Efter endnu en nat paa det luksurioese Hotel Rio Amazonas vendte vi torsdag snuden mod Hostel Jhomana, hvor vi skulle tilbringe resten af tiden i Quito. Foerste dag gik med at pleje toemmermaendene (som bliver vaesentligt vaerre, naar man befinder sig i 3000 meters hoejde) og med at restituere inden fredagens udfordring: bestigelse af Cotopaxi (5897 m), en af verdens hoejeste aktive vulkaner.

Fredagen startede med en tidlig og lang koeretur til foden af vulkanen, hvor vi blev informeret om dagens program. Derefter ventede 20 minutters rundtur paa et lille musuem, hvor vi bl.a. fik at vide, at vulkanen er meget eksplosiv og at den kan gaa i udbrud uden varsel inden for faa sekunder - utroligt betryggende. Dog er det mange aar siden, den har vaeret i udbrud, hvilket var en ret tilfredsstillende nyhed.

Men saa kom vi til det. Det var tid til at bestige Cotopaxi. Det kunne vaere fedt at sige, at vi naaede toppen, men da vi kun var udstyret med bukser, jakke og et par gummisko, klatrede vi "kun" fra 4500 m til 5000 meters hoejde - hvilket ogsaa var planen fra starten. De foerste 3-400 meter foregik i en blanding af sand, grus og sten, hvorefter resten af ruten var sne- og isbelagt, hvilket vores sko helt klart var egnet til.

Efter tre haarde timer i stiv vind og (taet paa) frostgrader havde vi naaet de 5000 meter og gaaet ned til 4500 meter igen, hvor der ventede fire mountainbikecykler. To til Soeren og Lasse og to til Yoni og Kristin, de to resterende medlemmer af gruppen, som vi havde en rigtig hyggelig dag med. Herfra cyklede vi 14 km ned af en fantastisk rute med naalesving og mange bump. Tre kvarter efter var vi atter ved foden af vulkanen - lettede over at vaere i god behold - og vi sluttede dagen af med en god frokost og en traet koeretur tilbage til hostellet.

Her faldt vi hurtigt i en tiltraengt soevn, og vaagnede igen 04:05 - to timer foer vores fly lettede fra Quitos lufthavn...