Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 6 timer lang bustur ankom vi til Chiang Mai kl 14 d. 28/10. Vi var alle ret smadret, sultne og endnu ikke fundet du sted at bo. I Carinas Lonely Planet bog fandt vi det billigste guesthouse, og der tog vi hen. Det hed Julie's Guesthouse, og der var lige akkurat plads til os seks og så endda til den favorable pris af 100 bath pr person. Det var du rigtig fint guesthouse med varmt vand, gode senge, hyggelig atmosfære og overdådig morgenmad. F.eks. kunne man få havregrød med frugt eller yoghurt med hjemmelavet musli og frugt.
Vi havde læst os frem til at Chiang Mai var en by, der var kendt for deres håndværk og adventureture, og Det var helt rigtigt. I de tre-fire dage vi var i Chiang Mai brugte drengene hver dag på forskellige adventureture. Vi piger tog det lidt mere stille og roligt, og Vi syntes vi fortjente at blive forkælet lidt efter den hårde trekkingtur. Vi fik massage, manicure og pedicure, gik på markeder, fandt butikker med brugte bøger, spiste god mad og drak en masse fruitshakes og drinks. Desuden besøgte vi en lille lokal silkefabrik, hvor vi fik et indblik i, hvordan silke bliver fremstillet. Vi så hele processen lige fra de levende silkelarver til håndarbejde thailandske kvinder, som sad og vævede.
Efter opholdet i Chiang Mai var vi meget enige om, at vi trængte til noget sommer og sol i Sydthailand. Derfor brugte vi mange kræfter på at finde ud af, hvordan vi skulle komme derned. Vi fik at vide, at de busser, der kørte derned alle kørte igennem Bangkok. Men grundet oversvømmelse i Bangkok kørte de ikke, at så var det eneste alternativ at tage et fly til Phuket, hvilket ville koste omkring fem gange så meget. Men heldigvis fandt vores fantastiske guesthouse en bus til os, der gik direkte sydpå dagen efter om eftermiddagen. For at fejre det og bruge noget energi inden den lange bustur d. 31/10 valgte vi alle at tage på adventureturen 'Flight of the Gibbon'. Turen startede kl. 06.15 tidligt om morgenen, og så blev vi kørt ud i junglen. Rundt omkring langt langt oppe i trætoppene var der sat omkring 40 platforme op, og så var de forbundet med svævebaner. En af svævebanerne var sågar 800 m lang. Sikkerheden var fuldstændig i top, og vi brugte hele formiddagen på at suse imellem trætoppene. Det var meget sjovt, men måske ikke nær så vildt, som vi havde forstillet os. Til gengæld var vi så heldige at se gibbonaber.
Efter en 3-4 dage i Chiang Mai var vi godt tilfredse. Jeg syntes virkelig, at Chiang Mai var en kanon hyggelig by med en fantastisk atmosfære, og jeg er virkelig glad for, at vi besøgte den:)
- comments