Profile
Blog
Photos
Videos
Der er snart gaaet en maaned siden vi to blegfede drenge forlod det trygge og dejlige danmark, saa vi har bestemt os for at det nu er tiden til at skrive den foerste blog. Vi vil gerne begynde med at oenske jer allesammen et rigtig godt nytaar, og vi haaber at I alle har det godt derhjemme, for vi har det kanon herude i det vilde oest...
D. 8 december landede vi i det hektiske, kaotiske, beskidte og fantastiske Indien. Vi landede i Mumbai ca. en uge efter terrorangrebet, og det var midt om natten. Da vi steg ud af flyveren blev vi ramt af en hede som kunne goere den danske sommmer til skamme, og temperaturen er omkring 25-30 grader. Mumbai er ikke nogen speciel smuk by i dagslys, men den var ligefrem skraemmende i moerke med gyder, aabne rendesten og rotter, saa vi skyndte os i seng med en forhaabning om at det ville vaere helt anderledes naeste morgen. Da vi stod op og skulle finde noget morgenmad, saa blev vi for alvor klar over hvor mange mennesker der egentlig er i Indien. Med et befolkningstal lidt over en milliard (tror vi nok), saa vil det sige at der er mennesker over det hele, og det er desvaerre ikke alle de mennesker som har det lige saa godt som vi. Mumbai er mest en industriby, og der er store dele af ydeomraaderne som ligger hen i slum og fattigdom. Det var et haardt syn, men vi er allerede vant til det. Man har ondt af de som lever paa gaden, og knap nok ikke har til dagen, men vi kan desvaerre ikke redde hele verden, saa man danner sig ligesom et filter, ligesom man ogsaa danner sig et filter for alt det skrald som er spredt ud over hele Indien. Man forstaar ikke hvorfor de ikke kan organisere nogle af alle de mennesker, som alligevel er arbejdsloese, til at samle skrald, men det er lidt typisk inderne. De er utrolige ineffektive og har flere mand til at udfoere en mands arbejde. fx i en bus saa er der tre maend ansat - en til at koere bussen, en til at aabne doeren og en til at saelge billetter. De er ofte saa mange paa arbejde at de faktisk staar i vejen for hinanden i stedet for at goere nytte. Vi brugte to dage i Mumbai, hvor vi bla. saa det terrorramte Taj Mahal Hotel, og vi blev klar over hvordan det har paavirket hele befolkningen i den negative retning, og hadet til Pakistan er heller ikke blevet mindre siden. Alle taler om terrorangrebet, og vi var stort set de eneste vesterlaendige i Mumbai paa det tidspunkt. Da vi begge ikke er vilde med storbyer, saa bestemtr vi os for at tage videre til Goa, hvor der er sol, strand og letpaaklaedte damer
Goa var noget helt andet, for her var vi absolut ikke de eneste vesterlaendinge. Det hele var charterpraeget med tykke blege englaendere og smaa spaendstige russere som floed paa de opvartede strandstole, og kunne nemt se hvordan inderne havde tilpasset sig livet som foelger med turisme. De har vaennet sig til blufaerdighed og alkolhol i dagligdagen. Priserne var ogsaa hoejere end normalt, selvom de i dansk maalestok er latterlige lave, for 100 rupees svarer ca. til 11 kr. I Goa kunne vi rigtig presse dem i pris, for der var ikke naer saa mange turister som der plejede at vaere pga. terrorangrebet. Et sted hvor vi ledte efter et sted at sove, der fandt vi for alvor ud af hvor presset de var. En mor og en datter havde hvert deres vaerelse som de lejede ud, og prisen paa vaerelserne faldt efterhaanden som moren og datteren konkurrede om at have den mindste pris, for at faa os til at tage den enes vaerlse i stedet for den andens. Vi er blevet vant til at forhandle om alt, og vi synes ogsaa selv at vi er ret gode til det. Man skal vaenne sig til at inderne vil snyde en, hvis de kan komme til, men efterhaanden saa laerer man de faktuelle priser, og saa ved man godt,at man kan starte med en pris under det halve af, hvad de forlanger. For at give et eksempel paa prisforskellen, saa har vi et budget dagligt paa max 350 kr. til sammen, og det har vi svaert ved at bruge, hvis vi ikke laver nogen helt vilde aktiviteter.
I Goa brugte vi ca. 14 dage, og det meste af tiden gik med at lege turister paa stranden, saa der fik vi vores blege hud udskiftet til en brunere en af slagsen, for efter foerste dag paa stranden blev vi godt solbraendte, og saa begyndte vi at skifte ham. I Goa fik Martin ogsaa taget sit dykkercertifikat, saa vi nu er klar til at komme ud og dykke paa resten af vores tur rundt. Vi fejrede juleaften i Goa, og vi gav os selv en dykkertur i julegave. Selve juleaften tilbragte vi sammen med to danske piger fra Koebenhavn, saa det var rigtig hyggeligt, og rart at man kunne faa lov til at tale dansk juleaften. Det endte med at blive god lang juleaften, for vi kom forest hjem 1. juledag kl. 8 efter at have vaeret til kaempe strandfest hele natten. Vi haaber at I alle havde en god jul, for vi havde i hvert fald "lidt" lyst til at vaere derhjemme i stedet for, saa bare rolig vi taenkte skam paa jer
D. 25 rev vi strandploekkerne og tog videre indlands til Hampi, for det var faktisk vores eneste mulighed for at slippe vaek fra Goa, naar vi skulle ned sydpaa. Alle toge var total booket hen over jul og nytaar, saa vi tog i stedet en bustur Indlands. Vi brugte en dag i Hampi med at studere gamle hindu-templer i ruiner, hvorefter vi tog en bus videre til Bangalore. I Bangalore fandt vi en natbus, som foerte os videre ned til staten Kerala, som var vores egentlige maal efter Goa.
I Kerala fandt vi endelig Indiens paradis! Det er et frodigt og groent omraade, som simpelthen maa indeholde alt det natur som ikke findes de andre steder i Indien. Det er et vaeld af plantager af te og kardemomme, og landskabet ligner noget som er taget ud fra Ringenes Herre eller et eventyr. Det er saa fjernt fra alt det andet vi har oplevet i Indien, og det er noget som vi virkelig nyder. I Kerala lejede vi en motorcykel, og saa tog vi ellers op i bjergene og droenede rundt blandt teplantager, annanas og gummitraer. Selvom man kommer langt vaek fra byer og larm, saa er der stadig mennesker overalt, men skraldet er forsvundet en del siden vi er kommet til Kerala. De er godt klar over at det er en perle som de skal beskytte for forureningen, for en skraldespand er ikke naer sa sjaeldent et syn laengere, og vandet fra hanen skulle vaere drikkeligt, men vi skal ikke nyde noget! Der har vaeret lidt boevl med maven, og selv tykke drenge kan godt have tynd mave...
Kerala er en af Indiens topstater, og de er paa forkant med meget. Mange af deres boern gaar i privatskole, og laerer skolestof paa hoejde med vores gymnasieniveau. Paa en bustur blev vi for alvor klar over hvordan de indiske boern begynder at blive dygtigere. Vi moedte en raekke boern, og de var utrolig disciplineret og kunne tale flydende engelsk selvom de kun gik i 4. klasse, mens vi ogsaae drenge paa 17 aar,som havde skolestof svarende til vores gymnasienivaeu. Da de viste os deres skolebog, var det lige foer at vi blev flove, for det var slet ikke det syn vi havde paa deres skolesystem. De elsker at gaa i skole, og deres indstilling er fremadrettet. Inderne er godt klar over at uddannelse er vejen frem, og derfor bliver Indien med garanti et stort land i fremtiden ikke kun i stoerrelse og befolkning men med indflydelse. Et land som er i hastig vaekst og lige pludselig overhaler os inden om - men der er stadig lang vej.
Nytaarsaften er til dato den meste tamme og kedligste nytaarsaften som vi nogensinde har oplevet, og vi haaber at vi aldrig mere skal opleve noget lignende, saa den faar ikke mere spalteplads! Den foerste dag i det nye aar, ville vi springe ind i det nye aar med maner, saa vi gav os selv en nytaarsgave i form af paragliding ud over teplantagerne. Vi haaber at I havde en noget bedre aften, og vi glaeder os til at se jer i det nye aar.
Lige nu er vi stadig i Kerala, men bevaeger os helt op nordpaa til Delhi her d. 7, hvor vi er klar til at bruge den sidste uge i Indien inden vi retter kursen mod Nepal. Forresten har vi fundet ud af at det er skide koldt i Nepal lige nu, saa vi er spaendte paa hvordan den tur skal gaa i badeshorts og sandaler Vi har det i det hele taget rigtig godt, og vi er saa smaat begyndt at vaenne os til at vaere rigtige backpackere, hvad der ellers hoerer til af sure underbukser, koldt vand, haarde senge, svedige t-shirts og tynde maver - men de fede maa lide... Hyg jer!
Mange hilsner fra Claus og Martin
- comments