Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Undskyld den lange ventetid, men tiden har ikke rigtig været til en opdatering, der er sket så mange ting, jeg er blevet mørkhåret og meget af min tid er gået på børnene og på nogle venner jeg har mødt hernede. Så jeg har også fået oplevet en masse.
Men jeg kan da starte fra en ende af.
Kort tid efter den sidste opdatering, kom lille Madeleine til verden, 49 cm og 3,05 kg, så en ret lille pige. Jeg vågnede torsdag d. 14. februar kl. 5.30 til en dør oven på der smækkede, men tænkte ikke nærmere over det.
Kl. 6.30 vågner jeg til lyden af en sms besked, den er fra moren der fortæller hun lige har født og jeg er alene med de to ældste. Tidspunktet hun skrev, var perfekt, for lige efter jeg har læst beskeden, hører jeg gråd oven fra, det var Dylan der var vågen. Han kom neden under og lå og så Elmo på Youtube, men jeg tog et hurtigt bad.
Kl. 7 stod jeg oven på og havde et problem. Ja igen det var torsdag, og Ellie skulle i pre-school, og bilen var ved hospitalet, da moren var kørt selv kl. 4.30, selvom hun havde veer, hvilket hun ikke vidste det var, da det er første gang hun har haft det og faren så var kørt med taxi der kl. 5.30.
Jeg kiggede på vejret, der var højt solskin, og beslutningen tog jeg så at vi gik, det tog ca. 30 min, så det var fint nok. Faren tog så Ellie med hjem på vej fra hospitalet.
Om fredagen tog vi så alle 4 op og hilste på moren og den lille ny.
Søndag d. 17. tog jeg til Manly for at blive mærket for livet, fik nemlig booket tid hos Manly Tattoo til d. 24. februar.
Ugen gik og moren kom hjem tirsdag eftermiddag også kom hverdagen med en nyfødt.
Det blev søndag og tid til at blive mærket for livet. Glædede mig helt vildt, og ingen nervøsitet, hvilket var meget rart. Alt var bestemt, min Carpe Diem Australia 12/13, var i tasken og klar til at blive tegnet over på min fod.
Satte mig i stolen og tatovøren Nick gik i gang, havde troet det tog lang tid, men 30 min efter var den færdig. Kunne mærkes, men var ikke ulideligt, og nok til min søde mors store frygt, sagtens kunne få en enkelt eller 2 mere, men nogle med lige stor betydning som den jeg fik lavet nu. Så vil jeg altid have et minde fra mit fantastiske år i Australien.
Desværre betød det ingen badning i pool eller havet i minimum 10 dage og vi havde lige 10 dage med fuld sol, men til gengæld holdte jeg øje med babyen også moren og de to store også kunne hygge sig i poolen uden moren hele tiden skulle rende op til babyen.
For lige at vende kort tilbage til min tatovering, så var det egentlig også et okay tidspunk, for 3 uger efter stod den på tur til Avoca Beach med familien. Ugen inden vi tog afsted begyndte jeg at blive syg, tirsdag gik jeg i seng med feber, men hen af onsdagen synes det at gå væk igen.
Torsdag d. 14. marts tog moren, børnene og jeg af sted til huset de havde lejet indtil mandag morgen.
Fordi familien kun har en bil med plads til 5 personer, valgte vi at kører i forvejen og faren kom så med toget om aftenen, hvor moren så hentede ham.
Fredag stod den på hygge ved poolen med børnene og forældrene, fredag aften sent ankom nogle af deres venner, nogle rigtig søde mennesker.
Lørdag gik dagen som den forrige, med afslapning og jeg havde den lille mens de gik en tur gennem Avoca, der nok er nogenlunde på størrelse med Præstø.
Søndag formiddag tog venneparet hjem, og jeg havde babyen en times tid, da forældrene gerne ville have noget tid med de store, hvilket de ikke havde haft i et godt stykke tid.
Mandag morgen vågnede jeg med høj feber, men tænkte ikke nærmere over det, da huset i forvejen var ret varmt. Moren havde kørt faren til toget igen, da han tog direkte på arbejde. I mens gik jeg og pakkede de fleste af vores ting, da vi havde til kl. 9 til at være ude af huset og ned at aflevere nøglen.
På vej hjem var jeg rigtig skidt tilpas og svimmel. Da vi kom hjem, fik vi pakket de nødvendige ting ud, og fik lagt Dylan i seng, da det var tid til hans middagslur. Jeg gik på værelset ringede til lægen og fik en tid dagen efter og lagde mig til at sove et par timer mens Dylan også sov. Feberen var lavere da jeg vågnede, men følte mig stadig sløj.
Tirsdag tog jeg til lægen og fik konstateret en sinus infektion, hvilket er infektion i næse og bihulerne, jeg røg på antibiotika og fik det hurtigt bedre.
Fredag d. 22. marts var jeg tæt på at være endt på hospitalet. Jeg lege rundt med børnene som jeg altid gør, og i dette tilfælde legede jeg med Dylan og nogle store legoklodser. Disse legoklodser ligger i plastik vogn, med en kasse der kan tippes, og derfor har et håndtag. Da jeg stikker hånden ind under det håndtag, mærker jeg spindelvæv og flytter selvfølgelig hurtigt hånden og ligger, der sidder der en edderkop i hjørnet, hvilket jeg selvfølgelig hurtigt reagere på, da måden den sidder på minder om en redback edderkop, der er på 8. pladsen over mest giftige edderkopper i verden. Jeg fjerner hurtigt Dylan, som er meget utilfreds og utallige gange bliver ved med at prøve at komme hen til hans legetøj, kalder på faren der tilfældigvis arbejder hjemme, og fortæller ham at der i sidder en edderkop under håndtaget, og jeg mistænker den for at være en redback. Han tager vognen udenfor, og overvejer hvordan man kan dræbe den uden at mase den. Jeg fortæller at jeg har hørt man kan bruge opvaskesæbevand til at dræbe den, og han henter så en spray med sæbevand i. Da han begynder at spray på den, begynder den selvfølgelig at løbe, og der er det tydeligt at jeg havde ret i at det var en redback. Han fik slået den ihjel og proppet den i en flaske så jeg kunne få billeder af den.
Søndag d. 31. marts blev jeg samlet op af Amy, en pige der også er au-pair, som lige fra flyttet fra Balgowlah, fra vejen lige bagved mig, dog var dette første gang vi mødtes. Vi kørte til Darlingharbour som er en havn i Sydney, hvor er rigtig mange ting at se på og opleve. Vi spiste frokost og gik derefter i Akvariet, Wild life parken og madame tussauds. Da vi havde brugt det meste af dagen, blev vi enige om at afslutte dagen i Luna Park, som er en forlystelses park på den anden side af Sydney harbour bridge.
Da klokken var omkring 8 tog vi hjem til Penny, endnu en Au-pair i Balgowlah og spiste lidt aftensmad og derefter kørte Amy mig hjem igen.
Tirsdag d. 2. april kom Amy forbi med den pige hun passer, og Ellie og Maya som pigen hedder, legede sammen i et par timer, ingen Amy skulle tilbage til Palm beach.
Torsdag tog vi i centret med Dylan og Maddie, da Ellie var i skole. Vi tilbragte tiden der indtil kl. 2 hvor Amy kørte mig og børnene hjem.
Fredag havde Amy og jeg lavet en aftale hos en frisør. Jeg fik farvet det igen, da mit hår var trefarvet pga. mit tidligere lyse hår.
Lørdag og søndag blev også tilbragt i selskab med Amy.
Lørdag stod den på shopping i centeret, og som et spontant input, fik vi lavet akryl negle. Derefter tog vi til Manly og leje et værelse hos Manly backpackers, da vi blev enige om at overnatte i Manly efter vores kommende bytur om aftenen.
Vi gjorde os klar og spurgte om de drenge, som vi efter planen, skulle mødes med i byen, om de havde lyst til at komme op på værelset og holde en mindre førfest inden byen, da alkohol her nede er utrolig dyrt. De ankom kl. 21 og der var vi indtil ca. kl. 23 hvor vi tog på klub i Manly.
Vi tog hjem kl. 3.30 og gik i seng.
Søndag skulle vi være ude af værelset igen ingen kl. 10, hvor vi tog hjem til mig og var noget tid fik noget frokost, og derefter tog Amy hjem. Jeg faldt i søvn kl. 18, vågnede kort kl. 10, og sov indtil kl. 7 næste morgen.
Ugen var hård, da jeg havde børnene stort set hele ugen alene. Moren er begyndt at arbejde deltid, men prøver så godt hun kan, at lægge møder osv. Onsdag og torsdag så godt kun kan, da Ellie er i pre-school de to dage.
Fredag d. 12. april spurgte Amy om jeg kom til Palm Beach i weekenden, så jeg pakkede mine ting fredag aften.
Lørdag morgen vågede jeg kl. 6 og lå bare og ventede på klokken blev 8, så jeg gad gå i gang med at gøre mig klar og komme af sted. Kl. 8.50 havde jeg både været i bad og gjort mig helt klar til at tage af sted.
Nåede en tidligere bus end beregnet, hvilket gjorde jeg kom en halv time tidligere end planlagt.
Da jeg var kommet af med mine ting osv. kørte vi til stranden, parkede bilen og gik en tur op til fyrtånet på en klippe, en super flot men ret hård tur, da den var stejl og rene ulige trappetrin, hvilket min ryg ikke var så forfærdelig glad for, men super fantastisk tur, men en endnu mere fantastisk udsigt ud over vandet og Palm Beach.
Efter gåturen og den fantastiske udsigt, tog vi på stranden og dassede, hvilket var tiltrængt efter en hård uge, Amy var ude på sit surfboard og jeg fik taget nogle gode surf billeder af hende.
Da det havde været en hård dag, tog vi til Avalon spise, tog direkte hjem, så twilight og faldte i søvn allerede kl. 22.
Søndag vågnede vi ved at Amy's lillebror ringede kl. 6 om morgen, vi fik snakket lidt samme alle sammen, rigtig dejlig morgen frisk eller ikke. Amy kunne ikke sove mere, og derfor satte hun igen Twilight på, hvor jeg så lagde mig og sov endnu 2 timers tid. Da vi valgte at stå op, gjorde vi os klar og til igen til Avalon og spiste brunch på en lille café. Derefter tog vi på stranden ved Avalon og Amy fik surfet lidt mere, og jeg fik svømmet og taget nogle flere billeder, og selvfølgelig blev der solbadet en hel del også. Så nu jeg en smule brunere. Denne weekend var muligvis også den sidste rigtig varme weekend, håber jeg ikke, men muligheden er der desværre.
Hernede er det nemlig ved at blive "vinter" som vi i Danmark nok nærmere ville kalde sensommer, da temperaturen kun kommer ned på en 15 grader.
Tiden går alt for hurtigt, men jeg håber jeg når at få lavet et par opslag mere inden jeg tager hjem, da der jo kun præcis 3 måneder til jeg står i Danmark igen.
Glæder mig virkelig også til at komme hjem igen og se alle igen.
Nu vil jeg se at putte sove, også må i have det godt så længe.
Mange knus og kram Maria
- comments