One night in Bangkok...

Endelig kommer den laenge ventede efterfolger til vores blog.

Der er sket en masse siden sidst, lad os se om vi kan huske det hele.

Det lykkeds os at komme vaek fra regnbyen Nha trang, hvilket var noget af en lettelse. Busturen gik til Mui ne, som ogsaa er en ren afslapnings ferieby, dog krydret med nogle flotte naturomgivelser. Bla. de imponerende sanddunes, det lokale fiskemarked og ikke mindst den flotte strand med awesome bolger

Efter at have ladt vores energi op paa fuld kraft igen, gik turen til Ho Chi Mihn city, ogsaa kendt som Saigon i vise kredse. Velkomsten her var vaad, og det var som om vores nemesis, regnen, igen havde opsogt os. Dette regnhelvede blev neutraliseret da vi fik oje paa noget morkt brod, og ikke mindst broderne Brix's store opdagelse: havregryn i Vietnam - tak. Ganske vist til den nette sum af 20kr per halve kilo meeeeen, det var det vaerd!

Efter begejstelsen over det morke brod og havregrynen havde lagt sig, kunne vi se, at vores tidsplan var skredet lidt - heldigvis i den "rigtige" retning. Vi havde pludselig 5-6 dage i Saigon, pga. vi maatte flygte fra regnen. Og selvom Saigon er en stor by, var det ikke et sted vi havde lyst til at blive i saa mange dage, saa vi ville se lidt af Mekongdelta omraadet. Og her blev kvarteten til 2 duo'er, da Brdr. Brixc valgte at tage paa et homestay, som foregik ved hjaelp af et turistbureau. Prisen passede dog ikke rigtig Simon og Steffen, saa vi valgte at tage chancen, og hoppe paa en bus derned uden nogen egentlig plan. Vi ville bare gerne se Mekong Deltaet's floder og sove ved en rigtig Vietnamser. Saa vi skiltes sondag morgen, hvor Steffen og Simon tog en bus til My Tho. Her fik vi sejlet, men aldrig rigtig sovet ved en Vietnamser. Saa dagen efter (mandag) tog vi endnu en bus til Can Tho. Og her gik jagten efter en Vietnamser, der ville have os to boende. Det lykkedes efter 4 -5 timers sogen, og vi fik sovet ved en rigtig sod Vietnamesisk pige og hendes onkel. Tirsdag vendte vi saa snuden hjem til Saigon, hvor vi modtes med Brdr. Brix igen. Deres historie tilgaar senere...

Efter genforenelsen havde vi stortset gennemfort landet Vietnam. Saa vi saa de sidste af Saigon's sevaerdigheder, samt Gu Chi tunnelerne, som var en yderst og klaustrofobisk oplevelse. Vi var derefter klar til til Thailand, naemere bestemt Bangkok. Forstehaands indtrykket var, hvad vi kalder "so trans" - et af de forste mennesker vi moder var mildst talt homoseksuel. Men vi saa igennem fingre med de lose haandled, og var klar til at blive indkvarteret paa det hotel, vi havde reseveret. De havde bare lige glemt, at vi havde reserveret, saa der var ikke flere vaerelser. En storre diskussion begyndte, og naar klokken naermede sig 01 om natten, og vi var traette oven paa rejsen, skulle der ikke meget til at saette vores pis i kog. Men det korte af det lange blev, at vi tog til et andet hotel, hvor vi fik noget rabat, saa det helt endte jo godt nok

Lordag tog vi paa sightseeing i Bangkok, hvor vi hurtigt fandt ud af, at folk gor alt for at snyde en. Vi har aldrig modt saa mange mennesker paa en dag, som provede at sende os i den forkerte retning, og traekke os om bord i Tuk- Tuk's. Men vi ved nu, at hvis en fremmed Thailaender er flink ved dig, saa er det fordi han/hun kan tjene penge paa dig. Fire er igen blevet til to, dog under langt mere triste omstaendigheder denne gang, da Brdr. Brix er taget hjem til begravelsen af deres bedstemor. De vender dog staerkt tilbage onsdag, hvor de modes med os andre nede paa oerne.

Den her blog har vaeret utrolig umattende, saa vi regner med at gaa over og faa en Thai - massage nu.

Men tilsidst kan vi bedst beskrive Bangkok med 4 ord: korruption, Budha, Ole Veddel og "so trans"