Profile
Blog
Photos
Videos
Taman Negara:
Vi skulle af sted mod Taman Negara sammen med to tyskere, som også var med på Raffelsiaturen. Da vi kom til Taman Negaran skulle vi først finde ud af, hvad vi gerne ville lave. Vi ville gerne ind i junglen og sove en nat. Det ville de to tyskere også gerne + to fra Østrig. Vi tog rundt og tjekkede ture ud. Vi endte med at vælge en, hvor vi skulle trekke ud til et hide og sove der. Et hide er en hytte, som er hævet over jorden, og giver derfor bedre mulighed for at se dyr. Vores trek var 15,5 km. den første dag og 11 den anden. Så det var derfor et ret hårdt trek vi havde valgt.
Vi startede om morgen med at pakke vores tasker. Pernille havde sin North Face skoletaske med, som lige var en passende størrelse. Astrid havde kun en bette taske på hendes store rejse taske, så hun blev derfor nød til at tage den store taske med. Men det var fint nok, for den sad godt på ryggen.
De første 10 km. var i meget fladt terræn og de var derfor ret nemt overstået. I mellem de 10 km var vi i en Bate Cave. Det var en kæmpe grotte, hvor elefanterne sov når der er regntid. Der var også en masse flagermus. De sidste 4,5 km var lidt svære, da det var mere op og ned igen. Men det var slet ikke noget i forhold til den sidste km. Det føltes som om det var 10 km mindst. Men vi overlevede og ankom til vores hide. Der lavede vores trekleder og "Mr. Weasl" vores aftensmad. Det var faktisk ret godt og det var vi alle meget overrasket over.Der var to fyrer med som skulle vise os igennem junglen. Den ene kaldte vi Mr. Weasl, fordi at han for det første mindede om et og for det andet fordi at han bare løb igennem junglen som om han var et dyr.
Den sidste dag på vores trek, startede vi ud med god morgenmad igen. Derefter begyndte vi at gå igen med vores oppakning. Efter 5 km op og ned af bjerget, vred Pernille om på sin fod og var derfor nød til at trække sig de sidste 6 km. De sagde til hende at det var lige nede af bjerget at hun kunne komme med en båd tilbage. Men det var ikke bare lige nede af bjerget. Vi gik nok ca. en km før vi kom til det sted hvor båden ventede. Vi satte os så ude ved floden og fik noget middagsmad og bag efter tog Pernille båden med tilbage. Astrid forsatte de sidste 5 km, med de andre. Det var meget op og ned af stejle bjerge og et meget ujævnt terræn. Vi nåde endelig til udkanten af jungle med meget vablede fødder.
Det var rigtig fedt da det var overstået og vi var begge glade for at vi havde gjort det. På trods af at Pernille var nød til at give op efter hendes fod var hævet til dobbelt størrelse. Det skal for resten lige siges at Astrid aldrig var mere end en meter væk fra vores guideleder. Han havde lovet hende at hvis bare hun holdt sig bag ved ham, skulle han nok se hvis der kom en slange. Så Astrid måtte hele tiden holde hans tempo, som ikke var ret første-gangs-trekking-tempo. Men heldigvis, som i ved går Astrid i forvejen rigtig hurtigt, så det hjælp lidt.
Før vi skulle til Indien, var vi 2 nætter i Kuala Lumpur, sammen med de to tyske drenge. Vi fik shoppet det sidste ind og var en tur i Batu Caves. Det var nogle grotter, hvor der var et bette hindu tempel inden i. Da vi var på vej op af alle de mange trapper, var der en abe som kom løbende hen og grab fat i Astrids vand. Efter et forsøg på at tag vanden til sig igen, måtte Astrid trække sig fra kampen, og lade den vamle abe tage hendes vand.
- comments