Profile
Blog
Photos
Videos
Cameron Highlands, Malaysia
Vi ankom sent torsdag den 25 februar, om aften til Fathers Guest House. Vi var rigtig heldige, at der var et værelse til os, og ejeren var virkelig sød og eftersom vi var meget trætte viste han os bare direkte til vores værelse, hvorefter vi bare kunne tjekke ind dagen efter.
Den første dag efter middag, tog vi på en tur som Fathers Guest House havde arrangeret. Det var en tur, hvor vi skulle ud til en Orang Asli landsby. Orang Asli er ordet for de originale mennesker, altså de indfødte i Malaysia. Vi blev hentet af en super fin guide, som kunne fortælle alt om de indfødte om hvordan de lever. Vi troede, at detvar en landsby inde i junglen, vi skulle ind og se, og var derfor meget spændte på vores første jungletrek. Dog viser det sig, at de i Cameron Highlands har bygget en masse nye veje hvilket bl.a. betyder, at mange Orang Asli landsbyer nu ligger helt ude til vejene.
Vi blev taget i mod af en indfødt, som var traditionelt klædt i meget lidt tøj. Vi blev inviteret ind i et af deres bambus huse, hvor vores guide fortalte en del om livet som Orang Asli både før og nu. Herefter spillede de indfødte noget musik, som vi alle dansede til. Vi fik også log til selv at spille musikken mens indfødte dansede. Herefter prøvede vi deres våben, som de bruger til at jage inde i junglen med. Det var en lang bambuspind, hvor man puster en lille spids nål med gift på ud.
Dagen efter skulle vi ude i Mossy Forrest. Her havde vi igen den sjoveste guide. Cameron Highlands er kendt for deres store te plantager. Så derfor startede vores dag med at vi skulle ud og se BOH te plantagen. Det var ikke så spændende, men nu ved vi da hvordan de laver te.
Herefter gik turen til Mossy Forrest, som er en skov fyldt med mos. Vores guide var virkelig god til at stoppe op og fortælle os en masse om skoven, og hvad der levede og groede derinde. Han viste os bl.a. hvad man laver tIgerbalsam af, han fandt kanel og en masse andet.
Herefter gik turen mod en sommerfuglefarm. Da vi har købt vores billet og er på vej ind i farmen opdager Astrid, at hun ikke har sit kamera. Hun troede, at det måske var i bilen og går derfor derop for at lede efter det. Desværre er det der ikke, og vi troede at det var blevet stjålet. Derfor endte den dag ikke ret god. Det værste var, at det var så mange billeder på det, som ikke var blevet lagt ind, og de var derfor bare gået tabt.
Efter en god nats søvn var humøret lidt højere. Vi havde godt nok ingenting planlagt og ville egentlig bare slappe lidt af måske med en enkelt gåtur. Men så mødte vi Nete og Thomas fra Danmark, som havde boet i Cameron Highlands i omkring 8 måneder, og var derfor meget kendte i området. Vi var så heldige, at de gad at have os med ud på en trek, hvor vi ville komme forbi Robinson vandfaldet. De havde nogle vilde historier om, hvad vandfaldet var blevet brugt til. De indeholdt alle sammen død og ødelæggelse, så detvar sjovt. Det var en super god dag. Det var dejligt at være af sted ude guide, men samtidigt med nogle som kendte området og kunne fortælle os lidt om det.
Morgenen efter skulle vi tidligt af sted på Raffelsiatur. Raffelsia er verdens største blomst, det var i hvert fald hvad vi havde læst om turen. Blomten blomstrer ikke ret tit, og vi var derfor ret heldige, at vi kunne komme op og se den. Blomsten som vi skulle se var et to timers trek inde i junglen. Det gik faktisk kun op af og efter to timer var vi godt gemmensvedte og trætte. Endelig når vi blomsten og så det sig, at der en eller anden idiot, som var faldet over den dagen før, og blomsten var derfor lidt ødelagt. De ville så vise os en anden blomst, men her er der så en som har rørt ved den, og den var derfor helt sort og død. Guiden fortæller os herefter, at det rent faktisk ikke er en blomst men en svamp, og den største slet ikke er i Malaysia, men på Borneo og Sumatra.
Dagen efter skulle vi af sted mod Taman Negara, som er en National Park i Malaysia.
For resten var der et ungt par som havde fundet Astrids kamera og havde gået rundt i byen med et billede som de havde printet ud af os begge to. Der var en dame fra vores geust house som havde genkendt Pernille på billedet og derfor vist dem op til os. Det var rigtig heldigt og dejligt :D
- comments