Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 8 timer lang bustur om natten ankom vi til Mae sot, hvor Mr Lah, som kunne engelsk (hvilket mange i Thai'er ikke kan, desuden har de jo et helt andet skriftsprog her i Thailand, saa bare det at laese et skilt kan samme tider volde problemer) tog imod os om morgenen. Vi fik morgenmad, som oftest bestaar af roeraeg og toast. Derefter saa vi lidt af byen og blev koert ud til graensen til Myanmar (Burma). Senere skulle vi igen videre, denne gang med en lille aaben vogn, hvor der ca var plads til 12 mennesker, troede vi. Vognen koerte i hvert fald 100 km/t og det var ikke muligt at blive fastspaendt paa nogen maade. Generelt er man her ret ligeglad med sikkerheden i trafikken. Man sidder 4 personer paa en scooter, bruger sjaeldent sele, og sidder paa taget af bilerne. Naa, men vi havde faaet at vide, at denne tur skulle tage omtrent 4 timer, men den endte med at tage 6. Det var mildest talt en forfaerdelig tur. Paa et tidspunkt var vi omkring 30 personer i og ovenpaa vognen. Vi koerte i hoej fart paa hullede veje. Op og ned, i haarnaalesving, og folk havde medbragt levende hoens med ombord osv. Vi troede naermest ikke det kunne blive vaerre, da en kvinde braekkede sig over min lille rygsaek (UNDSKYLD Nanna Mark, jeg skal nok faa vasket den). Hun braekkede sig ogsaa ud over en levende hoene, og den begyndte selvfolgelig at blafre, og pludselig var der braek everywhere:s. Men vi var enige om, at det var noget godt braek, ikke braek, som det kan vaere efter en lidt for haard bytur.
- comments