Profile
Blog
Photos
Videos
Halloejsa DK!
Hermed en hilsen fra den gamle, svedende regnskov "Taman Nagara" fra den eneste netcafe', jeg har praesteret at finde.
Eftersom min anden og sidste telefon broed sammen sidste nat i Cameron Highlands (nej - det er ikke endnu en fuldehistorie), har I maaske bemaerket, at kontakten har vaeret minimal.
Jeg forlod Cameron Highlands og byen Tanah Rata med de to tyske piger, Annica og Lisa tidligt torsdag morgen. Vi blev sat af ved en lille flaekke ved en flod, hvorfra vi sejlede et par og halvfjerds kilometer resten af vejen til Kuala Tahan i regnskoven, Taman Nagara.
Det blev en hyggelig sejltur paa tre timer i en lille, naert kaendrende baad grundet overlaes, i smukke, frodige omgivelser.
Fra baaden blev vi sat af ved intet mindre end en rejsebiks som selvfoelgelig lige skulle holde os i spaend i en halv times tid for at forklare om diverse ture, vi kunne booke. En vigtig detalje er, at man i Taman Nagara skal betale en entrepris plus en pris for at medbringe et kamera. Da vi ankom praecis en halv time foer billetkontoret lukkede den dag, var det rimelig aabenlyst, at rejseagenten var igang med et fupnummer, da man ved kun en enkel tur - en saakaldt junglevandring om natten - kan faa saerskilt tilladelse til at koebe sit parkpas efter lukketid. Vi blev dog enige om at forlade seancen, foer fremlaeggelsen var faerdig, da det da vist ikke kunne interessere os mindre. Vi naaede lige akkurat at koebe vores park- og kamerapas to minutter efter lukketid og var derfor fri for at ende tre aar i spjaeldet, hvis vi fik lyst til at gaa uden for byen samme dag.
Efter ti minutters vandren i en fugtighedsprocent der umuligt kan vaere menneskelig, blev vi checket ind i en billig sovesal og noed den foerste aften paa en hyggelig restaurant ved floden fyldt med lokale, og jeg spillede saagar et par sange.
I Taman Nagara kan man kun koebe alkohol paa et meget dyrt resort, hvilket for mig var et tegn for, at jeg ligesaa godt kunne lade vaere med at nyde en kold pilsner - maaske det er meget godt!
Den efterfoelgende morgen havde vi samlet en gruppe bestaaende af seks, og vi startede dagen med at vandre et par kilometer til det beroemte haengebrokompleks "Canopy Walk" som er en 400 meter lang, sammensat haengebro i junglen.
Herfra fortsatte vi vores vandring og faldt tilfaeldigvis over et skilt der fraraaede folk at gaa paa stien uden en guide, hvilket for pokker ikke kunne skraemme os vaek - vi er jo alle garvede globetrottere!
Jeg var paa davaerende tidspunkt ikke klar over, at det vi havde kastet os ud i var en rute paa intet mindre end elleve kilometer op og ned af skraenter fyldt med lianer, store edderkopper og vandloeb - i saa fald kastede vi os ud i det med kun halvt fyldte vanddunke paa dette uforberedte trek.
To af pigerne faldt fra efter et par kilometer og besluttede sig for at gaa tilbage, mens vi andre fortsatte i haab om at naa en lille lokal landsby. Vi fandt smaa vandhuller, vaskede os i et forsoeg paa nedkoeling og kaempede med oemme muskler og led.
Efter fem timer havde jeg formaaet at se stjerner tre gange, hvilket maa vaere et tegn paa dehydrering, da det ikke engang var moerkt endnu, og vi kom til en lille baadbro, hvorfra vi besluttede at stoppe turen. Maalet var ikke naaet, men jeg maa sige, at jeg aldrig foer har vaeret mere traet og oem, som jeg var efter denne tur.
Da det endelig lykkedes os at praje en lokal baad paa vej tilbage mod Kuala Tahan, var der ikke saa meget andet at sige end: "YIIIIHAAAAAARRRRR"!
Jeg kom tilbage til Kuala Tahan med et vaadt pas der tog et par timer at toerre - heldigvis er alle mine visa der stadig, men siderne blot en smule kroellede!
Efter denne haarde dag var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne holde ud at tage til Kuala Lumpur dagen efter, da jeg havde brug for at slappe lidt af. Lisa endte med at tage afsted alene, mens Annica og jeg annullerede vores hostelbooking og udsatte den videre rejse paa ubestemt tid.
Sagen er den, at jeg ikke havde planlagt mere end et par dage i regnskoven, hvilket har skabt et lille oekonomisk problem, da der ikke er skyggen af en ATM i omegnen. Jeg fik den sjove ide' at campe - ja, I hoerte rigtigt - jeg ville vaere campist i et par dage. Der er et par campingarealer i omraadet til under en 10'er pr. nat, men for at campe skal man jo bruge et telt.
Annica var ikke meget for at campe, saa jeg maatte proeve at opfylde min campingdroem alene. Efter halvanden times spoergen, lykkedes det mig at leje et telt af en lokal restauratoer for 25kr pr. nat uden saa meget som en oere i depositum - jeg var heldig.
Ved campingarealet satte jeg op, foer receptionen var aaben, og jeg faldt i snak med en malaysisk mand der netop var ankommet til campingarealet med hele sin familie.
Efter et par timers snak om alt mellem himmel og jord, havde jeg faaet et rigtig godt forhold til den malaysiak mand, Raduan - eller One, som hans familie kaldte ham, og han inviterede mig til at spise sammen med hans familie den samme aften.
I loebet af aftenen begyndte duften af marineret ferskvandsfisk, kylling marineret i chili og indiske krydderier samt roegen fra kul fremstillet af kompresset kokosnoed at naa mine naesebor. Jeg var virkelig rykket tilbage i naturen, og jeg hyggede mig med hele familien der skaenkede mig den ene portion efter den anden - selvfoelgelig helt gratis!
De laerte mig at taelle paa malay, og jeg laerte dem at taelle til ti paa dansk. Malay er desvaerre ikke ligesaa nemt som de andre asiatiske sprog, jeg har laert lidt af. De har et helt andet tonalt system, end vi har paa dansk, saa udtalen er ekstra svaer. Det samme gjorde sig i den grad gaeldende for dem der ikke kunne hoere forskel paa ordet "syv" og "soup"!
Det var en uforglemmelig aften med dybe samtaler med en familie der var virkelig gode til engelsk ligesom resten af befolkningen, og jeg er overbevist om, at netop deres engelskkundskaber er grunden til, at den malaysiske befolkning for mig virker som de flinkeste lokale, jeg har moedt til dato. Jeg gav den selvfoelgelig ogsaa som en superstjerne med guitaren under armen, og jeg tror isaer, at alle doetrene var totalt skudt i mig!
Jeg vaagnede kl. fire i nat af at to gigantiske vildsvin var paa jagt efter skrald i campen, og allerede der havde jeg ondt i samtlige led i min krop efter ikke at have haft andet underlag end et soelle haandklaede i bunden af teltet. At sove paa en aaben plads mit i en regnskov, er en fantastisk oplevelse, hvis man ikke lader sig skraemme for meget af de mange dyr der spadserer rundt om teltene.
Jeg stod op tidligt i morges, og resten af familien var allerede taget afsted paa udflugt. Receptionen fik foerst oeje paa mig her til morgen og ville have mig til at registrere med mit navn paa en liste, men saa vidt jeg kunne forstaa, havde den malaysiske onkel allerede betalt for min overnatning!
Det var egentlig planen at tage til Kuala Lumpur med Annica imorgen tidlig, men da jeg har vaeret i et andet selskab siden igaar, har jeg ikke set meget til hende. Jeg vil i loebet af dagen forsoege at finde hende, og ellers bare nyde en sidste nat i Kuala Tahan i mit ukomfortable, men billige telt. Hvem ved - maaske jeg bliver inviteret til mad igen senere?
I hoerer fra mig igen, naar jeg engang kommer til Kuala Lumpur. Min telefon er totalt doed, og jeg tror desvaerre, det er mit simkort, den er gal med. Heldgvis kan I glaede jer over, at der idag kun er seks uger, til jeg flyver hjemad!
- comments