Profile
Blog
Photos
Videos
Turen igår var meget, meget smuk. Vi kørte på en betalingsvej som hedder 17 miles. Den går helt ude ved vandet. Vi havde håbet på at se bl.a. søløver på vejen , men regnede ikke med det.Pludselig ser jeg en søløve, som ligger på en sten - neeeeeej - en søløve. Vi fotograferede og fotograferede. Jeg opdagede en søløve mere længere henne og forsøgte at trække den nærmere med kameraet. Den var rigtig sød og legede i vandet. Indimellem rejste den sig op. Vi beundrede den meget indtil vi fandt ud af, at det var en mand på et brædt. Det var lidt pinligt. Men en søløve havde vi set! Vi kørte videre. Det var meget diset vejr. Men der var en utrolig flot udsigt ud over det vilde stillehav. Bølgerne var store og der var store klipper i vandet, hvor vandet slog ind imod. Så var det tid for toilet. Vi gjorde stop - og - der var en en hel koloni søløver, men stadig så langt væk, at vi ikke kinne se dem rigtigt - men høre dem kunne vi.De larmede helt vildt. Videre gik det langs den smukke kyst. Pludselig fik jeg øje på søløver. De lå og solede sig på stranden og boltrede sig i vandet. Hold da op. Der var mange hundrede. Det var helt utroligt at se. Hvor er de bare store. De lå i sandet og trillede rundt, så de fik sand over det hele. Så ud og skylle. Imponerende. Videre langs kysten kom vi til hearst Castle. Hearst var en stor avismand, som tjente en formue. Han byggede et slot til sig selv og lagde det på toppen af en høj bakke. Købte 1000 kvadratkilometer jord og købte bl.a. afrikanske dyr til at gå på "Savannen". Der er næsten ingen dyr tilbage, men vi så et par zebraer. Hearst købte hvert år kunst for millioner og skænkede slot og det hele til den amerikanske stat inden han døde. Idag er det en stor attraktion. Der arrangeres ture, som man kan komme med på. Man kan ikke selv køre op til slottet, men bliver transporteret i busser. Men - vi vælger Hearst fra. Vil ikke bruge flere timer på det. Vi stopper for natten i en meget lille by, der hedder San Simeon. I forbindelse med Quality Inn, som vi er på er der en restaurant, hvor vi spiste lækker aftensmad. Bagefter var der tændt bål ved svimmingpoolen. Der gik vi ud for at nyde vores kaffe. Faldt så i snak med et amerikansk ægtepar - det var rigtig hyggeligt. Vi delte en flaske rødvin og fik vendt verdenssituationen.
- comments
jane Nielsen Hej Globetrotter. Det er nogle fantastiske beretninger Anni laver om Jeres tur. Den nordjyske humor fornægter sig ikke!! Der er kun en bivirkning ved at læse rejsebeskrivelserne og se billederne. Det er at man får en ubændig trang til at smide alt hvad man har i hænderne og komme afsted. Nyd det sålænge det varer. Knus fra Jane