Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag DK!
Hermed et kvaek smaa 500 kilometer syd for min tidligere blogdestination.
Min sidste aften og nat paa Ko Lipe var praeget af alkohol og lidt mere alkohol, og med kun halvanden times soevn, vaagnede jeg op i min seng kun tyve minutter foer, jeg skulle stemples ud af Thailand. Jeg lagde noeglen paa sengen, saa Ralph kunne checke ud, naar han engang vaagnede og raesede afsted mod stranden med mit beskidte toej fra aftenen foer. Uden mad i maven og beskidte taender, ankom jeg til immigrationskontoret lige paa slaget og fik endda mulighed for at nyde en lille sandwich paa stranden, mens jeg ventede paa baaden.
Immigrationsproceduren var den maerkeligste, jeg nogensinde har proevet, selvom jeg har krydset en del maerkelige graenseovergange efterhaanden. Alle vores pas blev stoppet ned i en vandtaet pose og sejlet ud paa platformen i en lille longtail-baad der ogsaa var stoppet til randen med bagage. Fra platformen afgik to forskellige baade - en speedbaad og en faerge, og passene ville foerst blive udleveret efter boarding. At forlade et land uden sin vigtigste identitet - sit pas - er virkelig ubehageligt, men gik heldigvis fint.
Jeg ankom til Langkawi halvanden times soevn rigere, uden orientering, booking eller et kort over oeen. Min Lonely Planet Malaysia laa trygt i bunden af min backpack uden at vaere blevet aabnet en eneste gang, siden jeg rejste hjemmefra. Efter at have faaet min indrejsestempel, var det store spoergsmaal derfor - hvor skal jeg tage hen?
Med saa lidt soevn orkede jeg absolut ikke andet end at finde en seng og sove dagen vaek, saa inden jeg vandrede ud fra immigrationen, spurgte jeg en amerikansk pige, om hun kunne anbefale et sted paa oeen. Vi endte med at dele en taxa til Cenang Beach sammen med et polsk par og sparede derfor penge paa vores taxa som er den eneste transportmulighed paa Langkawi.
Jeg checkede ind paa et hostel til 27kr pr. nat og stavrede helt tilfaeldigt ind i en tysk pige, Annica, som jeg foerste gang moedte i Cambodia for halvanden maaned siden - verden er lille!
Efter ti minutters snak, var jeg blevet inviteret til at rejse sammen med hende og en anden tysk pige, Lisa, til Cameron Highlands og Taman Negara et par dage senere.
Mine to dage paa Langkawi stod i dovenskabens tegn med billige, toldfri oel - da Langkawi som saadan ikke er en rigtig del af Malaysia - afslapning paa stranden med flinke mennesker og laekker mad.
Min sidste nat paa Langkawi stod atter engang paa oel paa stranden koebt i det toldfrie supermarked, hvor jeg for foerste gang paa denne ferie lod en kold Carlsberg flyde for intet mindre end 4 danske kroner - det er naesten tyveri!
Kl. syv om morgenen sad jeg i en taxa mod havnen med pigerne uden at have lukket et oeje, med vaadt toej i min taske efter en lille dukkert kl. fem om morgenen i boelgen den blaa. Jeg formaaede at skifte transportmidler fire gange, og inden jeg havde set mig om, var vi fremme i Tanah Rata i Cameron Highlands.
Ud af tretten stive transporttimer, havde jeg formaaet at sove i ti - nat og dag var byttet rundt, men det havde vaeret en skaeg aften og nat!
Denne gang checkede vi ind paa et hostel, og jeg fik mit eget private vaerelse, hvis man kan kalde det det, for 27kr atter engang. Det billige vaerelse gav mig nok mere foelelsen af at vaere i spjaeldet end foelelsen af luksus!
Tro det eller ej, jeg sov tolv timer i min celle, spiste morgenmad med pigerne, og sammen besluttede vi os for at vandre paa en af de mange beroemte stier rundt i omraadet. Efter at have koebt et par nye gummisko for 75kr, var vi klar til at kaste os ud paa rute 9A - en rute jeg noedigt ville have gaaet i sandaler.
Det blev til to timer i jungleterraen uden guide, vanskelige stier, paa, hvad vi troede var en cirkelrute.
Vi endte, til vores store overraskelse, tyve kilometer vaek fra Tanah Rate paa en hovedvej og havde ingen andre muligheder end at stille os frem paa gaden med tomlen i vejret - eller som man goer det i Asien - vrikke med haandledet som en vaskeaegte Ole Henriksen.
Det tog os ikke mere end fem minutter, foer vi fik et lift paa ladet af en lastbil i selskab med diverse typer frugt og groent.
Vi blev desvaerre sat af kun fem kilometer kortere til maalet, da lastbilen skulle en anden vej. Herefter var vi paa den igen, men stoedte ind i en familiefar fra Kuala Lumpur paa vej til moede i Tanah Rata - kunne det vaere nemmere?
Udmattede og sultne, noed vi en billig, laekker middag paa en af de utallige indiske restauranter i byen og en efterfoelgende god nats soevn inden endnu en tur rundt i Cameron Highlands idag - denne gang med guide paa slaeb.
Dagen idag foregik i mere aabent landskab end igaar - en tur der boed paa de smukkeste teplantager, et jungletrek i "The Mossy Forest", der var som at vandre rundt i et eventyr, en udsigt paa toppen af det hoejeste bjerg i Peninsular Malaysia og en sommerfuglefarm.
Jeg maa sige, at mit indtryk af Malaysia, efter de foerste fire dage, er helt i top. Transportmidlerne er en smule dyrere, men enormt komfortable (nu har jeg godt nok sovet det meste af tiden). Alle er vildt flinke, smilende og ikke kun interesserede i dine penge, mens maden har vaeret god og for det meste indisk. Jeg har levet super godt, og det har vaeret dejligt at komme lidt vaek fra Ko Lipe, hvor priser er noget, man bare skal stoppe med at taenke over, til et land, hvor jeg indtil nu har faaet rigtig god vaerdi for mine penge og for en gangs skyld kan maerke, at budgettet ikke graeder snot hver eneste dag!
Imorgen gaar turen videre til Taman Negara for at kaempe mig igennem endnu et trek med pigerne der helt sikkert bliver en stor oplevelse!
Jeg vil stoppe for nu og nyde en appelsin som jeg netop har faaet foraeret af den flinke ejer af denne netcafe. Som han sagde, efter jeg havde fortaerret mine Pringles: "Vitamine C - good for you my friend" - maaske han har en pointe?
Om soelle 46 dage gaar turen hjemad - sikke tiden gaar!
- comments
Christina Hertz Kære Kasper. Tak for endnu en spændende beretning ;-) Hvor ser billederne skønne ud... Der må jeg vist til en dag?! Dejligt for en mor at høre, at der var en, der sørgede for gode C-vitaminer ;-) Fortsat god rejse. Knus Mor