Naestsidste destination: Salento. Efter et par uger ved den karibiske kyst valgte vi at tage til Salento, som ligger midt i den colombianske kafferegion. Vi ankom til den lille by fredag d. 30. marts hen ad eftermiddagen. Foerste overnatning var paa det engelsk-ejede hostel, Plantation House - et hyggeligt hostel med sin egen kaffefarm, lille bogsamling og en god udsigt. Dagen efter drog vi videre til La Serrana, der laa godt 20 min paa gaaben uden for byen. Ho...

Efter seks dage i hyggelige Cartagena tog vi den 16. marts en fem timers bustur til Taganga - Gringos Paradise. Og det var det virkelig. Vi ankom til byen og bugten kl. 18, lige til solnedgangen, smukt. Efter to minutters leden efter et hostel, moedte vi en landsmand (argentiner) paa vores alder, som selv var backpacker og boede hos Mr. Wilson, en 50-60-aarig homoseksuel hostelejer og frisoer. Stedet var laidback og billigt (lige os), saa vi valgte at blive i no...

Buendìa chicos Loerdag d. 10 marts var dagen, hvor vi startede eventyret i det sidste land paa vores rejse - Colombia. Turen dertil var noget hektisk, da vi i Quito vaagnede to timer foer flyafgang og naesten missede vores fly. Det gentog sig efter mellemlandingen i Bogota, hvor vi - som i filmene - spurtede gennem lufthavnen, tog den "modsatte" rulletrappe ned (what a crime), skubbede til mennesker der stod i vejen og loeb op i flyet, der var fyldt med utaalm...

Efter endnu en nat paa det luksurioese Hotel Rio Amazonas vendte vi torsdag snuden mod Hostel Jhomana, hvor vi skulle tilbringe resten af tiden i Quito. Foerste dag gik med at pleje toemmermaendene (som bliver vaesentligt vaerre, naar man befinder sig i 3000 meters hoejde) og med at restituere inden fredagens udfordring: bestigelse af Cotopaxi (5897 m), en af verdens hoejeste aktive vulkaner. Fredagen startede med en tidlig og lang koeretur til foden af vulkanen...

Den foerste dag i vores galapagos-program, d. 3. marts, skulle tilbringes i Quito. Gruppen som skulle rejse sammen skulle moedes paa et yderst luksurioest hotel midt i Quito. Vi fik vores vaerelsesnummer med tilhoerende noegle, tog elevatoren til 3. etage, aabnede doeren til vaerelse 302, hvorefter englesang bredte sig rundt i kroppen paa os. Store senge, fjernsyn, minibar, flot udsigt, garderobeskabe, dyner. Alt dette var til vores fornoejelse paa vores helt ege...