Profile
Blog
Photos
Videos
Efter de to dage tog vi igen tilbage til Hanoi hvor vi havde en nat mere, inden vi skulle videre til Da Nang med sovebus dagen efter. Vi fik at vide at det ville tage 14 timer, Lonely Planet sagde 12, men vi var der ikke før 18 timer efter! Uden pauser - bortset fra når chaufføren skulle ryge eller hvis de lige skulle laste bagagerummet med to scootere - det sker kun i Asien...
Men 18 timer efter var vi i Da Nang. Der var umiddelbart ikke meget at lave, men det passede os også fint bare at slappe af og dase på den meget lækre strand!
Efter to nætter i Danang tog vi bussen videre til Hoi An, som er kendt for at være en "skrædderby", da der vist er omkring 300 skræddere her. Vi har nu været her i lidt over en uge, da vi besluttede at vi havde brug for at være et sted lidt længere en to dage, for lige at kunne falde ned. Men her er også masser at lave. Vi har fået syet tøj, været til prøvninger, fået lavet sko, shoppet, været på cooking class, været i byen med Nana og Nanna, haft tømmermænd, været ved stranden, fået massage, besøgt My Son (gamle tempelruiner) og ellers bare nydt den afslappede stemning her. Men nu glæder vi os også til at komme videre i morgen, hvor vi skal med natbussen til Na Trang.
Vi nyder livet her i Vietnam, med lækker billig mad, billige øl (1,3kr!!!) gode strande og venlige mennesker. Det eneste vi er ved at være godt trætte af er at alt koster penge, og alle prøver at tjene ekstra penge på en fordi man er turist, så hver gang man har købt noget kan man næsten ikke lade være med at tænke på om man er blevet snydt - for det bliver man...
Ellers slapper vi bare af og nyder det hele.
Det var alt herfra for nu :-)
- comments