Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu brugt de første to dage i Dubai/Sharjah, og vi har nydt dem. Dog er der utroligt mange som ikke forstår særlig godt engelsk og derfor svarer tilbage på hvad de tror vi spurgte om. Det er så bare ærgerligt for os, når vi får at vide at vi skal vente på shuttelbussen til stranden inde i lobbyen og derfor misser den. De var heldigvis søde at køre os derhen alligevel efter vi havde brokket os. Så vores første morgen efter kun seks timers søvn startede godt...
Men vi havde nogle hyggelige timer på stranden. Senere på dagen tog vi en shuttlebus (til tiden) ind til Dubai, hvor vi tog ind og så Burj Kahlifa, Dubai Mall og et andet indkøbscenter. Idag har vi sovet længe og slappet af på hotellet, inden vi blev hentet for at tage på ørkensafari. Vi blev hentet i en stor hvid 4x4, og efter vi havde samlet alle op, gik turen ud i ørkenen. Der skiftede vi bil og chauffør. Den nye chauffør gav den gas op og ned af sandbankerne og man skulle holde godt fast for ikke at ryge hen i dem som man sad ved siden af. Det var rigtig fedt!
Vi gjorde et stop ved nogle kameler inden vi kørte videre hen til en camp i ørkenen. Vores chauffør tog en af kamelerne hen så vi kunne få taget billede med den, og han viste hvordan vi skulle holde vires hænder. Da jeg(Caroline) gjorde det, vendte kamelen hovedet hen mod mig som om den ville slikke mig i hovedet! Da vi kom hen til campen samledes vi med en masse andre, og der var mulighed for kamelridning, hennatatoveringer, vandpibe mm. Derudover var der forskellige shows med bl.a. traditionel dans og mavedansere. Aftensmaden bestod af en buffet med grillede kyllingespyd og lammekødsspyd(tror vi) og en masse tilbehør, som smagte udemærket. Efter maden blev vi kørt tilbage til vores hotel, hvor vi nu sidder og slapper af!
Kulturen hernede er meget anderledes fra vores, trods man hører at de gerne vil være "vestlige". Mange steder har de for eksempel "kvindetid" fra 10-12, hvor det kun er kvinder som må benytte eksempelvis poolområdet eller fitnesscentret. Derudover har de specielle vogne i metroen som er forbeholdt kvinder og specielle taxaer kun til kvinder. Selvom det sikkert er en sød gestus for at kvinder ikke skal være urolige for at blive nedstirret eller lignende virker det lidt absurd for os...
Det er også utrolig sjældent at man ser kvinder på gaden i løbet af dagen, og hvis man gør er det altid i grupper med andre kvinder.
Vi har tilmed begået kriminalitet, efter vi har kysset på et offentligt sted, som åbenbart er forbudt. Der var heldigvis ikke noget politi :-D
Det har været nogle gode dage, men nu glæder vi os mest bare til at komme til Australien!
Frederik og Caroline.
- comments