Her er vores blog fra Vietnam - God læsning ;o)

Sidst vi skrev, var vi på Mindoro, Filippinerne, og siden har vi rykket os lidt. Siden da er vi taget til Vietnam, boet i 4 byer, på 9 hoteller og så lige en enkelt overnatning på en båd. Vi har fundet ud af at stort set alle hotelværelser ligner hinanden og så alligevel er der lidt forskelle. Mere om det senere.

D. 26/9 tog vi fra Mindoro, hvor vi havde været i 15 dage. D. 25/9 fejrede vi at vi havde fået vores dykkercertifikater, og der er åbenbart en "officiel" måde at gøre det på, nemlig snorkeltesten. Kort fortalt går det ud på at man tager en dykkermaske på, en snorkel i munden og så bliver snorklen ellers fyldt med dejlig læskedrik. Da vi havde været rimelig kække, fik vi dykker-Peters specielle blanding.Blandingen bestod af 2 øl, 4 slags spiritus (vodka, gin, rom og whisky) og lidt cola. 10 minutter efter snorkeltesten var taget, fik jeg, Søren, besøg af en meget lille mand med en meget stor kølle, han slog mig i hovedet og resten af aftenen så jeg dobbelt. Selve turen fra Mindoro var stille og rolig, først 30 minutter før vi boardede flyet, fik vi sved på panden. Var ved at kigge lidt på Vietnam, og læste at man ikke kan komme ind i Vietnam uden visum, og det gælder for alle. At sidde i Manila lufthavn kl. 22.30, Søren med lidt tømmermænd og Maria med en omgang madforgiftning og så finde ud af at vi mangler et visum, det var sgu ikke så sjovt. Vi besluttede at tage af sted, og så ellers bare håbe på det bedste. Om det skyldes at kl. var 1 om natten, at vagterne var dovne, at vi er danskere eller hvad grunden end var, så kom vi ind i Vietnam, og nye ting skulle opleves.

Vi blev hentet i lufthavnen af hotellet- skønt ikke at skulle tænke på taxaer og transport midt om natten. Hotellet hed Madam Cuc og var et rigtig hyggeligt sted med en rigtig dejlig stemning. Værelset var ikke noget at råbe hurra for, men det var i hvert fald rent. Første dag brugte vi på at gå rundt i Saigon eller Ho Chi Minh City, som det nu officielt hedder. Vi var på War museum, som var en lidt uhyggelig oplevelse. Der var fyldt med billeder fra krigen og også af de konsekvenser, den har givet for folk senere hen.Dagen sluttede tidligt, da jeg, Maria, stadig ikke var på toppen. Dag 2 skulle vi på tur til Mekong Deltaet, for at se det flydende marked. Det var en rigtig god tur med lang sejltur på deltaet, smagsprøver af diverse kokosdelikater, traditionel (kedelig) vietnamesisk mad, en stor slange om halsen, cykeltur og roning med vietnamesisk hat. Søren nød det faktisk så meget at han udviklede skæve øjne. Se selv billedet af os med hatte på… Dag 3 skulle vi til Cu chi tunnelerne. Det var en virkelig god tur. Vores guide viste sig at være en vietnam veteran, der havde kæmpet på amerikanernes side. Han kunne stort selv fortælle os alt, og lidt mere til. Det var super spændende. Vi så de huller som vietcongerne havde lavet, så de kunne skyde efter amerikanerne, de fælder der fandtes, og så selvfølgelig tunnelerne.Og ned i dem skulle vi selvfølgelig også. Og lad os bare sige det som det er, jeg ville ikke være en rigtig stor fordel at ha på holdet dengang. Jeg nåede ca. 5 meter ned i tunnelerne, før jeg begyndte at panikke og måtte tage den første udgang, hvor det var muligt. Nej, hvor var det ulækkert. Men nu er det prøvet. Turen sluttede med at man kunne købe patroner til en AK47´er, og så lige skyde lidt med sådan en... Hmm, gad vide om den var gået derhjemme ude foran National museet?!? Dag 4 tog vi til Dalat, som er en bjergby, der skulle være rigtig hyggelig. Og det var den bestemt også. Vi fik et dejligt stort værelse og dagen efter, som var min fødselsdag, blev vi flyttet til et værelse med jacuzzi, så det var bare skønt. Hotellet, der havde fundet ud af det var min fødselsdag, kom med blomster og kage til mig, så det var en rigtig hyggelig dag! Vi blev i Dalat til d 2. oktober, og tog så videre til Nha Trang. Det er en typisk ferieby, som man ser dem mange steder, men det var lige hvad vi havde brug for. Vi blev i 5 dage, hvor vi tog på stranden og dykkede det meste af tiden. Vi fandt et rigtig dejligt hotel med balkon, som havde havudsigt, så det var helt perfekt. Første dag i Nha Trang blev tilbragt på stranden og da Sørens hudfarve kun er niveauet over blåhvid, lå han hele dagen i skyggen under en parasol. For når man ligger i skyggen kan man jo ikke blive skoldet, og derfor behøver man ikke bruge solcreme. Det kan hermed afkræftes, og hans lår havde farve som en god dansk postkasse.

Den sidste aften skulle vi ud og ha et dejligt måltid, da Søren stopper op med et meget meget lykkeligt udtryk i ansigtet. Jeg følger hans blik, og finder ud af hvad der kan skabe sådan en glæde: "Treffpunkt"! En lille tysk pølsebar, hvor det er muligt at få karry pølser. Og så måtte vi ellers ha kameraet op, og tage billeder, og kunne først gå videre, da jeg havde lovet ham at vi kom tilbage og spiste pølser senere. Der blev også brug for de pølser, for måltidet var ikke noget at råbe hurra for! Så vi bevægede os tilbage til Treffpunkt ligesom det begyndte at regne. Pølserne var gode, og blev nydt mens regnen tog til. Treffpunkt lå i en sidegade, der buede nedad på midten - stort set lige ud for biksen. Og inden vi fik set os om, var vi spærret inde i pølsebaren. Og nu ved jeg at der vil sidde et par gutter, som plejer at være med på Hamburgturene, og tænke at det må være som at være i himlen, men det skal siges at vandet ikke var rigtig rent, da det blandt andet kom op af kloakkerne og at vi tidligere havde set rotter på gaden. Vi ventede en time, og måtte så bevæge os ud i vandet. Ikke synderligt lækkert - man kunne mærke mange spændende ting på benene, men ikke se dem… Mmmm… Men hjem kom vi.

Så gik turen til Hanoi. Vi besluttede at springe midten af Vietnam over, da vi ikke rigtig synes der var noget der trak. Så vi hoppede på flyet fra Nha Trang Lufthavn, som må siges at være en af de mindste lufthavne nogensinde set. Hele to gates var der! Det var en af de større. Flyet var fint og da kaptajnen begyndte at snakke, blev vi hurtigt enige om at han måtte være dansker. Og ganske rigtig var han dansker - vi mødte ham bagefter, og han sagde at vi da sku ha sagt til, for så ville han have lavet briefingen på dansk også! Men han ønskede os god tur, og så kørte vi af sted mod hotellet, som igen kom og hentede os. Vi skulle bo i "the old quarter" som skulle være helt fantastisk. Yeah right! Jeg ved ikke hvad vi havde forestillet os, men det vi kom til var en stor omgang slum - i hvert fald der hvor vi skulle bo. Hotellet var ikke noget særligt, men det gjorde ikke så meget, for det var jo billigt! Troede vi! Men nej, den dejlige dame i receptionen havde lige upgradet os det dyreste rum de havde, uden at spørge! Og så blev vi sgu lidt irriterede. Så vi blev en nat, og fandt så et andet hotel, som var meget billigere, men også meget bedre. Det giver jo mening! Eller… Men dag 2 i Hanoi blev brugt på lidt sightseeing. Men vi fandt hurtigt ud af at Hanoi bestemt ikke er en by for os! Her er for forurenet, for mange knallerter, for mange dyt og for mange pushy sælgere! Så vi glædede os til dagen efter, hvor vi skulle af sted til Halong Bay, som skulle være et af højdepunkterne i Vietnam. Vi blev hentet i minibus og så havde vi ellers en fire timers køretur foran os. I bussen var der mange forskellige nationaliteter - spaniere, italienere, kinesere, koreanere, englændere og schweizere.Vi faldt hurtigt i snak med parrene fra England og Schweiz, og vi skulle heldigvis med samme båd. Vi ankom til båden, og havde en rigtig god dag med en tur i drypstenshuler, kajak roning og svømning i havet - alt sammen i flotte omgivelser. Aftenen blev brugt med traditionel (igen kedelig) vietnamesisk mad og lidt øl. Da det blev sengetid kom et tysk par, som var stødt til tidligere, op fra deres kahyt, og fortalte at de havde kakerlakker i deres kahyt! Og så var min nat ellers ødelagt. Deres kahyt lå lige ved siden af vores, og vi havde da også besøg. Søren havde været nede og spraye tidligere, men de var der! ØV! Jeg prøvede virkelig at lægge mig til at sove (med en spray under armen), men det gik ikke. Så efter tre timer, vågnede Søren endelig og jeg fik ham overtalt til at gå med op øverst på båden og sove deroppe på et par liggestole! Gud hvor jeg elsker ham! :o) Så resten af natten blev tilbragt deroppe, så et par timers søvn blev det da til. Dag 2 skulle foregå på Catba Island, hvor vi skulle trekke et par timer i en Nationalpark, hvor der skulle være aber og en flot udsigt. Udsigten var flot, men ingen aber! Det engelske par var på to dages tur, så dem måtte vi sige farvel til. I stedet havde vi nu det tyske par med og så selvfølgelig det par fra Schweiz. Og sikke et team vi havde fået samlet der! Vi lavede stort set ikke andet end at grine hele den dag! Især den tyske gut stod for en del underholdning. Han var politimand og megatrænet. Søren og jeg havde tidligere trukket lidt på smilebåndene, fordi han lignede sådan et stort badejern. Men det sjove var, at det vidste han godt, så han tog pis på det selv, og underholdt hele selskabet med at vise vej til stranden ved hjælp af muskler osv… Begge par havde været udsat for det ene snyderi efter det andet i Vietnam, og historierne blev sjovere og sjovere. Der er ikke plads til at skrive dem her, men vi kan i hvert fald sige at Søren og jeg har været heldige! Meget heldige! Om eftermiddagen skulle vi tjekke ind på et 3 stjernet hotel, for det havde vi jo betalt for! Og hvilket 3 stjernet hotel! Jeg er begyndt at mistænke dem for at give sig selv stjerner! Og det her havde vist givet sig selv et par stykker for meget! Vinduerne kunne ikke lukke, dørene kunne ikke lukkes, håndklædeholderen faldt ud af væggen når man prøvede at hænge et håndklæde op på den, vasken var utæt og der var egentlig ikke særlig rent… Hmm… Men heldigvis var det kun for en nat. Om aftenen mødtes vi med de to par, og havde en super god aften med drinks og endnu flere sjove historier. Derudover fejrede vi Sørens fødselsdag som var dagen efter. Da aftenen var slut gik turen tilbage til hotellet, og det første der møder os, da vi tænder lyset på værelset, er en kæmpe edderkop. Og den var virkelig KÆMPE! Vi stod bare der og vidste ikke hvad vi skulle gøre. Til sidst besluttede vi os for at klaske den! Men drinksene måtte have haft deres indvirkning, for da Søren prøvede at ramme den, var han ikke engang i nærheden, og den løb selvfølgelig ind under sengen, gennem en sprække, der var så smal at kun den kunne komme igennem. Så igen frem med sprayen og så blev den ellers gasset, håbede vi! Vi så den i hvert fald ikke mere den nat, og søvnen blev nogenlunde! Dag 3 var Sørens fødselsdag, så der blev sunget fødselsdagssang i bussen, så han fik røde ører, og så gik turen ellers tilbage mod Hanoi, kun afbrudt at en frokost med traditionel (stadig kedelig) vietnamesisk mad og sure tjenere. Da vi kom tilbage til Hanoi tjekkede vi ind på et rigtig dejligt hotel, som er rent og rart, og her er vi så til i morgen, hvor turen går til Bangkok, som vi virkelig ser frem til. Og til noget dejlig mad, da vi simpelthen ikke kan spise det vietnamesiske mad mere! Det er simpelthen for kedeligt! Hvis vi får ris med kylling mere, så udvikler vi sgu fjer.

Håber alt er godt derhjemme!

Mange hilsner fra os!