Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
En hilsen her fra Hadsund, hvor vi - Rasmus og Thomas - vil fortælle vores del af den sidste uges oplevelser. Vi tog på en tur til Mekong Deltaet arrangeret af et rejsebureau. Det var en dyr omgang, men til gengæld gav det nogle store oplevelser, hvor vi havde en guide kun til os. Vi var blandt andet på en skole ved Mekong Deltaet, hvor børnene dårligt nok tidligere havde set turister. De betragtede os i hvert fald med en blanding af nysgerrighed, forundring og en anelse frygt. Herefter var vi hjemme hos en familie, som heller ikke var vant til at se turister. De rørte ved Rasmus's lyse hår på benene, og vi blev inviteret til en fest et par dage efter, som vi dog takkede nej til. Dagen efter cyklede vi rundt i en lille landsby i to timer og var til det flydende marked. I Ho Chi Minh City mødtes vi også med vores fætter Peter, som arbejder derude. Det var en stor oplevelse at se virksomheden, og se hvordan man ellers lever som ung forretningsmand i Ho Chi Minh City. Desværre sidder vi i Hadsund nu, da vores elskede bedstemor desværre faldt væk i tirsdags. Efter begravelsen tager vi et fly til Bangkok og så videre til Koh Samui, hvor vi overnatter. Torsdag skulle vi gerne ramme Koh Paghan og vores to andre rejsekammerater, hvis de stadig er der:)
Vi glæder os til at komme ud til varmen igen, da der er meget koldt i DK.
- comments