog vi bussen hjem og ankom kl. 17. Alle var trætte men havde været en super dag.
- comments