Profile
Blog
Photos
Videos
En lus mellem utallige negle
Tbilisi, Georgia
Frankie Boy crooner ud af hoejtalerne. God musik er allemandseje. Det forstaar de paa denne lille fortorvscafe. Vi er i Sighnahi, en lille bjergby i det sydoestlige Georgien. Vores rejse er kun en lille uge gammel, vi er sultne og fortaerer endnu hvert et indtrykt menneskemylderet, de skrapade facader og det omskiftelige landskab efterlader os. Vi jubler.
Vi ankom dagen foer fra det nordoestlige Lagodekhi, hvor Tbilisis smuds blev erstattet af vise traer som, uanfaegtet af landets mange forskellige tilhoersforhold stadig staar rank og upaavirket. Georgerne synes ligeledes ranke og stolte - men langt fra upaavikede. Kryderierne er orientalske - persiske indflydelse maaske. Gennem Tbilisis brostensbelagte gader duftes vandpiberoegen let, idet den blander sig med de gamle Lada'es patroelium. Sovjetisk haandvaerk af bedste skuffe eller manglande offentlig regulering. Vi spoerger en mand som snakker engelsk om bilerne skal til syn - han griner, uforstaaende. Rundt om hjoernet er maend paa vej til de tyrkiske bade. Underlaeggelsen af andre stormagter er taget med taalmodighed - i ventetiden paa selvstaendiggoerelse kan man jo ligesaa godt, rager lidt til sig. Og koriander, karry, russiske dumplinger og tyrkiske bade er rodfaestet, adopteret. Den georgiske kultur bliver et samsurrium af dens beliggenhed.
Tbilisi ligger langt fra Paris, alligevel besoegte Alexander Dumas jaevnligt byen. Staten har forsoegt at polere byen. Brolaegningen er lagt paa ny, paa hovedstroegene med en autistisk perfektion, facaderne er nymalede og folk smiler indbydende og glaeder og undrer sig over, hvad to unge danskere dog laver her. Davit, en ung georgisk mand, spoerger os, hvorfor vi har valgt at komme til Georgien. Vi siger ikke noget om, at det er et billigt land at rejse i. Vi fortaeller at landet virke spaendende og uopdaget - sandheden er, at vi i grunden ikke vidste ret meget om Georgien. Men han nikker og koeber vores hoeflige praemis. Han giver os ret og lover os, vi ikke vil blive skuffede. Landet har fundet sig i meget. I slutningen af 1700-tallet lavede georgerne en aftale med bjoernen i nord om beskyttelse af det religioese brodserfolk i Georgien mod de muslimske kraefter i syd. Faa aar efter annekterede russerne landet, som forblev en del af sovjet indtil oploesningen. Paa gaderne haenge flere ukrainske flag - maaske fordi de selv ved, hvordan det foeles at miste en bid af sit land. I 2008 blev 14 af landet saaledes invaderet af russiske styrker, og siden da har graenserne vaeret lukkede. Davit toever derfor, da vi spoerger til fremtiden - han tror ikke paa den, han droemmer om den.
Vi dvaler lidt ved ordet droemmer. For billedet er aabenlyst faa blokke fra de polerede hovedstroeg. Gaderne ind til de smukke alleer lugter af affald. De gamle huse ryster i vinden og brolaegningen ligner Roubraix'. Men hvor starter et land, som starter forfra og set i det lys giver kontrasterne upaaklagelig mening. Det er den simple realitet i et land, hvor stroemmen lider af en teenagers humoersvingerne og vand og vestlige toiletter er forbeholdt de faa. Her skider kvinderne paa rad og raekke paa offentlige toiletter. Maaske er det derfor Davit kun tillader sig at droemme om fremtiden. I hans udsagn raaber tiden hoejest - den fortaeller os at det kun er ti aar siden Rose Revolutionen reformer og det succesfulde opgoer mod vold og korruption. Det bekraefter Oleg over en oel i Lagodekhi. Han er i midt 30'erne, far til en nyfoedt pige og erhverver sig som guide. Det har vaeret et lorte ord aar, siger han. Ukrainerne er blevet hjemme paa grund af konflikten med Rusland. Han slutter af med et hoejlydt "f*** russia", saa hotel gaesterne vender sig. Han griner lidt bagefter og fortaeller saa , at hans kone er russer lidt forlegent. Oleg fortaeller om fremskridtet efter revolutionen, som, paa trods af historien mange foreskrifter, forloeb ganske fredeligt. Alle, selv det korruperede retsvaesen synes det var paa tide at kigge indad og ikke mindst fremad. Politiloennen fordobledes og henover natten forsvandt korruptionen. Morgendisen signalerede en ny start og hurtigt rettede Georgien sig mod EU. Oleg er enig. EU er den eneste vej. Vi snakker ikke om nationalismens fremdrift, nedstemte traktater, euro-krise eller et Storbritannien paa vej ud. EU er fremdrift og fremtid. Punktum. Og EU-flaget kan ses ligesaa ofte som georgernes eget.
Georgien er todelt, som saa mange andre tidligere sovjet vasaler. De unge taler engalsk og droemmer om at tage den rygsaek vi har paa ryggen med sig. Alle konstatere at Danmark er et dejligt land, selv dem som insisterer paa, at det ligger i Tyskland. Det ved det bare, uden at vide det. Modsat staar den aeldre genration i nutidens limbo mellem fortid og fremtid - minder og droemme. En utvvivlsom tomgang for nogle af de som trods alt trivedes under sovjet. Paa vaeggene i landsbyerne ses med jaevne mellemrum stadig kommunistiske slagord og saagar stolte afbildinger af Stalin. I vejkanten moeder vi aerlige mennesker, som alle vil saelge os deres frugt for 13 oere. Lidt til dagen og vejen. Meget lidt.
Tilbage i Sighnahi sidder vi svedige i en bil. Georgierne har brygget vin laenge foer franskmaendene. Den skal vi smage. I bilen spiller chaufoerren Lukas Graham for tredje gang. Dansk musik fylder vores oerer lidt komisk, mens vores oejne kun kan se vinmarker. Markerne droemmer om at komme paa hylderne i Europa. For oejeblikket gaar stoarsdelen af eksporten til de tidligere sovjetlande. 90 procent. Men det er et spoegsmaal om til forklarer vindestillerierne uden at blinke ved tanken om franske vine paa deres egne hylder. Maaske fordi de i fremskridtet ikke aenser den.
Tilbage i vores guesthouse serveres der hjemmelavet vin og braendevin (cha cha). Det holdes taler og drikkes taet. Vi er hoeflige som altid. De raaber skaal igen. Billedet er det samme alle steder, georgerne byder os inderfor, kokkererer for os og behandler os som familie. En umiddelbar gaestfrihed vi aldrig har set magen til - udne bagside, i hvert fald indtil videre.
I morgen tager vi op i bjergene for at blive klogere paa ingenting og alt. Tusheti naermere bestemt. Georgien er dejligt og nyt og smukt og aabent.
- comments